Er det okay?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Printz — 24. juli 2009, 09:18

Kære medfiskeejere.

jeg er en dyreglad pige, som altid har holdt dyr. Nu er jeg dog flyttet på kollegie, og har derfor ikke rigtigt plads til det.
Min kæreste spottede hurtigt at jeg var ulykkelig, og købte derfor en 6 L bowle til mig, med sten, en hårdfør plante, en mysterie snegl og en slørhaleguldfisk.

Jeg har derefter læst en del om min fisk, og kan se at jeg ikke kan holde den i min bowle resten af dens liv *rødmer*, jeg har derfor en aftale med en sød dame, som har en guldfiskedam, om at hun får den, når den bliver for stor. Om en 4-5 måneder kunne jeg forestille mig.
Det har jeg tænkt mig at fortsætte med. Således at jeg har en lille slørhaleguldfisk en 4 måneder af gangen, og så skifter den ud med en ny. Jeg kan også få den byttet hos min akvarieforhandler.

Jeg skifter mindst 1 L vand dagligt, og har købt en lille pumpe, til når jeg ikke er hjemme. Derudover gøres bowlen ren hver 4. dag.

Er det en human måde at holde fisk på? Eller skal jeg helt opgive 🙁 ?... Jeg har også overvejet at få et par rejer 😎, når Preben (min slørhaleguldfisk) bliver for stor...

Det skal lige siges at Preben ser ud til at have det godt (han er også ret lille endnu, og vil altid overholde 1 til 1 reglen), han virker til at have nok ilt når vandet skiftes ofte, og han svømmer aldeles ikke forvirret rundt, men virker til at trives med Ib (min snegl)..

Glæder mig til at høre jeres holdning 😀

Onkel Molle — 24. juli 2009, 09:31

Hej Printz.

Jeg har et helt andet forslag til dig, så du ikke behøver tage afsked med en fisk hver 4. måned: Anskaf en kampfisk i stedet! Den har det ekstremt meget bedre under de forhold du kan tilbyde, og den kan du beholde!

nellemann — 24. juli 2009, 10:02

hold dig fra fisk hvis du ikke har et akvarium eller i det mindste køber noget større , kunne du selv tænke dig at leve i et skab ?

Kludder — 24. juli 2009, 10:13

#3

Lige mine ord!!!

Luna — 24. juli 2009, 10:25

Tjae... Du efterlyser holdninger Printz.
Min holdning er, jeg godt kan lide at se mine fisk har plads til at udfolde sig. Så nyder jeg dem meget mere, hvis jeg kan give dem gode forhold og de kviterer med at give mig en masse spændende adfærd, som de ikke havde gjort under trange forhold. Jeg læser om dem og ser hvad de kræver af forhold og kan jeg give dem mere, er mit smil bare større. Synes det er meget sjovt og spændende at indrette et akvarie efter netop deres behov og se dem udfolde sig bagefter. Jeg kan ikke nyde en fisk, der kun kan svømme rundt om sig selv eller for den sags skyld op og ned (de høje smalle akvarier). De skal kunne svømme med mere end tre svømmetag, for at komme ned i den anden ende af akvariet.
Jeg startede med et 54 liters, som man altid kan finde plads til, som gav mig gode muligheder til at have forskellige fisk og jeg kunne indrette det efter deres behov. Det gav mig også mange spændende timer foran akvariet.
Der er flere spændende og smukke fisk jeg ikke har plads til at holde i dag. Så må jeg bare nyde dem hos andre der har.
Ja... Det er så min måde at holde fiskebasserne på. Håber du finder din med tiden.
Det er rart at høre, du har en kæreste der tænker på dig. Det der er ærgeligt, er det han har købt, er alt for småt. Men du kan have RCS rejer i din bowle. Eller andre rejer i samme størrelse

Men dejligt du har tankerne ud over, du bare vil have og tænker på fiskene. 🙂

Jlf — 24. juli 2009, 10:26

Synes det lyder rimlig besværligt. Både mht rengøringen og fisken. Jeg ville anskaffe mig et nyt akvarie der er lidt større. Med pumpe, filter osv. 😉

Bandage — 24. juli 2009, 11:17

Hvis du ikke har så meget plads kan du måske anskaffe dig et 6kantet på 15 liter, de fylder ikke mere end en lille bordlampe, og der kan være pumpe mm. bare en idé, forsat god sommer:P

c sørensen — 24. juli 2009, 11:27

Altså kampfisk kan gå på lidt plads, er flotte og personlige. Men når man ser dem hos en dyrhandler, hvor de går i et stort ølkrus eller lille kasse - puh så får man altså ondt i maven. Men 6L er stadig lidt til en kampfisk, synes jeg. Det er også et levende dyr. Og slørhale er ALT for stor til 6L.

jakabov — 24. juli 2009, 11:42

Fin ide med rejerne ellers.. De skal nok kunne hygge sig i en 6l bowle, men ville nok også droppe at have fisk der i.

Mr.Frog — 24. juli 2009, 12:15

Jeg ville helt klart vælge en langfinnet kampfisk istedet for.

Luna — 24. juli 2009, 12:30

#10 Synes nu, en 6 liters bowle er til blomster og ikke til Kampfisk.

Printz — 24. juli 2009, 19:06

Tak for jeres svar.

Preben er blevet sat ud i en havedam sammen med en masse andre slørhaler, og der trives han ihvertfald. Så må jeg hygge mig med et par rejer indtil jeg finder et ordentligt akvarie 😉

Nina6321 — 27. juli 2009, 13:08

#12 Det synes jeg lyder som en rigtig god idé 😉

og bare rolig... Med rejer bliver det ikke mindre sjovt at sidde og kigge på (:

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.