Opgradering af armatur.

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

DamPedersen — 17. juni 2009, 19:31

Hej, jeg overvejer stærkt at købe et 100 L. startersæt. og da det er lang tid siden jeg sidst havde fisk, har jeg lige nogle spørgsmål.
da jeg gerne vil sætte meget fokus på planterne vil jeg gerne få de bedste forhold, dog til små priser, da jeg er ung lærling og bor selv. så jeg kiggede op i armaturet men synes ikke det ser ud til der er plads til at udbygge dette. er der nogle der har erfaringer med dette..? en opgradering, og ikke et nyt armatur.
og, kan alle slags pærer bruges til planterne..? gløde, halogen og så videre..

jeg har set et akvarie hvor ejeren havde forskelligt bundlag, opdelt. hvilket jeg syntes så særdeles spændene ud. men, da jeg ser udvalget af bundlag hos dyrehandleren blev jeg skuffet, så hvor finder jeg egnet sand der også kan bruges til planterne. har ingen bil, så for lange ture er svære..

på forhånd tak.

DamPedersen — 20. juni 2009, 10:03

slet ingen der kan hjælpe en "igen-startet nybegynder"..? evt bare med et enkelt af spørgsmålene..

jery — 20. juni 2009, 10:05

Har du prøvet en søgning i forum?

Wolde — 20. juni 2009, 10:27

Hej Dam..

Jeg kan godt forstå at du spørger om en opgradering. Jeg har selv et 112L og jeg må sige at det er ikke lys der er for meget af!
Nu går jeg med tankerne om at bygge et armaturet selv og sætte 3 eller 4 rør i. Men det har vist sig at være noget af en videnskab at vælge rør (T8 eller T5) og hvor mange man skal have. Oveni det kommer så at det ikke er alt for billigt. Jeg arbejder et sted hvor jeg kan skaffe mange af delene selv til en bedre pris og lave det selv. Men synes stadig det er lidt dyrt. De stink tætte fatninger koster fx. lidt *doh*

Jeg kunne også godt tænke mig at vide om der er nogen der har haft hæld med at bygge et start sæt armatur om?

Med hensyn til det med bundlaget så kan jeg godt forstå du synes det ser flot ud. Men du skal lige være klar over at det vil blandes mere og mere som tiden går. Så det bliver ikke ved med at være en skarp kant imellem de to slags bundlag.

Hvor bor du henne? Det kan være vi kan hjælpe dig med at finde en dyrehandel der har et noget større udvalg 😀

Har du selv tænkt på at lave dit eget armatur?

Hugo — 20. juni 2009, 10:42

112l startersættene har standart 2 rør, og det er fint nok, hvis man kikker lidt på planterne og vælger dem som har det fint ved svagt til midel lys.
Det er med planter som med fisk................. man bør vælge dem som passer til de forehold man har!
🙂🙂

DamPedersen — 20. juni 2009, 11:40

det er et 96 l, jeg har lige været ude og hente akvarie, grus og en rod.. + nogle "plante stix" og noget flydende gødning.

Jeg fik nogle af de der små sedler på planterne så jeg selv ku gå hjem og kigge på det.

måske læser jeg det forkert, men en plante der hedder "hemianthus callitrichoides" er medium difficult, men, kræver da okay med lys.. det er fra tropica.

og sårn synes jeg bare det er med mange af planterne. vil gerne indrømme jeg er rookie på planteområdet.. så søger lidt hjælp..

ps. synes jeg har søgt, men, ku ikke rigtig finde noget af relevans.. måske bare mig..

men, mange tak.. 🙂

forresten, jeg bor i holstebro, og jeg har en bil... - idag..

Hugo — 20. juni 2009, 12:07

hemianthus callitrichoides Kan du godt glemme, ved alm. lys og midium difficult er nok en fejlplasering!
Den er temmelig svær at holde, og mest brugt af scapere med rigtig kraftig lys og daglig niflen med penset og saks i pytten.

