så hjælp mig dog :-)

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

pietdk — 11. august 2009, 19:26

Jeg må hellere starte med at kalde mig selv ægte nybegynder ! Vi sad alle 4 (far, mor og 2 drenge 5 og 8 år) en stille lørdag og blev enige om at nu skulle vi have akvarie, bare et lille et.... nu er der så gået lidt over en uge, og vi har ikke slået nogle fisk ihjel i nu WOHOO sejr !!! Det værste ved at vi har fået et lille akvarie er, nu syntes jeg det er for lille :-( (man bliver jo forfærdelig grebet af det)....

Nårh men lige lidt om hvad det er for et akvarie jeg har kastet mig ud i:

6-kantet bandit, der er plads til ca 40 liter, vi har så sørget for at der er små og store planter uden at det ser forfærdeligt ud. Vi har så købt lidt forskellige fisk, 2 blå Guramier, 2 guldfisk, 5 neon, og en lille malle....

her er så lige et par spørgsmål:

- hvad er sundhedstegn ? (udover at de lever!!!!!)

- hvor mange fisk er nok i sådan et lille akvarie ?

- hvor er guiden til "dit akvarie" ?

nu tænker i sikkert, hva faen kaster han sig ud i det for ? svar: tjaaa de skal ikke luftes som hund, fælder ikke som en kat og lugter ikke som en kostald.... ! Og ja det er fantastisk at sidde og stirre ind på fiske og lade tanker glide... SÅÅÅÅ NU er det jeres tur ! Jeg vil vide det hele og alt, men gerne på et sprog så jeg forstår det og kan følge med, det er kun min første uge med fiskeretorikken ;-)

rasmus9921 — 11. august 2009, 19:30

du skal af med dine guramier og guldfisk, de bliver desværre alt for store.. så skal du også huske at akvariet skal stå en uges tid, før der kommer fisk i, og de bør ikke puttes i på en gang

Bruger #772615 — 11. august 2009, 19:33

Tillykke med akvariet.

Desværre duer det ikke med guldfisk i et 40l med mindre man hele tiden bytter dem ud til nogle der er mindre, da guldfisk bliver ret store.
5 neon fisk er heller ikke særlig meget, da neon fisk er en stime fisk (de lever i grupper), og der skal ihvertfald være 10 før det er en stime. Jeg har selv haft 5 neon fisk, og jeg syntes at det fungerede, men fik hele tiden at vide, at hvis de ikke var i en stime følte de sig utrygge.

I mit 40l akvarium har jeg selv 4 guppyer og 2 platyer, og det er nok til et 40l for at man ikke overbelaster vandet (at der kommer for mange af de dårlige ting i)
Du skal huske at skifte ca. 8 liter vand en gang om ugen.

Held og lykke.

Oscar — 11. august 2009, 19:38

Du kunne jo få nogle kampfisk, en han to hunner. Evt. også nogle flere små maller.

Mere kan man altså ikke have i 40 liter. 🙂

pietdk — 11. august 2009, 19:45

Takker for jeres hurtige svar!

Akvariet stod i en uge inden jeg fik fisk i, og det var altså ikke nemt at forklarer 2 drenge at de ikke kunne få fisk før om 7 dage *uhh*

hmm... jeg syntes heller ikke 5 var af ret meget, men den søde dame i butikken sagde det var rigeligt *skeptisk*

Jeg suuuger alt jeres viden til mig så del endelig !

🙂

Bruger #772615 — 11. august 2009, 19:51

[citat]- hvor er guiden til "dit akvarie" ?[/citat]

Tag drengene med på biblioteket og så låner i alle bøgerne om akvariefisk. 😛

snoopyzrainbow — 11. august 2009, 19:53

#4 ikke flere maller.. der er begrænset af bundplads i et 6kantet akvarie, så jeg vil anbefale at den blir leveret tilbage til dyrehandleren, lige så med de andre fisk.
40 l er alt for lidt plads, både til neon, gurami og specielt guldfisk (som iøvrigt bør være i en havedam;) )

Som de andre har skrevet, så har du lavet de klassiske begynderfejl, men bare rolig, de fleste af os har været der..

