Hjælp til valg af lille rasbora

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

koptokaff — 20. maj 2009, 10:13

Jeg vil gerne have en stimefisk i mit akvarium, men det er kun på 54 l. Jeg forsøger at lave en biotop fra Sydøstasien; en langsomt-flydende grøft. Derfor skal det være en fisk der kan trives med svag vandcirkulation, og med mine kampfisk. Og det må meget gerne være en art det er til at få fat i, og det skal helst ikke være kilepletten! Jeg forestiller mig at hvis rasboraen har en størrelse på omkring 4 - 5 cm., så ser kampfiskene dem nok ikke som mad?

jeg håber der er nogle der kan komme med kreative forslag.

Henrio — 20. maj 2009, 10:27

Skal det være rasbora ? (dem kender jeg ikke så meget til :-))

Jeg har Rødnæser http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?Name=Hemigrammus_bleheri

gående sammen med min kampfisk og dem spiser de ikke.

Samtidig er det en fisk der stimer rigtig flot og er yderst dekorativ med de røde næser og flotte haler.

Jan Persson — 20. maj 2009, 10:27

Jeg har en lille stime på 7 Espei rasboa i mit 54 liter. De er flotte, livlige og holder faktisk stimen ganske fint. kan anbefales.


http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?Name=Trigonostigma_espei

Anti-Pjerrot — 20. maj 2009, 10:52

Jeg er glade for både Boraras maculatus og B. brigittae:

B. maculatus


B. brigittae


Begge er rigtig gode stimefisk, og passer rigtig godt til 54L akvariet, da de ikke bliver nær så kraftige som en del andre stimefisk. De stimer sammen, men B. brigittae er lidt mere udtryksfuld i farverne og "spiller" mere med de kraftigt farvede finner.

Der skulle ikke være problemer med at holde dem med kampfisk. De er meget hurtigere og alt for store for kampfiskene.

koptokaff — 20. maj 2009, 13:20

Tak for ideerne!

#2 Ja, det skal være barber, da jeg forsøger at lave et biotopakvarium. Rødnæserne er fra Sydamerika. Men jeg vil klart overveje dem hvis jeg skal lave et akvarium fra den verdensdel en dag!

#3 Espei rasbora minder i mine øjne lidt for meget om kilepletten. Det kan jo vøære at det er anderledes hvis jeg ser dem i virkeligheden? Men jeg ville gerne have noget lidt "anderledes".

#4 Tak for to rigtig gode forslag. De har en passende størrelse, men jeg var lidt bekymret for om de mon blev for små, så mine kampfisk ville æde dem, men det virker jo ikke til at være tilfældet.

Tak for nogle gode og hurtige svar. Nu må jeg se om jeg kan fnde dem i nærheden af Slagelse...

Anti-Pjerrot — 20. maj 2009, 14:17

#5 - Jeg havde dem med Regnbuefisk - de er rigtig glubske og meget store. Rasboraerne gemte sig, men blev ikke spist.

koptokaff — 18. august 2009, 11:23

Nu har jeg endelig fundet min stimefisk, og valget faldt på boraras merah. Det ser ud til at gå fint med kampfiskene, men en enkelt blev dog snuppet lige da de blev sluppet løs i akvariet. Jeg fandt dem hos Neonfisken, hvor udvalget faktisk er rigtig udemærket.

Tak for jeres forslag og hjælp.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.