vil køre flere akvarier sammen med uv

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

skotten — 27. april 2009, 22:45

jeg planlægger at bygge flere akvarier sammen ved at køre dem over 1 filter og derefter forbi/igennem et uv filter for at tage bacterier.

har desværre haft lidt dødsfald på det sidste og læste langt og længe før jeg skriver dette.

ved at køre alle akvarier over et filter kommer følgende fordelle/ulemper

+ mere plads i hvert akvarie
+ mere efektiv rensning af vand
+ billigere el regning (1 pume + 1 filter + 1 uv filter frem for 6 af hver)
+ vandskift er kun nødvendigt fra et akvarie (dvs det største)
- sygdom kan spredes mellem akvarier
-/+ man kan ikke have forskellige vand værdier (en tester frem for 6)


tanken er at køre med overflow på mine ferskvands akvarier som vil have en samlet størrelse på ca. 400-500 liter fører dette igennem et central filter (vat og derfter biobolde tror jeg de hedder) føre dette ved hjælp af en pumpe igennem uv filteret (så man ikke dræber de gavnlige bakterier i filteret) og op i et resevoir på ca 20 liter hvor vandet kan fordelles efter behov til de forskellige akvarier.

så mit spørgsmål er...

1) er 6 wat nok da det jo er ferskvand og først kommer igennem et filter eller skal det være 11 eller mere?
2) er der nogen fejl i min forståelse såvidt?
3) er der en smartere måde at gøre det på?

med tak og tunge øjenlåg
Devin

fafler — 28. april 2009, 06:32

Et andet - der er værd at have med: Risikoen for vådt gulv.

Jeg har tænkt på noget lignende til brug i en reol, men er aldrig nået videre.

Kludder — 28. april 2009, 06:41

Du kan jo få et seperat uv filter istedet for et

Vil gi #2 ret.

Du kan få problemer med det da det skal køre over ét anlæg

stonny — 28. april 2009, 07:15

UV er generelt ikke nødvendigt i et veldrevet akvarium. Ifølge min fattige mening er UV fint til f.eks. at fjerne "grønt vand", men det er absolut ikke nødvendigt at bruge UV permanent. Der er tusindvis af akvarier i dette land, der klarer sig fremragende uden UV.

Jeg er ikke enig i, at du får en mere effektiv rensning af dit vand. Et almindeligt indvendigt eller udvendigt filter, der er afpasset efter akvariestørrelsen renser dit vand tilstrækkeligt godt.

skotten — 28. april 2009, 10:22

#2... den havde jeg ikke helt taget med... tror dog stadig at jeg vil overveje det, det er et krav fra kæresten hvis jeg skal have lov til at opgradere.
#4... syntes bare ikke mine indvendige filtre er særlig kønne/praktiske og vil gerne have et udvendigt. så fylder 6 udvendige lige pludslig en del.

UV'en ville være sat op så den kører med en lav effectivitet eller kun 12-16timer dagligt.

ved godt at der er mange akvarier der kører godt men skal efterlade det i 3 måneder hvor kæresten skal se efter det, så er sygdom noget der ikke må forekomme... da hun er temelig grøn

Dan — 28. april 2009, 15:47

Spændende projekt. Hvis du gerne vil spare el, er luftdrevet HMF-filtre et fint alternativ, og de kan monteres, så de ikke er særlig synlige.... UV er vist ikke en garanti for, at sygdom ikke forekommer. Hvorvidt sygdomme fra et akvarium på trods af UV så alligevel vil spredes fra akvarium til akvarium, skal jeg ikke gøre mig klog på. Men hvis du alligevel kun har tændt for UV i 12-16 timer dagligt, er muligheden vel tilstede.

Derudover er jeg enig med #2, #3 og #4.

jery — 29. april 2009, 00:11

#4+6: jeg har lige kørt en UV-kur i et af akvarierne, hvor jeg havde fået indslæbt en spændende parasit (?) fra Columbia. Da jeg ikke anede, hvad det var for en fyr, vidste jeg heller ikke, hvilken medicin (om nogen), der ville være effektiv, og der var jo ingen grund til at forsøge at slå fisk ihjel på 37 måder med eventuel uvirksom medicin.
UV på i 3-4 dage, så slukket i 3-4 dage og så forfra igen. Nu er der ikke mere at se på fiskene, og der var den behagelige bivirkning, at slangerne samtidig blev renset automatisk - kan jeg se på et større cirkulationsflow.

Kludder — 29. april 2009, 06:31

Hvis du har akvarierne kørende over overløb kan det jo godt lade sige gøre, Men ikke over hvert akvarie.

