Bathybates minor
Cichlider, Tanganyika - Fritsvømmer
Generel beskrivelse
Bathybates minor er en rovcichlide fra Tanganyika søen, der lever af at jage fisk i det åbne vand. Bathybates er højt specialiserede fiskejægere, der som regel opholder sig ret dybt - ned til 200 meters dybde - hvor de jager de sildelignende fisk Stolothrissa og Limnothrissa.
B. minor er det mindste medlem af Bathybates slægten og opnår en maximal længde på 20 cm, men oftest er de individer der bliver fanget væsentligt mindre og er kun på mellem 8 og 12 cm.
I modsætning til de andre arter i Bathybates slægten er B. minor ikke en forføgelsesjæger, men laver derimod overraskelses angreb på sit bytte. Dens farve og størrelse falder i et med byttefiskene og det er muligt at sildefiskene opfatter den som en af deres egen art. B. minor kan snildt spise en fisk på sin egen størrelse. I akvariet angriber den med lynets hast og flår stykker af byttefisken.
Et akvarie til B. minor skal være stort og helst ikke mindre end 2 meter langt. Andre fisk i akvariet skal være en del større end B. minor ellers bliver de med sikkerhed ædt.
Udseende
- Farver
- Både hanner og hunner er sølvfarvede
- Størrelse (han)
- 15
- Størrelse (hun)
- 20
- Varianter
- Findes i hele søen - ingen varianter kendes
Levested & vandkrav
- Min. temperatur
- 24
- Max. temperatur
- 27
- Min. pH
- 7.5
- Max. pH
- 9.3
- Min. akvarie
- 720
Adfærd & hold
- Adfærd
- B. minor en er mundruger, hvor kun hunnen står for rugningen af æg og unger. Æggene er meget store, knap 6 mm
- Foder
- Krill, Levende føde, Muslinger
- Holdes bedst som
- Trio (1 Han - 2 Hunner)
Formering & yngel
- Antal unger
- 15-20
- Yngleadfærd
- B. minor en er mundruger, hvor kun hunnen står for rugningen af æg og unger. Æggene er meget store, knap 6 mm
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.