DamPedersen — 20. juni 2009, 12:13

fik 4 sedler..

utricularia graminifolia
cryptocoryne wendtii "green"
micranthemum umbrosum

vil gerne lave en "rørskov" hvor jeg kan have lave planter der bredder sig udaf, og ikke op af..

men, jeg ved bare ikke hvor jeg så skal køre hen. de har en i struer, men det er samme kæde.. *skeptisk*

Ullits — 20. juni 2009, 14:02

hverken HC cuba eller utricularia graminifolia er begynder planter....
akvarie producenterne er heller ikke dumme, de sælger et produkt der kan bruges standard med noget lys der gør at man kan se fiskene men er helt og aldeles utilstrækkeligt til fornuftig plantevækst.... men skulle der leveres en lampe med at den kategori, ville det formentlig komme til at koste mindst det dobbelte... og de ved godt at det ville nedbringe salget betydeligt...
så kan man ikke fremstille noget selv der er brugbart, så er der den mulighed at kikke på Sunsun lamperne, de fås i en fornuftig udgave og så vidt jeg ved kan de både stilles ovenpå akvariet eller bruges som hængelampe... til en pris på 6-700 kr...
rørene der er med i disse lamper er så ikke noget at skrive hjem om og jeg vil anbefale at man skifter til nogle plantevenlige rør, men så er man også kørende...

1.
lys er såmænd ikke den store videnskab, men det bliver ofte gjort til det... især pga. at der bliver solgt varemærke rør der har pædikatet planteegnet og aldeles ikke er det... noget af det bedste man kan få er rør med farve 827 ... om man så kan lide den farve dette rør udstråler er op til den enkelte... kan man ikke lide farven så kombiner det med farve 865 så bliver der blødt op for den rødgullige farve, men planterne får stadig hvad de har brug for i den farve der er så vigtig for deres funktion nemlig rødt lys...

2.
næste punkt er lys intensiteten..altså hvor kraftigt er det lys der kommer i akvariet og når de langt nok ned til at give tilstrækkeligt lys til de lave planter i bunden...
det kan man regne ud ved en luxberegning, som bl.a. kan ses på min hjemmeside hvordan man gør, det forudsætter dog at man ved hvor mange lumen et givent rør er istand til at afgive.. lumen og det antal watt røret forbruger hænger ofte sammen ... men ikke altid... så man skal lige se sig for her og undersøge markedet, der kan være temmelig store forskelle med lumen afgivelsen, nu nævner jeg 8xx rørene her, da de som oftest har de største antal lumen i forhold til 9xx rør der oftest kun har halvdelen eller endda mindre...

3.
t5 afgiver mere lys pr cm rør end t8 og man skal lige holde sig for øje at det der er interessant for at få meget lys, er at sætte fokus på de t5 rør der har benævnelsen HO... High Output, til forskel fra de der er benævnt HE(High efficiency)... HO rørene afgiver langt mere lys end HE rør...

4.
rørenes type og prædikat er ofte også afhængig af akvariets længde, da rørene er længde bestemte, jo længere rør jo mere effekt forbruger de, men afgiver også samtidig normalt flere lumen... så kan man ikke opfylde det på den måde, altså at rørene egentlig er for lange til akvariet, så må man sætte flere rør i for at få samme effekt altså flere og kortere rør... hvem gider også have at lampen belyser store områder udenfor akvariet....

5.
mængden af det lys man tilfører er afgørende for hvilke planter man kan dyrke, så man har altså mulighed for at differentiere sit valg ud fra at vælge planter der passer til det behov man har.... undersøg planternes behov for lys og se evt. på min hjemmeside hvor mange lux man skal op på for at tilgodese den side af sagen og vælg så der ud fra...

