Ctenopharyngodon idella

Havedam Fisk

Generel beskrivelse

Græskarpe spiser trådalger, men tager ikke svævealger.
Græskarpe er planteædere, og vil tømme enhver dam for donhammere,
nøkkeroser og andre planter. De egner sig godt til trådalgebekæmpelse i
planteløse koi-damme.

Græskarper vokser ekstremt hurtigt, 2-3 kg pr år. Pga. af en
specialudviklet lang tarm, kan den fortære 2 gange dens egen vægt om
dagen i sommerhalvåret. Er ekstremt tolerante for temperatursvingninger,
forsøg har vist at 5-7 cm græskarper tåler et skift fra 4 - 22 grader
på på 2-3 timer.

Tåler ekstremt lavt iltindhold, helt ned til 1 ppm.

Anses som invasiv art i Nord og Sydamerika, da den er meget grådig og
spiser alt plantemateriale på sin vej.

Udseende

Farver
Grønlig
sølvgrå, findes og så i albino.
Form
Som
ungfisk aflang slank torpedoformet, som voksen typisk buttet karpeform.
Størrelse
Op til 150 cm, 45 kg.
Kønsforskel
Ved yngletid får hannen yngle-tuberkulose, hvide pletter på
finner og gællelåg. Hunnen får også disse pletter, men i noget mindre
grad end hannen. Hunnen er mere buttet bag til og bliver lyserød omkring
gattet.
Varianter
Alm.
og albino.

Levested & vandkrav

Biotop
Floder
og søer.
Min. temperatur
4
Max. temperatur
38
Cirkulation
Gerne
middel.
Min. akvarie
Ikke egnet til akvarie.

Adfærd & hold

Adfærd
Fritsvømmer,
men sky fisk.
Foder
Foder
indeholdende masser af vegetabilsk foder, samt en mindre del animalsk foder.

Formering & yngel

Yngelpleje
Ynglen
er carnivore indtil de når 5-6 cm, herefter bliver de herbivore.
Første opdræt i DK
ikke jf. DAU

Biologi

Biologi
Gyder på grusbund i hurtigt strømmende floder. Hannen befrugter æggene
efter de er lagt. Lige når de lægges er de ca 2 mm, men hæver hurtigt
til 5-6 mm. Æggene klækker efter 2-3 dage, mens de driver med vandet i
floden. Temperaturen skal helst være mellem 20 og 22 grader, så yngel i
søer og åer er ret sjælden. Er temperaturen under 18 grader, er
overlevelsesraten på æggene meget lav, men de kan gyde helt ned til 15
grader. Bliver kønsmodne når de opnår en længde på ca. 50-86 cm,
svarende til 2 til 4 år.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.