kh for høj

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

colombo — 11. juli 2009, 21:30

(nybegynder)

jeg har lige været ude og købe et testsæt til mit ny akvarium. det er et Comlmbo Quicktest

mit KH ligger omkring de 40 hvad kan jeg gøre for at sænke det? og kan jeg beholde mine fiske der i?

akvariet har kørt i 3 uger.

det er et 63 L
lys 8 timer i døgnet.
temperatur mellem 23-26

NO3 - 0
NO2 - 0
GH - 7.5
KH - 40
pH 7.5

MVH. Jesper

Villads — 11. juli 2009, 22:09

Du har vist målt forkert.
Så høje værdier mener jeg ikke vi har i DK.

AndersGS — 11. juli 2009, 22:10

Hvis det er målt i grader DH så er det da ekstremt..

Ph og kh hænger også sammen så det kan vist ikke passe med de 40..

stonny — 11. juli 2009, 22:35

KH på 40 og GH på 7,5 og en pH på 7,5 hænger ikke sammen
NO3 på 0 i et tre uger gammelt akvarium er ikke sandsynligt. Der bør være et nitratindhold.
Konklusion: Dit testsæt er noget l...

Henvend dig til dit lokale vandværk, som kan oplyse dig nogle pålidelige værdier for hanevandet.

Mr.Frog — 11. juli 2009, 22:45

#4
Så er det vist heller ikke værre.
Mon ikke testen er aflæst forkert.

stonny — 12. juli 2009, 09:21

#5 Hvor svæt er det at aflæse en striptest? Practical Fishkeeping har lavet en test af en række fabrikanters strips. Konklussion fra denne test, er at det eneste pålidelige ved striptest er, at de er meget upålidelige.

KK Norring — 12. juli 2009, 09:46

Totalhårheden (GH) er i normalt dansk hanevand altid højere end karbonathårdheden (KH). Totalhårdheden er et mål for den samlede mængde opløste (hårdhedsdannende) mineraler. I praksis drejer det sig om de to mineraler Calciumkarbonat (CaCO3) og Magnesiumsulfat (MgSO4).
Karbonathårdheden er et mål for mængden af karbonater i vandet, og vil derfor i praksis være et mål for mængden af Calciumkarbonat. Forskellen mellem GH og KH er derfor et indirekte mål for mængden af Magnesiumsulfat.

Rent teknisk måler man ved GH-målinger mængden af frie Ca++ og Mg++ ioner. Ved KH måler man CO3-- ioner. Og da karbonationet godt kan bindes til andre metaller end Calcium kan KH under visse omstændigheder godt være højere end GH. Det er dog normalt ikke noget der sker under akvarieforhold.

Det sandsynlige i dit tilfælde er at målesættet viser KH forkert med en faktor 10 (alternativt at du aflæser forkert med en faktor 10), dvs. at den reelle KH er 4, hvilket passer glimrende til de andre målte værdier.

GH 7,5
KH 4
pH 7,5

hænger fint sammen

At nitrit (NO2) ligger på 0 er glimrende, det viser at filtreringen fungerer.
At nitrat (NO3) ligger på 0 betyder bare at akvariet er meget lidt belastet og begynder at vise tegning på gødningsmangel.

Alt i alt er værdierne meget fine og du kan sagtens holde fisk i det akvarium

colombo — 12. juli 2009, 11:43

hej jeg har nu taget testen igen for at tage nogen billeder. KH er ikke så høj som før men den er stadig høj syntes jeg. ligger på 17.

colombo — 12. juli 2009, 11:49

KK Norring — 12. juli 2009, 16:59

Jeg har kigget på billederne og sammenlignet dem med tal fra vandværket der forsyner Ebeltoft (http://www.djursvand.dk/doc/20080610140244.pdf).

Jeg tror at værdien for GH (den orange) skal aflæses et trin højere til GH 18, og at KH skal aflæses til 17. Det vil stemme godt overens med tallene fra vandværket.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.