6.
vælger man højt lys, skærper det kravene til gødning betragteligt, det skal man holde sig for øje... for løber planterne tør for gødning, så går det rigtig galt og meget hurtigt endda... 15 minutter med for højt lys er nok til at planterne kan gå i chock hvis ikke disse ting følger med.. så begynder de at kassere gamle blade og flytter de dele af næringsstofferne der kaldes mobile, til ny vækst og gamle blade står og lækker kulhydrat ud i vandet og dette bliver meget hurtigt grobund for alger... allerede dagen efter kan man have alger ved sådan et tilfælde... jeg har selv været der mere end een gang.... ved moderat lys, har man mere tid på sig og kan måske bedre nå at aflæse planterne og nå at tilsætte den fornødne gødning inden katatstrofen indtræffer... det kan man ikke hvis man kører med meget højt lys!
meget højt lys kræver også meget mere vedligeholdelse, da planterne jo vokser i turbo-fart og dermed er behovet for klipning og regulering langt langt højere og det kan være at man skal være over akvariet stort set hver dag... jeg har personlig planter, der vokser op til 25 cm i døgnet*blink*
planterne vil altid konkurrere indbyrdes om lyset og kæmper en kamp for altid at være den der har adgang til mest lys, og nogle gror altså hurtigere end andre, og hvis de mest hurtigtvoksende får overtaget, så skygger de som regel af for de mindre hurtigt voksende og ofte lavere planter, som så begynder at smide bladene nedefra og bruger alle deres kræfter på at komme op i lyset for at få del i den livgivende energi der kommer her...
så det skal man også lige holde sig for øje...

7.
kører man med højt ydende akvariebelysning, så er det som nævnt MEGET vigtigt at man har tilstrækkelig og rigtig gødning til sine planter... her er det vigtigt at planterne har adgang til masser af MAKROgødning og MIKROgødning i vandet samt at der er kræset om dem i bunden med en fuldfed bundlagsgødning gerne rødlersbundlag, da det er det bedste jeg kender til formålet..
Der er mig bekendt ikke nogen af de kommercielle gødninger der kan varetage eller nærmere tilføje tilstrækkelige gødningsmængder til dette formål, især MAKROgødning er problematisk at få tilført tilstrækkeligt af ved hjælp af de universalprodukter der findes på markedet idag...

men tag et kik på min hjemmeside... der er link herunder... det er søgt holdt på et sådan plan at de fleste kan være ved;)

Olaf — 20. juni 2009, 14:28

her er lige et link:)

http://www.akvarieforretningen.dk/group.asp?group=605

DamPedersen — 20. juni 2009, 14:29

mange mange tak,.

glimrende forklaring, og en rigtig flot hjemmeside..

så må jeg vel bare gå efter de planter med mindste lysbehov..
det er bare lidt en skam at hvis man søger på lavt lysbehov blandt alle planterne på tropicas hjemmeside, kan man se det går fra "lavt-meget stor". hvad så! *skeptisk*

Hugo — 20. juni 2009, 14:48

Det betyder såmendt at planten trives under de fleste lys forehold 😀

Ullits — 20. juni 2009, 14:53

der er skam meget stor forskel på planter og at en plante egentlig kan klare sig eller eksisterer under lave lysforhold er ikke ensbetydende med at den ikke kan trives under højt lys.... mon ikke det er sådan det skal forstås...

det er samme problematik der er omkring størrelse på planter, mange angives til en eller anden højde efterfulgt af et plus...
f.eks. 50+.... det er plantens ca. størrelse efter en vækst på 2 måneder.... men det er helt inviduelt med henblik på hvor gode betingelser den enkelte plante har i et givet akvarium... og de fleste planter kan blive meget meget større under de rette betingelser... og en anden ting folk ikke tænker over i den sammenhæng, er at det ikke kun er højden der er interessant men så sandelig også bredden en plante der er 50 - 60 cm høj har ofte også minimum den samme diameter og tager dermed et temmelig stort areal op for øvrige planter der måtte gro under en sådan kæmpe og der kan nærmest ikke gro noget under en stor sværdplante der har disse dimensioner, alt lys bliver stort set blokeret .. så een enkelt plante er i mange henseende ved at kunne fylde halvdelen af et akvarium...

du kan prøve at se på min planteliste, der er listet planter med lavt lysbehov og højt lysbehov... listen er ikke lang men de der er listet med lavt lysbehov er også virkelig planter der kan klare sig med forholdsvis lidt lys... alle andre hører til i mellemgruppen stort set...

