Acanthurus blochii
Saltvand, Fisk - Kirurgfisk
Generel beskrivelse
Dette er på trods af sin størrelse en af de kirurger man skal tage sig i agt for, da den kan være hård ved akvariets andre beboere. Som de andre kirurger kræver den god vandkvalitet med nogenlunde konstante vandværdier for ikke at få hvide pletter.
Kilder: Marine Fishes, af Scott W. Micael, litteratur af: Randall, John E. mfl.
Udseende
- Farver
- Denne fisk er oftest mørk brun/sort når man ser den over revet, der findes dog også en variant, som er mere blålig med mørke finner. Disse fisk har desuden ofte gule aftegninger omkring øjet.
- Form
- Kirurgen har fået sit navn fordi de har et ben ved haleroden der ligner en skalpel. Skalpellen bruges i magtkampe og til forsvar. Fisken har en oval krop med øjnene højt placeret. Dens hoved er meget plump og dens lille mund sidder ca. midt på hovedet. Dens ryg og gatfinner er lange og halen har lange yderste finnestråler.
- Størrelse
- 40-45 cm.
- Kønsforskel
- I parringstiden bliver hannerne normalt mørkere i farven. Størrelsen på fisken antyder ikke hvilket køn fisken har. Nogle gange er hannen størst, og andre gange er det hunnen.
- Varianter
- Der findes flere farvevarianter afhængig af, hvor de lever.
Levested & vandkrav
- Biotop
- Rev biotop, oftest på lavt vand i nærheden af sand.
- Niveau
- Denne fisk lever hovedsageligt sin ungdom bentonisk, da det er her den søger føde og skjul, hvis truet, men med alderen søger den kortvarigt længere væk fra bunden .
- Min. temperatur
- 24
- Max. temperatur
- 28
- Min. pH
- 7.5
- Max. pH
- 8.5
- Min. KH
- 8
- Max. KH
- 12
- Belysning
- Hvis det er muligt at hæve lysstyrken langsomt, vil fisken nemmere tilpasse sig. Den kan trives i al slags lys, når den er tilpasset.
- Min. akvarie
- 400-1000
- Dekoration
- Acanthurus blochii er en af de mellemstore kirurgarter og den kræver god svømmeplads, uden for mange forhindringer. Det er desuden vigtigt at man er sikker på at de levende sten ligger solidt og ikke kan vælte, da denne fisk har styrken til at vælte et ustabilt "rev". Ønsker man at holde flere individer i samme akvarium bør der være egnede skjulesteder.
- Reef-safe
- Ikke altid
Adfærd & hold
- Adfærd
- Dette er en af de mere temperamentsfulde kirurger. Den bør holdes sammen med andre semiaggressive fisk, for at undgå problemer, eller i et akvarium over 1500 liter.
- Social
- I naturen lever ungfisk og små voksne individer i grupper der strejfer rundt på revet, mens store individer bliver yderst territoriale.
- Foder
- Denne fisk har brug for en varieret kost, hovedsageligt bestående af vegetabilsk føde. I naturen lever den af alger, som den også spiser i akvariet, hvis dette er tilgængeligt. Af føde kan nævnes: noritang, spirulina, agurk, squash, salatblade, brokkoli, artemia mfl. Hvis ikke der er tilgængelige alger i akvariet bør den fodres mindst tre gange dagligt.
Formering & yngel
- Drægtighed
- De fritflydende æg kan være måneder om at komme videre fra plankton-stadiet. Dette afhænger af temperatur, dagslystimer og fodermængde.
- Leg
- Legen foregår lige omkring nymåne.
- Ynglebiologi
- Store grupper af fisk svømmer op over revet og når hunnerne gyder deres æg, befrugter hannerne disse, hele denne seance foregår pelagisk. Efter endt gydning er æggene overladt til deres egen skæbne.
- Første opdræt i DK
- Ikke opdrættet ifølge DAU.
Biologi
- Biologi
- Store grupper af fisk svømmer op over revet og når hunnerne gyder deres æg, befrugter hannerne disse, hele denne seance foregår pelagisk. Efter endt gydning er æggene overladt til deres egen skæbne.
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.