Pansermaller.
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Mikkelsen — 23. juli 2009, 17:33
Min moster besluttede sig i går, at skille sig af med sit akvarium. (På ca. 120-130L vil jeg tro..) Akvariet, det måtte jeg få, og de eneste fisk jeg er sikker på, at jeg vil have der i, er pansermaller.
Jeg er lidt i tvivl om hvilken pansermalle-art det skulle være, men jeg har haft lidt kig på Corydoras arcuatus..
Er det en pansermalle som I kan anbefale??
Hvor stor en 'korn-størrelse' skal man mindst have, som bundlag, når man har pansermaller??
Andre fisk, som kan gå med pansermaller, og som passer på akvariets størrelse??
Patrick — 23. juli 2009, 23:25
Luna — 23. juli 2009, 23:29
Pansermaller kan gå sammen med mange fisk. Bare husk at købe afrundet grus/sand så de ikke får ødelagt deres fine føletråde.
KK Norring — 23. juli 2009, 23:33
Bundlaget handler i forbindelse med pansermaller ikke om mindste men om største kornstørrelse. Jo finere jo bedre... sand og mudder er det fiskene går på i naturen. Hvis du vil holde planter skal du dog vælge en lidt større kornstørrelse end sand (2-3 mm), idet planterne som regel trives dårligt i fint sand.
Pansermaller kan gå sammen med langt de fleste fredelige selskabsfisk. De ignorerer langt hen ad vejen andre beboere i akvariet, og bliver også ignoreret af de andre.
Held og lykke med akvariet.
Pennut — 23. juli 2009, 23:36
Min erfaring har indtil nu vist mig at Corydoras Panda er den cory jeg ser allermest og jeg har efterhånden haft 18 forskellige varianter. Heri blandt Arcuatus.
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.