Jeg vil anbefale dig at tømme akvariet for indhold. ALt levende skal tilbage i dyrehandleren. Planterne lader du blive.
Du går så igang med at modne akvariet. Dvs. du fodrer ganske lidt hver dag i en uges tid. Husk at skifte vand 1 gang om uge, gerne 25-30%.
Efter en lille uges tid, kan du så teste vandet for nitrit og nitrat. Du kan købe et testsæt i akvarieforretningen, eller du kan gå ned med en vandprøve og få dem til at teste det for dig. Hvis det så er okay, kan du tilsætte et PAR fisk, men ikke for mange.Lidt ad gangen.
Jeg vil anbefale dig at læse lidt her: http://akvariesiden.akvariefisk.dk/article/?Type=27
Og så :VELKOMMEN TIL EN VIDUNDERLIG HOBBY:D

Og så kan du begynde at spørge indtil hvilke fisk der kunne passe i dit akvarie, og se om det er nogle du kan lide, og kan give de rette betingelser. Det skulle jo gerne være hyggeligt for både dig og familien, men samtidig også forsvarligt og optimalt for fiskene.. Og spørg endelig, det er det vi er her for 🙂

10nnitus — 11. august 2009, 19:56

#1
Rul op til toppen tryk på beskrivelser derefter aktikler og der vil åbne sig en helt ny verden for jer alle 😀 😉

Luna — 11. august 2009, 20:02

Først vil jeg sige tillykke med det nye akvarie. Men pas på. De har det med at formere sig hurtigere end fiskene gør. 😉
Som du selv er inde på, synes du allerede at akvariet er for lille. Dér har mange af os allerede været. Hehehe

Først vil jeg sige. En god starterregel er, at der kan være 1 cm. udvokset fisk pr. liter vand, der er i akvariet. Minus bundgrus og dekorationerSå du har ca. 35 cm udvokset fisk at gøre godt med. Så kan du selv regne ud, hvor mange fisk der er plads til, alt efter hvilke fisk du vil have.
Som du selv er inde på, skal man lære sine fisk's adfærd at kende, for at se om de trives. Hvis de ikke udviser deres normale adfærd, er der som regel et eller andet i vejen.
Adfærden kan du læse lidt om herinde oppe i Beskrivelser og derfter gå ind i Artsbeskrivelser. Der kan du finde en masse fisk og kan læse om alt, hvad de kræver af plads og vandværdier osv.
Det er desværre sådan, at en del butikker ikke er flinke til at sige, hvor store fiskene bliver og hvad de kan gå sammen med. Så hvis I alle evt. tjekker herinde før købet af fisk eller spørger i forum, hvis I stadig er i tvivl, vil I spares for mange ærgelser og penge.

Ligger lige nogle link på dine fisk. Så kan du selv lige læse om dem. Først Blå gurami http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?Name=Trichogaster_trichopterus
Så guldfisk. http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?Name=Carassius_auratus_auratus
Neon. http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?Name=Paracheirodon_axelrodi

Husk også at kikke efter temperatur, hvor stort et akvarie de kræver, om de er flokfisk eller stimefisk (så skal de være et min. antal for at fungere godt). Om de er meget svømmeglade/livlige. Så kan de hurtigt stresse rolige arter i et mindre akvarie.
Efter du har læst om dine arter, kan du jo finde ud om de er for få eller for store/små til jeres akvarie. 😉

Her kan du finde noget om akvariestart http://akvariesiden.akvariefisk.dk/article/?Type=27

Så er det din/jeres tur til at læse en masse om denne skønne hobby. 😀 Håber Du/I bliver meget klogere af al den læsning. 🙂

Ja... Det er OGSÅ svært for børnene at vente.... Men det er jo en glimrende måde at lære, man en gang imellem må have tålmodighed. I mellemtiden må I tale om hvilke fisk og Kikke en masse bøger. Så går tiden og alle bliver klogere.... Det er jo heller ikke en dårlig ting vel? 😀

emilhumm — 11. august 2009, 20:19

du kan ikke have guldfisk i så lille et akvarium, det er synd:o

pietdk — 11. august 2009, 20:47

Hold da op, jeg har allerede på under en time fået meget mere af vide end at tale med en fiskedame i zoozity, nu har akavriet godt nok kørt en uge inden jeg puttede fisk i, og vi fik fodret det lidt af gangen. Jeg har dog ikke testet for nitrit og nitrat 🙁 nu ved jeg da hvad jeg skal ned og købe...

øh hjælp lige igen, hehe, det er "små" guldfisk ??? de er 3-4 cm og bliver ikke større ?? Jeg har set naboen i sommerhuset har en havedam, med nogle ordentlige krabatter i 🙂 jeg håber da ikke mine bliver så store hehehe...

