Acanthurus gahhm
Saltvand, Fisk - Kirurgfisk
Generel beskrivelse
Kirurger har nemt ved at få hvide pletter. Især hvis vandkvaliteten ikke er i top.
Kilder: Marine Fishes, af Scott W. Micael, litteratur af: Randall, John E. mfl.
Udseende
- Farver
- Navnet sort kirurg kommer ikke af ingenting, denne fisk er helt sort bortset fra en blå kant i bunden af finnestrålerne i rygfinnen og en hvid kant om haleroden. Ungfisk er en smule lysere og mere over i det grålige.
- Form
- Den har en oval krop, med lange ryg- og gatfinner. Øjet sidder højt og munden sidder som en lille snude lavt på den lidt plumpe krop.
- Størrelse
- 35-40 cm.
- Kønsforskel
- I parringstiden bliver hannens farvedragt ofte meget udfarvet og farverne bliver ekstra forstærkede.
- Varianter
- Der findes kun denne ene farvevariant indtil videre.
Levested & vandkrav
- Biotop
- Rev biotop, laguner og kløfter i revet ofte over fin sandbund. Findes fra overfladen og ned til ca. 40 meters dybde.
- Niveau
- Denne fisk færdes i hele vandsøjlen.
- Min. temperatur
- 24
- Max. temperatur
- 28
- Min. pH
- 7.5
- Max. pH
- 8.5
- Min. KH
- 8
- Max. KH
- 12
- Belysning
- Når den sættes i akvariet bør lyset være dæmpet for at undgå stressende lysindfald, når den har vænnet sig til livet i akvariet kan den klare alle lysindfald.
- Min. akvarie
- 400-1000
- Dekoration
- Acanthurus gahhm har ikke nogen specielle krav til akvariedekoration, da den er god til at tilpasse sig nye omgivelser. Det er dog at foretrække altid at have steder, hvor fisken kan søge skjul og tryghed, hvis den skulle blive skræmt, eller der forefindes mere aggressive fisk i akvariet.
- Reef-safe
- Ikke altid
Adfærd & hold
- Adfærd
- A. gahhm er en meget fredelig kirurg, der ikke udviser nogen synderlige aggressioner mod andre kirurger.
- Social
- I naturen færdes disse fisk i små flokke og kan holdes i flok i store akvarier.
- Foder
- Denne fisk har brug for en varieret kost, hovedsageligt bestående af vegetabilsk føde. I naturen lever den af alger, som den også spiser i akvariet, hvis dette er tilgængeligt. Af føde kan nævnes: noritang, spirulina, agurk, squash, salatblade, brokkoli, artemia, mfl. Hvis ikke der er tilgængelige alger i akvariet bør den fodres mindst tre gange dagligt.
Formering & yngel
- Drægtighed
- De fritflydende æg kan være måneder om at komme videre fra plankton-stadiet. Dette afhænger af temperatur, dagslystimer og fodermængde.
- Leg
- Legen foregår lige omkring nymåne.
- Ynglebiologi
- Store grupper af fisk svømmer op over revet og når hunnerne gyder deres æg, befrugter hannerne disse, hele denne seance foregår pelagisk. Efter endt gydning er æggene overladt til deres egen skæbne.
- Første opdræt i DK
- Ikke opdrættet ifølge DAU.
Biologi
- Biologi
- Store grupper af fisk svømmer op over revet og når hunnerne gyder deres æg, befrugter hannerne disse, hele denne seance foregår pelagisk. Efter endt gydning er æggene overladt til deres egen skæbne.
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.