opstart af 54l akvarie

Indsendt af Robot den ons, 03/07/2018 - 09:27
Kategori
Nybegynder - Akvariesiden.dk
Forfatter
jesper_A
Hej

lige et par spørgsmål

Vi har fået at vide at vi skulle sætte varmelegme og filter i akvariet og fylde det med vand. Pumpen skulle vi så lade kører nonstop for ca en uge. Så er det jeg tænker - Ok kan godt se at temp skal op på de 20-26 grader og filteret lige skal køres igennem, men hvordan får jeg den mest optimale bakteriekultur - skal jeg ikke tilsætte noget. Lige nu kører den kun vandet rundt og det giver vel ikke en bakteriekultur??


Derudover har jeg ladet mig fortælle at det bedste er at binde (med fiskesnørre) planterne fast til en træstykker og ikke i gruset. Jeg havde nu tænkt mig at binde mos på træstykket og planterne stukket ned i gruset.

mvh Jesper A

Kommentarer

Robot ons, 03/07/2018 - 14:20 Permalink


Du kan begynde at komme en smule fiskefoder i hver dag fra dag ét. Det giver bakterierne noget at leve af, så de kan opformere sig. Diverse filterstart-produkter giver jeg ikke meget for. Hvis du kan få lidt bundlag eller filtermateriale fra et godt indkørt, SYGDOMSFRIT akvarie er du godt stillet. Hvis du fortæller hvor i landet du bor, kan det være der er nogen i nærheden der kan hjælpe dig, hvis du ikke allerede kender nogen med akvarie.

Alt efter planteart skal langt de fleste plantes i gruset/sandet. Javamos og lign er rigtig godt at sætte fast på trærødder eller sten. Javabregner og Anubias egner sig også rigtig godt. Hvis du planter de to slags i grus/sand skal du være opmærksom på ikke at komme til at dække den vandrette stængel (rhizom) som blade og rødder sidder på. Ja, det gælder sådan set for de fleste planter at man ikke bør sætte dem så dybt at vækstpunktet er helt nede i/dækket af gruset.
Skrevet af Janne

Robot ons, 03/07/2018 - 14:38 Permalink


#1
Køb/lån en akvariebog for begyndere.

Uanset hvor gode råd du får på specifikke spørgsmål, bliver det kun pletvis information, når du faktisk ikke rigtig ved hvad du skal spørge om. En bog giver et oversigtsbillede af det hele, og du kan derfra meget bedre spørge ind til hvad du nu stadig er i tvivl om.
Skrevet af KimJ

Robot ons, 03/07/2018 - 15:33 Permalink


^^ Hvad Kim sagde (y)
Skrevet af Janne

Robot ons, 03/07/2018 - 16:24 Permalink


Hej alle.

Tak for svarene. Lidt hjælp er i denne fase fantastisk hjælp. Men I har selvfølgelig ret - bøger og anden litteratur er selvfølgelig super som nybegynder.Men der er også mange tips og tricks som erfarne akvarister kan give der ikke lige står i en bog. Men som sagt tak :)

mvh

Jesper A
Skrevet af jesper_A

Robot tor, 03/08/2018 - 01:03 Permalink


Under rubrikken beskrivelser findes også flere let-læselige artikler/vejledninger for nybegyndere. De er måske en god begyndelse og måske inspiration til en rigtig akvariebog.
Modsat #2, så synes jeg, at de færdige bakteriekulturer i enten kapsel- eller flydende form er rigtigt anvendelige - især for et nystartet filter. Læs brugsanvisningen og følg doseringsvejledningen.
VIGTIGST af alt - når du begynder at købe fisk til akvariet, så kun ganske få ad gangen og med 1-2 ugers mellemrum mellem flere indkøb - så kan bakteriekulturen følge med;).

Det kunne være en god ide at udfylde din profil med data omkring f.eks. din bopæl - måske du kunne hente vejledning af en rutineret akvarist eller en lokal akvarieforening:)
Skrevet af Sølz