HELT ny :)

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Smaggi — 26. juli 2009, 17:17

Er helt ny inden for fisk og akvaier o.s.v, men har bestemt at anskaffe mig et akvarie. Har været oppe og se på et 54 l, og det er perfekt. Nu vil jeg spørge alle jer proffer om et par ting, som jeg håber at få nogle gode svar på 🙂

Jeg kunne godt tænke mig nogle forskellige arter fisk, og helst ikke neonfisk

1: Hvor mange fisk kan jeg ca. have, hvis jeg køber et 54 l. akvarie?
2: Har i nogle forslag til farverige og flotte fisk ? (ikke store fisk)(nogle, der måske ikke yngler VILDT meget?)
3: Har i selv nogle erfaringer om, hvilke fisk der, hm.., hva siger man... "går" godt sammen?🙂
4: Hvordan skal jeg passe akvariet?
5: Er akvariebaggrund et "musthave"? (mit akvarie kommer ikke til at stå op ad en væg)
6: Hvilke planter er gode, hvis man gerne vil have et godt miljø i akvariet?
7: Er det ikke et problem, hvirs fiskene yngler SÅ meget, at der bliver pladsproblemer i akvariet? Hvis det er, kan man så godt bare aflevere nogle "fiskebørn" i dyrehandlen?
8: Er der andet jeg bør vide før jeg kaster mig ud i mit fiskeprojekt?

Tak for svar på forhånd 🙂

p.s. Ved godt, at jeg skal have en malle 😛

Smaggi — 26. juli 2009, 17:28

En eller anden? *rødmer*

Smaggi — 26. juli 2009, 17:32

*blink*

ole o — 26. juli 2009, 17:44

Du må være lidt tålmodig, der er kun gået 11 min. og det kan nemt tage længere at skrive et ordentligt svar, og folk er altså herinde på frivillig basis:)

1: En gammel tommelfinger regel siger 1 cm udvokset fisk pr. liter vand. Altså i et 54 liter akvarie er der når man trækker den plads grus osv bruger fra ca. 40-45 liter. Det giver ca. 10-15 fisk på 3-4 cm.

2: Der er maange.. Kig arterne igennem. Under hver gruppe kan du få vist en billedeoversigt, og så kan du undersøge lidt om de fisk du syntes er flotte.

3: Der er igen mange muligheder, de skal bare ikke være for aggressive i sådan et lille akvarie.

4: Det finder du maaassere af svar på ved at kigge under kategorien "Nybegynder" og kigge under artiklerne. Der er jo ikke nogen grund til at gentage noget andre allerede har skrevet 🙂

5: Nej, men mange fisk kan godt lide at der ikke er udsigt til alle sider, det gør dem mere trygge at nogle sider er afdækkede.

6: Der er flere nemme hårdføre. F.eks. Anubias, javabregner, vandpest. En LILLE tommelfingerregel, jo mørkere grøn den er, jo nemmere at passe. Ingen røde planter.

7: Jo det er det. Akvariehandleren gider sjældent have helt små unger, så du kan bare fange dem og aflive dem som forældrerne og de andre fisk i akvariet ikke får spist.

8: Det er der nok, men hvis du gør som jeg skriver i nr. 4 får du svar på en masse.

Du behøver ikke nogen malle ?*uhh*

mathias95 — 26. juli 2009, 17:48

Du kunne købe 5 guppyer de yngler meget men hvis du ikke vil have det , så køb kun hanner.. ( go begynderfisk)
Så kunne du også have et par platy mix.

Panke — 26. juli 2009, 17:49

hey mester.... jeg er også startet med 54 liter.... og det er et super fint akvarie... du skal have ca 18 små fisk og 10-15 hvis de skal være større ende 3 cm lange.... start med 10 gubbyer i forskellige farver, de er mega flotte og meget nemme, og køb 5 dalmatiner mollyer, de er også flotte fordi de er hvid og sort plettet få en fed måde, og så en enkelt lille malle (som du selv skriver) og et par zebra snegle..... det køre ihvertfalde for mig..... hvis du skal kunne se akvariet fra flere sider skal du ikke have en baggrund.... hvis du får unger så beholde de der er pæne og sælg resten til andre folk eller giv dem til en dyrehandel.... gode planter er nok Vallisneria gigantea bare de små af dem, kan ikke lige huske hvad de hedder, men de virker for mig og gror rigtigt flot.... men i det sæt du køber med 54 liter er lysstofrøret ikke super godt til planter, så køb et lysstofrør til at øge din plantevækst lige fra starten... ellers læg en besked til mig så skal jeg nok hjælpe dig hvis jeg kan

Panke — 26. juli 2009, 17:53

og helt ærligt er fiskene pisse ligeglade med lyset... bar du ikke tænder og slukker for det hele tiden... ellers er de ligeglade hvilken slags det er... så køb et rør der er godt for planterne.... og som #4 skriver så er det ikke nødvendigt med en malle bare hav et par snegle til at tag restfoder, afføring og alger

Panke — 26. juli 2009, 17:55

og når du så er kommet igang så få lavet sådan en her
http://www.akvarieplanter.dk/diy-co2-anlaeg-gaer.html
det er et "musthave" for dine planter, hvis du har mange....

ole o — 26. juli 2009, 18:24

#6,7,8
10 Guppyer er vidst rigeligt. At smide 5 mollyer oven i som bliver op mod 6cm er altså for mange fisk. Vallisneria gigantea bliver alt alt for voldsom, den bliver op omkring 2 meter lang, Hvis det skal være vallisneria skal det være nogle af de helt små, f.eks. "mini twister", ellers bliver de for store når ikke akvariet er større..
Holder man sig til de nemme planter jeg nævnte tidligere kan du godt nøjes med det lysstofrør der sidder i. Det skader slet ikke at købe et nyt, men du behøver slet ikke opgradere til flere rør.

