Er mine dværg guramier ved at yngle?
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
sneaky-fox — 2. september 2009, 00:06
der har jeg så sat 2 blå dværg guramier over i..
hunnen er ligesom blevet tykkere på maven, og hannen er meget rød på det bagerste af kroppen, og lidt på finnerne... er det fordi han spiller op til hunnen eller?
hannen har så ikke lavet mere skumrede i dag, hvor længe mon man skal lade dem gå i det lille akvarie? tænkte hvis de går der nogen dage og der intet sker, om de så ikk bare skal over i det store igen..
/Kasper
kk — 2. september 2009, 02:14
du kan op munter ham til og lave skumrede, ved og sæte et styke bobleplast på ca, 10 x 10 cm,
i det ene hjørne,
det har virket for mine kampfisk.
her er lidt jeg har fra netet, det kan måske hjælpe lidt,
Opdræt af Gurami
Gurami tilhører slægten Labyrintfisk,
som hedder sådan fordi de foruden gæller har et hjælpeåndingsorgan,
som gør det muligt for fiskene at optage og forbruge atmosfærisk luft hentet ved vandoverfladen.
Populære arter er
Dværggurami, Colisa lalia (5 cm),
Blå gruami, Trichogaster trichopterus trichopterus (12-15 cm)
og Perlegurami, Trichogaster leeri (10-12 cm)
Akvariet
Hunnen skal sættes over i et andet akvarie sammen med hannen.
Akvariet bør være 60-80 cm lang og ca 30 dybt og bredt med et 2-3 cm tykt bundlag.
Undgå trærødder og lignende,
da ungerne er ret følsomme over for bakterier.
Glasset skal være tætsluttende, da der kræves høj temperatur og høj fugtighed over vandoverfladen.
Der skal ikke sættes filtrering på før ungerne svømmer frit.
Under parringen kan hannen være lidt hård ved hunnen
og derfor skal akvariet anlægges med nogle skjulesteder for hunnen.
Dette gøres ved at plante nogle tætte plantegrupper og evt sætte en stenplade op ad bagruden,
så hunnen kan svøme ind og ud på begge sider.
Der skal være nogle flydende stængelplanter eller en flydebregne,
som hannen kan bruge til at hæfte skumreden på.
Under parringen befrugtes æggene af hannen og han sørger for at alle æg kommer på plads i reden.
Når parringen er overstået fjernes hunnen, da hannen vil jage hende væk fra reden.
Han vogter reden og bør først fjernes når ungerne svømmer frit efter ca. 6 døgn.
Æggene klækker i løbet af 30-40 timer og embryonerne hænger derefter i ca. 4 døgn.
Ungerne af Gurami
Ungerne er meget små når de begynder at svømme frit og de skal fodres med infusorier i starten.
Det kan være en god ide at sænke vandstanden til 4-6 cm, da infusorierne søger mod bunden og lyset.
Man kan evt sætte en lampe til at lyse ind fra siden i akvariet. Når vandet skal tømmes ud af akvariet,
så gør det gennem en luft-/udstrømmersten, så du undgår at suge ungerne med op.
Tilfør vand til akvariet hver dag,
så vandstanden hæves 2-3 cm/dag,
det er meget vigtigt at vandet har samme temperatur.
3-6 uger efter at ungerne svømmer frit dannes labyrinten
og her er det særdeles vigtigt at der er en
høj fugtighed over vandoverfladen og at temperaturen her er ligeså høj som vandet i akvariet.
Ungerne bør kunne tage nauplier af Artemie salina i løbet af 4-5 dage.
Fortsæt med at sænke vandstanden hver uge og fylde langsomt op til ungene er 6-7 uger gamle.
På dette tidspunkt bør de være ca 1 cm lange
og de er klar til at blive sat over i et eller flere opfodringsakvarier.
Omkring denne tid kan man også begynde at vænne dem til tørfoder,
men de bør have levende foder for at vokse optimalt. Når de bliver større kan man supplere med daphnier.
sneaky-fox — 2. september 2009, 10:29
kunne være jeg skulle prøve det med et stykke boble plast
/Kasper
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.