Nårh men det passer mig faktisk kun alt for godt at starte forfra, så har jeg en god undskyldning for at købe et større og så få kloget/læst mig op mens det "modner" 😛 Selv drengene er klar på en lang lørdag på biblo 🙂

Det er helt fantastisk at kaste sig ud i nogle nye projekter, har dog på fornemmeren at det kan blive et laaaaang projekt der ikke lige er til at smide fra sig 🙂 Tak for alle jeres besvarelser og råd, I HAR IKKE TAGET MODET FRA MUÌG 😀

Stort vådt "high five" til alle 😉

omega2oo5 — 11. august 2009, 21:02

Hvis det er rigtige guldfisk, så bliver det absolut lige så store som naboens krabater! De ser så søde ud i dyrehandlen og mange steder sælger de dem med fejlagtig information om størrelse samt hold. Det er som mange herinde kan fortælle, en koldt vands fisk som ikke egner sig ret godt tilvarme selskabs akvarier ligegyldig størrelse 🙂

Det er ihvertfald en god ide at læse artbeskrivelser herinde, som giver god info om hvad de forskellige fisk kræver af vand, plads, antal m.m.

En anden god begynder regel er 1cm udvokset fisk pr. liter akvarie vand.

Luna — 11. august 2009, 21:08

HVIS du skulle få lyst til et større akvarie, vil du få meget større glæde af et almindeligt akvarie. Der vil du have et meget større udvalg af fisk du kan have. 😉

anelka — 11. august 2009, 22:15

bare for at slå det fast, at man kan have ca. 60 cm udvokset fisk i et akvarium betyder ikke at man kan have en kæmpe fisk som er 60 cm stor 😛

snoopyzrainbow — 12. august 2009, 00:09

#11 synes det er helt vildt fedt at du tager rådene til dig, hatten af for det 🙂
Håber da du vil tage og overveje et større "almindeligt" akvarie, som Luna siger, der er mange flere muligheder, og husk; Det kan ALDRIG blive for stort:P Og pas på, det griber lynhurtigt om sig:D Håber da du løbende vil opdatere os på dit projekt "nyt akvarie og indhold"😎

Og endnu engang velkommen til:)

Ullits — 12. august 2009, 03:35

hvis i nu skulle gå hen og låne bøger omkring akvarieplanter, så findes der faktisk ikke nogen up to date dansk litteratur på det område... så det skal du lige være opmærksom på ... denne hobby er omgivet af en del skrøner og mange af dem er fortalt og genfortalt i diverse gamle akvariebøger, så en smule sund skepsis kan godt være på sin plads...
lige med hensyn til planter, er det måske en god ide at starte ud på min hjemmeside... der er link herunder.... det er nemlig ikke kun fiskene der stiller krav til at blive passet, det gør planterne også og en god opstart er guld værd, mange kører død i det på grund af at tingene ikke vil lykkes også efter man har fået diverse intetsigende råd i diverse forretninger og har købt sig fattig i alt mulig junk... så tag en kikker og du er meget velkommen til at stille spørgsmål om planter her også... spørg mig ikke om fisk, det er for mig noget der er lige så godt i bradepanden.... nej, spøg til side... ellers bliver jeg nok bare lynchet af det fiskeglade publikum her... men kik på siden og bliv forhåbentlig lidt klogere på dette område også....

jery — 12. august 2009, 09:14

#16: Tropica har udgivet en ganske fin lille bog for ikke så længe siden. Den omhandler selvfølgelig alene planter fra deres udvalg, men den må bestemt siges at være "up-date dansk litteratur" og kan anbefales.

Esseline — 12. august 2009, 11:40

Uden at vide ret meget om akvarier, vil jeg blor erklære mig enig med de andre i at du skal købe et almindeligt akvarie og ikke et der er for lille. Jeg startede med akvarier sidste år og startede med et på 54liter... Og et til 54liters... Og et 120liters...Og et 5½liters og endelig et 19 liters. Jeg blev dog desværre trætte af alt arbejdet og solgte det store og det ene 54liters og de to små røg i kælderen og venter bare på at blive solgt. Nu ærgrer det mg at jeg ikke beholdt det store, for der er bare så mangle flere muligheder med den størrelse, end med et 54 liters, især hvis man gerne vil have lidt forskellige fisk, som børn jo ofte gerne vil.
Så mit råd til dig er: køb ikke mindre end 120 liters.
Når du så har købt dit nye stoooore akvarie, så tag og kig på andre dyr end kun fisk, jeg har en sporefrø og har haft mysteriesnegle, noget som har vakt stor begejstring hos de børn der har besøgt os igennem tiden, især frøen er et hit.