Gær anlæg er slet ikke at "must have", vil du gerne kræse så køb det flydende easy carbo og noget gødning. Men det behøves ikke at være nødvendigt.

Panke — 26. juli 2009, 18:41

ej det er rigtigt at Vallisneria gigantea bliver voldsomme, men jeg skrev også at det skulle være de små af den slags og at jeg ikke kunne huske hvad de hed, men ja mini twister er vidst rigtigt nok. jeg taler kun ud fra egne erfaringer og mine planter rådnede indtil jeg smed et nyt rør i og begyndte at lave et gær anlæg... og derefter gror de som bare fanden.... men kan selvfølgelig være rigtigt nok at easy carbo er nemt, men det andet er svojere når man har noget at holde øje med og kigge til engang i mellem. ellers bliver et 54L hurtigt kedeligt... vil så sige at mine mollyer ikke er blevet over 4 cm lange selvom jeg kun havde de 5 i akvariet det første halve år... og de giver et godt modspil til guppyerne... og min forhandler sagde at når det var guppyer var det ikke den store katastrofe at komme 10 i.... og de trives altså allesammen super....

Panke — 26. juli 2009, 18:47

men der er sikkert nogle der har mere styr på det herinde end mig... så jeg lader selvfølgelig profferne få lidt plads... så undskyld hvis jeg fylder Smaggi med komplet løgn... skal nok lade være med at hjælpe folk herinde mere så... vil bare sige at mine baljer køre altså super og har kun haft problemer med et par mollyer i et af mine andre akvarier... så jeg må da gøre noget rigtigt..... men sorry Smaggi... lyt hellere til "profferne"

ole o — 26. juli 2009, 18:56

#11 Nu skal du jo ikke blive pige-fornærmet 🙂
Betragt det ligeså meget som en hjælp til dig selv. Man kan sagtens bryde alle tommelfingerreglerne, og jeg gør det også til dels selv, men det kræver altså lidt erfaring og kendskab til akvariet at vove sig ud i det. Fordi "det virker her" er altså ikke helt nok til at jeg selv ville anbefale en nybegynder det, som nybegynder tror man jo på det man får at vide, og det er ikke altid til at vide hvor meget baggrund folk her. Det samme gælder egentligt med forhandlere, der er desværre en del som ikke helt ved hvad de snakker om, til trods for at de burde.

Og undskyld, men dine baljer kan jo altså ikke køre super hvis dine fisk dør.

Desuden betragter jeg slet ikke mig selv som proff endnu, jeg har trods alt kun et par års erfaring, så jeg "tør" kun svare hvis jeg er sikker i min sag. Ellers kan det jo altså kommer til at koste andre både penge og dårlige oplevelser. (dette er altså IKKE møndet på dig, men generelt)

MAKRRO — 26. juli 2009, 19:10

Hej Smaggi,

Som nybegynder selv, var jeg også i vildrede over hvadfor nogle fisk jeg skulle vælge. Jeg faldt over neonfisken.dk hvor de kommer med forslag til forskellige størrelse akvarier

http://www.neonfisken.dk/index.asp?ArtId=6965&ActiveMenu=7854

Se navnene og søg lidt på google for at se billeder 🙂 Kan dog ikke garantere at det de siger er rigtigt, men det er en meget respekteret butik 🙂 Så mon ikke?

Derudover har jeg også et link til en engelsk hjemmeside hvor du kan se om hvilke planter og fisk du kan vælge og hvor svære eller lette de er at passe:

http://www.aquahobby.com/e_aquarium_plants.php

På denne side er der i bunden på hver planteside og fiskeside også kommentarer for folk der har dem, der giver gode råd 🙂

Ullits — 27. juli 2009, 02:49

vallisneria gigantea, kan blive over to meter lang... så det er nok ikke lige en plante til et 54 liter... det er en typisk fejl at gøre at købe alt for store planter.... så køb stængelplanter, de kan altid klippes ned modsat de fleste andre planter...
ellers kan du se her hvad der er godt at starte op med... http://ullits.org/plantelisteweb/index.htm#planterf

det er planter til forgrund og vil alle kunne bruges i et 54 liter uden forbehold,,,

Nina6321 — 27. juli 2009, 13:58

#6 10 guppyer er efter min mening RIGELIGT til et 54l. da de yngler som bare fanden, og det er jo ikke alle der har lige nemt ved at komme af med dem udover aflivning...

#1Jeg ville sige måske 5-7 guppyer(husk mindst 2 hunner til 1 han) og så nogle rejer eller snegle til at rense lidt hist og her eller ca. 5 mollyer og nogle rejer eller snegle... Så er der nemlig også plads til lidt yngel (:
Hvis du godt vil have både guppy og molly så ville en god sammensætning måske være 3 guppyer og 3 mollyer + nogle rejer eller snegle.

Det er meget forskelligt om man kan sælge/give fiskeunger til fiskeforhandlere, men jeg har ikke selv et problem med at komme af med mine næsten nyfødte guppyunger... Det må du selv undersøge lidt nærmere (:
Jeg ved ikke alverden om planter, så det overlader jeg til de andre (:

En baggrund er ikke et musthave, men jeg anbefaler det da det for det første giver en god effekt, men det gør også fiskene mere trygge hvis der er en side eller to der er afdækket.


Hvis du får rejer eller snegle(eller begge dele), er det ikke nødvendigt med en malle.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.