Benthochromis melanoides

Cichlider, Tanganyika - Fritsvømmer

Generel beskrivelse

Benthochromis melanoides minder utoligt meget om den mere kendte B. tricoti og blev da også tidligere regnet som en variant af denne, indtil Poll i 1984 udskilte den som en selvstændig art. Forskellen mellem de to er, at B. melanoides mangler de vandrette bånd der løber på langs af kroppen af B. tricoti hannerne og at B. melanoides har en sort plet i nakken.

B. melanoides findes på dybt vand - ofte på over 50 meters dybde - hvor den opholder sig i det frie vand på jagt efter plankton.

B. melanoides blev oprindeligt fanget i Congo, men noget tyder på at den B. tricoti der er fanget og eksporteret fra Msalaba ved Cape Mpimbwe, faktisk er en geografisk variant af B. melanoides, da hannerne netop mangler de vandrette bånd. Den adskiller sig også væsentligt på et andet punkt, nemlig i redekonstuktionen. Mens hannerne af B. tricoti opretholder territorier på en stor sten eller klippe der normalt er placeret over 10 meter fra hinanden, bygger hannerne ved Msalaba enten sandborge oven på klipperne eller graver simpelthen en stor rede direkte i sandet med mindre end 5 meter mellem hannerne.

Denne adfærd er sjælden i Tanganyika søen og kendes ellers kun fra arterne i Callochromis slægten. Desværre ved man ingenting om ynglebiologien fra den oprindeligt beskrevne B. melanoides fra Congo, så hvorvidt Benthocromis'sen fra Msalaba er en variant af den oprindelige B. melanoides eller en helt tredje art Benthochromis er ikke sikkert på nuværende tidpunkt, men det mest sandsynlige bud er at der drejer sig om en geografisk variant af B. melanoides.

Akvariet til B. melanoides skal være stort og helst ikke mindre end 530 liter - holdes bedst alene med et par hanner og en lille grupper hunner, eller også kun med meget rolige fisk. Akvariet indrettes med masser af sandbund og et par sten der kan udgøre territorie grænser for hannerne.

Udseende

Farver
Hannerne er flot farvet i blåt og gult - hunnerne sølvfarvede
Størrelse (han)
18
Størrelse (hun)
15
Varianter
Se under beskrivelse

Levested & vandkrav

Min. temperatur
24
Max. temperatur
27
Min. pH
7.5
Max. pH
9.3
Min. akvarie
530

Adfærd & hold

Adfærd
Ligesom B. tricoti er også B. melanoides meget svær at opdrætte i fangenskab og det er tvivlsomt om den overhovedet er blevet opdrættet. B. melanoides er en hunlig mundruger - se endvidere under beskr
Foder
Cyclops , Flagefoder
Holdes bedst som
Flok

Formering & yngel

Antal unger
10
Yngleadfærd
Ligesom B. tricoti er også B. melanoides meget svær at opdrætte i fangenskab og det er tvivlsomt om den overhovedet er blevet opdrættet. B. melanoides er en hunlig mundruger - se endvidere under beskrivelse

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.