Min erfaring siger også at børn er begejstrede for fisk, der yngler og der er guppy og platy jo et hit og fåes i mange forskellige farver. Og neonfisk i flok er også fascinerende at betragte, for både børn og voksne. Og så er der selvfølgelig mallerne, der er så grimme at man ikke kan lade være med at holde af dem. Personlig kender jeg tre, den ene går under navnet Princess og mine egne hedder Prinsesse Brutalis og Lillemallen - for de bliver hurtig nogle små øjensten - er min erfaring.
Corydoras er også sjove, ligner de danser når de svømmer og er bare super nuttede og fåes i et væld af varianter.
Vælger du et stor akvarie (mindst 128liters) kan du også kigge på kribensis, en virkelig smuk fisk og en sjov yngleadfærd, hvor de passer på deres yngel i flokke. Og de skulle også være nogenlunde nemme at få til at yngle.

Der er nogle der går meget op i at skabe et så naturtro habitat og går meget op i hvilke fisk der naturligt er sammen, men det er ikke et must.
Nå, kom vist lidt ud på et sidespor. Sry. Hvis ikke du kan bruge det til noget, så beklager jeg meget at jeg har spildt din tid*rødmer*

Ullits — 12. august 2009, 19:11

#17 er det deres produktkatalog, du henviser til, det du kan købe til 20 kr. i de fleste butikker?

pietdk — 12. august 2009, 19:19

Først og fremmest vil jeg igen sige en stor tak til jer alle for at tage så godt i mod mig 🙂 og så lige en stor tak for alle de dejlige råd jeg har fået, uden dem ville jeg nok stadig føle mig på bar bund...😛

Nu er det faktisk sket ! vi har været ude og kigge på akvarier og står nu med 2 at vælge mellem 230 ltr og 300 ltr, og så skal vi liiiiige ud og se et på 450 ltr i morgen 🙂 HELT FANTASTISK ! tror nu vi vælger den mellemste... Så har vi aftalt at tage os rigtig rigtig god tid til at bygge det ordentligt op og lade det "gro til" før vi sætte nogle fisk / snegle i. Det er en helt ny verden for os, og vi/jeg er allerede så betaget af den, at i dag måtte jeg virkelig tage mig sammen på job for ikke at sidde og læse om fisk og så få lavet lidt 😀

Vi skal hente akvariet lørdag, og så må vi se hvor stort det så bliver ! Udfra alle de skønne billeder vi har kigget på, vil vi prøve at begrænse os mht. beplantning og fisk i første omgang, sådan så det kan få lov til at udvikle sig og vi kan tilsætte nye ting løbende, OG et meget vigtigt OG sætte en max for hvad der må komme i 😛

Jeg vil løbende lige komme med et par linier om udviklingen og så fortsætte mit nærstudie af alle de artikler og indlæg her! Klasse sted 🙂

Jeg bukker ærbødigt og ser frem til et langt venskab med siden her og alle jer

AndersGS — 12. august 2009, 19:33

#20 i skal da totalt have det 450 L 😀

10nnitus — 12. august 2009, 19:38

pumpe til 450L
http://www.cichlidecentret.biz/product.asp?product=13089 🙂

Ullits — 12. august 2009, 20:37

planterne i en opstart skal i ikke spare på, i kan finde nogle eksemplarer af hvad i sådan syntes er spændende at have, men derudover er det en rigtig god ide at smide en hel del hurtigtvoksende planter i som så efterhånden som de gror til kan tyndes ud og foræres væk, eller sælges via det udmærkede annonce marked her på siden eller evt. bytte til noget andet... det er en god måde at udvide sine plantearter på...
og på den måde få skiftet ud efterhånden som både akvariet modnes og planterne får rigtigt fat...
planterne er med til at holde diverse uønskede stoffer nede i akvariet som både ammonium, og nitrit,,, det giver en større chance for at det lykkes første gang og er med til at mindske evt. dødsfald blandt fiskene på denne måde... og gerne en beplantnng helt op til 80 procent af bunden...

alice-o — 12. august 2009, 20:37

#20
Jeg startede selv som total nybegynder for 4 måneder siden - er nok stadig begynder på nogle punkter 😀 Men jeg har altid hørt: Jo større akvariet er - jo nemmer er det at holde en god bakterieflora/vandværdier..
Altså startede jeg ud med et 250 L akvarie - hvilket jeg idag kan se at det hurtigt blev lille 😛 i sær når man deler det op... 😀
Men jeg har desværre ikke plads til et større... øv...😀:D:P:D:D

