Amblyeleotris guttata

Saltvand, Fisk - Gobi

Generel beskrivelse

Lever i naturen i symbiose med Pistolrejer af slægten Alpheus, bl a A. ochrostriatus. Kan man få fat i både reje og fisk, er deres forhold meget spændende at iagttage i akvariet. Rejen graver et fælles bo, som fisken bevogter. Eftersom rejen er næsten blind, og fisken ikke graver ret godt, er dette til fordel for begge parter. Kan i akvariet dog glimrende holdes uden rejen.
Nem og i naturen almindeligt forekommende art.

Udseende

Farver
Grålig til beige grundfarve med brunlige bånd og orange til røde pletter.
Form
Langstrakt, tynd fisk.
Størrelse
7-11 cm.
Kønsforskel
Ingen ydre.

Levested & vandkrav

Biotop
Lever på sandet bund og i områder med søgræs, ned til 25 m?s dybde.
Niveau
Bundzonen.
Min. temperatur
22
Max. temperatur
28
Min. pH
8.0
Max. pH
8.5
Min. KH
7
Max. KH
12
Belysning
Lav til høj.
Min. akvarie
200
Dekoration
Har brug for en hule den kan søge tilflugt i. Hulen kan være en fordybning ind under en levende sten, et stykke PVC-rør man har stukket skråt ned i sandet, eller en halv urtepotte. Holdes den med sin symbiosereje, skal der, i hvert fald i en del af akvariet, være bundlag i varierende kornstørrelse, så rejen kan grave et bo til begge parter.
Reef-safe
Ja

Adfærd & hold

Adfærd
Fredelig over for de fleste andre fisk. Dog aggressiv mod andre bundlevende arter, inklusive artsfæller.
Vil tilbringe en god del af sin tid umiddelbart uden for sin hule.
Social
Bør holdes enkelt- eller parvis, hvis man kan købe eller få dannet et par. To hanner vil uvægerligt slås, til den ene dør af sult og/eller stress.
Foder
Stort set altædende. Tager allerhelst levende eller frostfoder, men kan også nemt vænnes til tørfoder af forskellig art.

Formering & yngel

Leg
Leger i hannens hule, hvor han efterfølgende vogter æggene til de klækker.
Ynglebiologi
Æglæggende.
Første opdræt i DK
Ikke opdrættet iflg. DAU

Biologi

Biologi
Æglæggende.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.