DamPedersen — 20. juni 2009, 16:03

jo, men jeg mener, når de skriver "lavt-meget stort" er det så ikke bare for at sælge..? er det ikke det samme som at sige en fugl kan spise alt fra roastbeef til fyldte rødspætter.?

tak for listen.. problemet er bare den lokale shop ikke har særlig stort udvalg.. godt nok den eneste dyrehandel jeg har været i, men, ved ikke lige...

Hugo — 20. juni 2009, 16:57

Sådan er det bare, hvis man vil have noget bestemt, men med tålmodighed, så finder du velegnede planter.
Jeg bruger sommetider vandpest elodea densa eller en anden billig og let plante som fyld, indtil, jeg finder den plante som jeg gerne vil have 😀
At få indrettet et akvarie er en langvarig proces....... Ihvertfald for mig. 🙂

Nogle planter er utroligt brede......... ukrævende med deres forehold.
Lige som en grib formodentlig vil æde både rødspætten og roastbeefen 😀:D

DamPedersen — 20. juni 2009, 17:06

ja, jeg har også tænkt meget om mit akvarie.. det er altid spændene og få nye ideer og sårn hen af vejen..

tror også der går lang tid til jeg har besluttet hvilke fisk jeg skal ha i.. selvom dyrehandlen gerne ville sælge nogen idag.. *skeptisk*

men ok det med gribben, tænkte bare det måske var fordi de ville sælge lidt mere end hvis hver plante havde et snævert behov beskrevet..

Hugo — 20. juni 2009, 17:08

Jeg syntes generalt at tropica er rimeligt oprigtige med den slags angivelser.
Andet ville jo på sigt bare gøre dem utroværdige, sandheden kommer jo altid frem 😀

Ullits — 20. juni 2009, 17:23

planter har udviklet sig igennem millioner af år og nogle er helt perfekt specialiseret til bestemte forhold...
nogle lever endda i symbiose med forskellige svampe osv. svampene forsyner planten med f.eks. diverse næringsstoffer, som de er istand til at danne men som jorden er fattig på, til gengæld forsyner planten så svampene med kulhydrat...
så nej, mange planter kan leve under mange forskellige forhold og er også i stand til at tilpasse sig i stor udstrækning, det tager bare lidt tid...
en plante der kan trives under moderat lys, er f.eks ludwigia repens, men den vil forblive grøn og aldrig udvise nogen røde farver, som det den vil kunne gøre under perfekte forhold og højt lys, så .. ja.. de er meget tilpasningsvenlige, dog med forbehold .. for som sagt er de også meget forskellige... men lys er de meget tolerante overfor, man vil også kunne have planter i moderat lys der egentlig kun er egnet til højt lys, men de vil aldrig blive pæne da de strækker sig efter lyset og bliver ranglede så en tæt pæn vækst opnås aldrig på den måde..

DamPedersen — 20. juni 2009, 18:22

tak for de mange svar der er kommet, har været en stor hjælp..

der er ikke meget plads tilbage i armaturet, men kan måske snige et par af de der rør der kun skal tilsluttes i den ene ende.. ved ike hvad de hedder.. måske nærmere en pære end et rør..

DamPedersen — 21. juni 2009, 19:56

hvad tråden oprindelig startede med.. kan armaturet opgraderes..

har åbnet ned til trafoen og ser en tom plads, på l 28 * b 8 * h 5,5 cm. kan man evt montere nogle spot. eller noget med en plexiglas plade. eller nytter det over hovedet noget,,?



ligeledes er der to rum i hver ende af armaturet, kan man udebygge med noget her..?

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.