Luna — 12. august 2009, 21:39

#20 Hahaha.... Velkommen til akvariehobbyen. Mer vil ha' mer. 😀

Med det større akvarie vil mulighederne være utrolige. Både med indretning og fisk.
Er glad for at høre I tager det gelinde. Det er det bedste..... Bliver spændende at høre hvad I bestemmer jer for. 🙂

#24 Startede selv for nogle år siden, men er stadig ny med mange ting. 😉
Det er det udfordende og sjove ved denne hobby. Der er hele tiden noget nyt at lære.

Anita — 12. august 2009, 21:45

#20

Det er en fantastisk hobby at have akvarie... 😀

I skal da helt bestemt købe det 450 liters akvarie, så får i rigtig mange muligheder 😀
ellers ender det bare hurtigt med et større, for når først der er et akvarie i huset... ja så vil mere have mere 😛

littlelady — 13. august 2009, 00:07

Må indrømme at jeg ikke har læst alle indlæg, så bær over med mig hvis jeg gentager noget.

Jeg synes at det er en rigtig god ide med et større akvarie! Dine fisk kan slet ikke gå sammen! Og da slet ikke i den lille blomster vase. Jeg ville ikke anbefale mindre end 150 L. til de fisk du har, det er især guramierne, som tager plads, ikke alene pga. deres kommende størrelse, men også da de er meget teritoriale! guldfiskene, vil jeg aflevere i butikken, eller til en med havedam.

Få dig lidt gubbier til dit akvarie, evt sammen med lidt rejer.. Du kan også få plads til platyer og lignene, såfremt at du flytter de andre fisk ud. De vil ikke blive særligt gamle i det akvarie. Forslaget med en kampfisk han og evt. nogle hunner (min 5) Er også en god ide, igen såfremt at du finder en anden løsning på dine nuværende fisk!

Jeg er ked af at høre at du ikke har fået korrekt vejledning i butikken hvor du købte dem! Jeg var selv i denne forretning i søndags og jeg fandt næsten ingen akvarier med raske fisk! ØV! Det kunne ellers have været så godt! Jeg håber for dem at de får rettet op! Det er en fed forretning! Jeg taler af egen erfaring når jeg siger at det kan være lidt af en udfordring at holde fiskene raske i en butik! Men..........

Tillykke med din nye hobby! Håber at du bliver lige så glad for det, som jeg og mange andre herinde er!

jery — 13. august 2009, 00:51

#19: nej da, en rigtig plantebog.

Ullits — 13. august 2009, 01:12

#28 det må jeg indrømme at jeg ikke kender noget til, har du en ref. på den bog... og ved du hvornår den skulle være udgivet?
men jeg vil da prøve at høre Claus Christensen ad, regner med at møde ham i nær fremtid! For så må han vist være involveret vil jeg tro....

jery — 13. august 2009, 01:25

#29: Tropica Aquarium Plants, ISBN 87-986854-4-9

http://akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=663008

Ullits — 13. august 2009, 01:46

ok, den kender jeg godt.... har den iøvrigt selv, betragter den nu mere som et plantekatalog, der er dog flere planter beskrevne i den end i det ny katalog, da der er "tyndet" en hel del ud i Tropicas udbud af planter...

men det er stadig ikke en bog i den forstand der kommer hele vejen rundt og den er fixeret meget på tropicas egne produkter, der som jeg ofte har påpeget også har sine mangler...
så jeg vil fastholde min bemærkning omkring at der ikke er noget væsentligt på dansk fra nyere tid.... som der tales om i tråden du linker til, så er der "løbet en del vand i åen" også siden den tid!

jery — 13. august 2009, 07:29

#31: som anført i #17 omhandler bogen selvfølgelig Tropicas eget udvalg - og de dækker rimeligt, synes jeg - og for en planteakvarieinteresseret gammel kone som mig er det en rigtig fin bog incl. lidt eksempler på (flotte) set-ups. Den kan stærkt anbefales og er i øvrigt også, mig bekendt, nyeste skud på stammen af danske akvarieplantebøger.
"Akvarie-dekoration" i Clausen-serien er selvfølgelig mere all-round, men den er 40 år gammel.

Ullits — 13. august 2009, 15:33

ja, der er ikke meget drive i den genre på dansk i det mindste,,,, måske man skulle overveje?

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.