Sygdomme / Encellet parasitter ( Protozoa ) - Indkapslet parasitter

Piscinoodinium

Af Esben Sebastian Karlsson

Billeder

Billeder

Parasit angreb + bakterie infektion
1 / 2

Beskrivelse: Parasit angreb + bakterie infektion

Beskrivelse

Piscinoodinium er bedre kendt under dens tidligere navn, nemlig Oodinium. Denne parasit hæfter sig selv til fiskens hud og gæller. Den vil hænge fast ved almindelig temperatur i 3-6 dage, men hvis temperaturen er lav (f.eks. 16 grader), så vil den hæfte sig endnu længere, ca. 10-12 dage. Når den slipper fisken vil den efterlade ca. 250 nye spore som vil prøve at kigge efter nye fisk at fasthæfte sig på. Hvis parasitten ikke finder en fisk inden for 48 timer at påhæfte sig til, vil den dø. I løbet af nogle få dage, vil denne sygdom nå at påhæfte sig rigtig mange fisk. Fisken vil dø, hvis man ikke gør noget med det samme. Der medfølger ofte en bakterieinfektion. Piscinoodinium viser sig som små hvide prikker, men de er kun 3-10 gange mindre end den velkendte sygdom "Hvide Prikker". Det kan se ud som om at fisken er dækket af en fin hvid film på kroppen. Parasitten er mest velkendt i gællerne. Fisken klapper gællerne sammen, de er nervøse, klør sig på bundlaget og har vejrtrækningsproblemer. Hvis den er meget hårdt angrebet mister fisken appetitten, bliver sløv og kan ske at dø af angrebet. Den kan få følgeangreb såsom finneråd og røde sår. Især unge fisk er medtaget for dødsfald af denne sygdom. Hvis fisken en gang har været angrebet af Piscinoodinium, kan den blive immum overfor den, hvis den skulle ske at blive angrebet igen. Disse typer fisk bliver især ofte angrebet: Cyprinidea (Barbus, Danio mv.), Killier, Regnbuefisk, Afrikanske Tetraer. Det er sjældendt at Malawi cichlider bliver angrebet af denne parasit.

Behandling

Man kan med fordel benytte disse medicintyper: TetraMedica ContraIck Furamor-P Odimor-P Medimor Ektomor Salt og kobbersulfat Sæt temperaturen op til 28-29 grader, så vil det gå hurtigere med at slå parasitterne ihjel.

Behandlingstid: Det er kun de fritsvømmende spore som man kan slå ihjel, derfor skal man foretage denne behandling i mindst 5-7 dage.

Forebyggelse

Sørg for at rode så lidt rundt i dit akvarium som muligt, en af de hyppigste måder at denne sygdom kommer i udbrud er pga. stress. Sørg for en god vandkvalitet og et godt filter. Sørg for at brug et foder af høj kvalitet, f.eks. Tetra eller Dr. Bassleer's Biofish Food.

Bivirkninger

Kategori

Encellet parasitter ( Protozoa ) - Indkapslet parasitter