Aulonocara maylandi

Cichlider, Malawi - Aulonocara

Generel beskrivelse

I naturen:
A. maylandi lever omkring klipperne ved undersøiske rev fra Makanjila til Eccles Reef, på dybder fra 12-18 meter. Deres tandsæt er noget grovere end normalt for Aulonocara, hvilket tyder på, at de udover krebsdyr og insektlarver, også tager små snegle (dette har de tilfælles med den nære slægtning A. kandeense). Hannerne opretter territorier omkring overhængende klipper.

I akvariet:
Maylandi er en af de mindste Aulonocara-typer og, hvis man skal have glæde af de flotte farver, skal man ikke sætte dem sammen med alt for voldsomme fisk. Omvendt, er de gode til at undgå at tiltrække ballade (egen erfaring). I et stort akvarium (over 130 cm), kan man holde mere end én han. Det er en stor fordel, idet det giver et indblik i deres naturlige territorialadfærd, og sikrer at hannerne er i fuld vigør hele tiden.

Udseende

Farver
Begge køn: Gråbrun bundfarve med mørkere striber. Hannen har en gul blis, som strækker sig som en kant op over rygfinnen. Gatfinnen er sort med gule ægpletter. Når Hannen farver ud, bliver grundfarven dyb sort.
Størrelse (han)
9-11
Størrelse (hun)
7-8
Varianter
Ingen

Levested & vandkrav

Min. temperatur
24
Max. temperatur
28
Min. pH
7.5
Max. pH
8.5
Min. akvarie
180

Adfærd & hold

Adfærd
Maternal mundruger. Legen foregår under sten og i åbne huler. Ungerne slippes ud efter ca. 3 uger, og er efter Aulonocara-målestok usædvanlig små. Dette skal der tages hensyn til, hvis man vil opfostr
Foder
Artemia, Cyclops , Daphnier, Flagefoder, Levende føde, Myggelarver (Hvide), Myggelarver (Røde), Myggelarver (Sorte), Rejemix
Holdes bedst som
Trio (1 Han - 2 Hunner)

Formering & yngel

Antal unger
50-100
Yngleadfærd
Maternal mundruger. Legen foregår under sten og i åbne huler. Ungerne slippes ud efter ca. 3 uger, og er efter Aulonocara-målestok, usædvanlig små. Dette skal der tages hensyn til, hvis man vil opfostre dem optimalt. Afskallede artemiaæg, nyklækkede artemianauplier, frossede eller levende cyclopsnauplier er alle velegnede foderemner den første uge eller to.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.