Fisk i akvariet....!

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

KeAn — 10. september 2009, 21:43

Vi er lige så stille begyndt at kigge på fisk til vi får vores 128 l akvarie.. Indtil videre har vi bestemt os for
15 guppyer (5 hanner og 10 hunner)
10 neonfisk (enten røde eller alm)
2 ancistrus maller (1 han og hun) som måske har unger når vi får akvariet.

Vi synes måske lidt der mangler et kongepar (1 han 1-2 hunner) i akvariet, gerne noget med lidt farve, og hvis der er plads til det. Men vigtigst er det self at de kan gå sammen med de andre, og der er nok plads til dem. Det er så her i kommer ind i billedet med jeres idéer;)

Proplayer — 10. september 2009, 22:03

jeg ville ikke smide både neon og guppy i da jeg mener at det vil se rodet ud men til gengæld kunne jeg godt finde på at smide 20 rød neon og et par Bolivianske sommerfuglecichlider i. og selvfølgelig en sugemalle.

NielsL — 10. september 2009, 22:14

Jeg ville smide færre Guppyer i. Med de fisk du nævner der og nok planter kan i med 1.2 Guppy ret hurtigt have flere end i har plads til 😉
Et kongepar afhænger jo også af om du vil have overlevende Guppy yngel? Hvis du vil skal du tænke på at kongeparret ikke skal være for store og griske. Ellers skal du have fat i fødekasse etc.

Et bud på et kongepar kunne være 1.2 Dværg Gurami...

KeAn — 10. september 2009, 22:15

Det skal lige siges at vi allerede har guppyer, og vil gerne blive ved med at holde dem. Kan guppyer og sommerfuglecichlider gå sammen? Kræver disse cichlider bestemt bundlag (cichlidesand) da vi allerede får noget grus med til akvariet.

KeAn — 10. september 2009, 22:22

#3 Vi har selv kigget på dværg guramien, og synes også bestemt det kunne være en mulighed. Denne tråd var mere for at få noget inspiration...
Vi har et andet 21 l akvarie, som vi vil bruge til yngle akvarie, når vi gerne vil beholde nogle unger. Ellers bliver det "survivial of the fittest".
*RETTET FOR STAVEFEJL 😛*rødmer*

Proplayer — 10. september 2009, 22:53

jeg ville ikke sætte guppy og bolivianske sommerfugle sammen. guppy kan have en tendens til at nippe i andre fisks finner og haler.

KeAn — 10. september 2009, 23:03

#6 Hmmm, det lyder da til at guppyer er nogle små banditter, men det kan da være vi skal prøve at opdrage lidt på dem 😉

stonny — 10. september 2009, 23:43

#6 Ahh, jeg tror næppe en guppy napper i en bolivianer, der er adskillige gange større end en guppy.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.