Dan — 29. april 2009, 07:39

#7 Planteimporten's "lager" på Køge Landevej er vistnok een af pionererne i DK, når det handler om UV-systemer. Jeg har for et par år siden besøgt stedet og talt med ejeren. Han nævnte, at hans primære grund til at benytte UV var at forhindre spredning af sygdom mellem de mange akvarier med fælles filter/sump, men at sygdom nu og da alligevel forekom i enkelte akvarier. At risikoen er lavere med UV hersker der ikke tvivl om. Men effekten afhænger vistnok af UV-effekt, akvariestørrelse, fiskebestand, sygdomsfremkaldende organisme, livscyklus osv. Ejeren viste mig også en liste over UV-følsomhedstærskler for en række sygdomsfremkaldende organismer. Så vidt jeg husker, var variationen ret stor mellem de forskellige typer, men jeg husker ikke de enkelte detaljer. UV-filtre er efterhånden fast inventar i forbindelse med havedamme, så det må vel have en rimelig effekt.

Kludder — 29. april 2009, 08:05

Nu hvor snakken går om uv, vil jeg da lige høre hvor stort det skal være til en 660 liters akvarie??

jery — 29. april 2009, 09:21

#9 (+ #10): jeg fulgte ganske simpelt producentens oplysning ang. UV-effekt:liter vand (akvariestørrelse).

Dan — 29. april 2009, 09:34

#10 Jeg har ingen personlig erfaring med UV, men kan se, at for f.eks. JBL's AquaCristal UV-C-serie anbefaler en forhandler følgende:

For akvarier op til 100L -> 5W
For akvarier op til 150L-> 9W
For akvarier op til 200L-> 11W
For akvarier op til 400L ->18W
For akvarier op til 600L -> 36W

For havedamme er anbefalet effekt en helt anden. JBLs produkter kan bl.a. købes hos forhandlere, som støtter siden her.

Man kan læse en fin artikel om UV og kontrol af mikroorganismer på denne site:
http://en.wikipedia.org/wiki/Ultraviolet_germicidal_irradiation

Så vidt jeg husker blev UV diskuteret en del før i tiden, hvor en gruppe af akvarister mente, at fisk opdrættet/opvokset under UV viste sig at være ret følsomme overfor infektioner, når de blev placeret i ikke-UV-behandlet vand, hvorimod en anden gruppe ikke mente, at der var belæg for den påstand. Mon ikke der ligger nogle gode tråde om UV på AS?

Dan — 29. april 2009, 09:41

Jeg kan ikke finde en liste på nettet over UV-følsomhedstærskler (vistnok baseret på LD50; dose som resulterer i 50% død), som jeg omtaler i #9. Generelt skriver forhandlere af UV-produkter, at alle sygdomsfremkaldende organismer er UV-følsomme. Listen kunne stamme fra manualen, som følger med professionelle UV-rensningsanlæg - måske af den type som anvendes til drikkevand.

jery — 29. april 2009, 09:42

Jeg brugte denne på et 327 l:
http://www.cichlidecentret.biz/product.asp?product=12901

Dan — 29. april 2009, 09:58

Flere tanker vedr. UV og sygdom. For cichlidefolkene - og i særdeleshed for Tropheus-elskere - er "bugvattersot" den hyppigeste sygdom i akvariet. Jeg har søgt lidt på UV og sot, men der er kun meget begrænset information på nettet. Dog fandt jeg følgende om Tropheus:

[citat] Fellow aquarist Viral Surati has tried using a UV sterilizer to inhibit the passing of bloat. This was ineffective. My guess is that it is passed when a fish mouths the fecal matter from an infected fish. [/citat]
Kilde: http://www.cichlid-forum.com/articles/terror_tropheus.php

Hvis akvaristens erfaring og efterfølgende fortolkning er korrekt, kan det godt tænkes, at UV ikke har den store relevans, når det er sot, som det handler om. Men som diskuteret i en anden tråd, er sot en ret uspecifik infektion. Jette har haft god erfaring med UV og sygdom. Mon ikke der er brugere her, som har prøvet UV i andre sammenhænge......

skotten — 30. april 2009, 11:22

#6
vil da lige kigge lidt på det men der er tale om samlet 7-8 akvarier hvor de mindste er på 20-25 liter så et filter i eller bag dise ville fylde for meget tror jeg. ville kun køre begrænset tidsrum hvis jeg ikke kunne finde en med lavere wat eller hvis jeg fandt ud af at det var bedre... hvilket jo stadig er et spørgsmål

#7
rart at høre at jeg ikke er hel gal... for tanken er jo ikke at det skal træde istedet for medicin eller rengørning men for at begrænse behovet for medicin.

#8
plannen er at det kommer efter filteret og enten før eller i resevoiret øverst således at vandet som bliver fordelt er renere (ikke fordi jeg tror det er sterilt) til de forskelige akvarier.


her kommer lige et spørgsmål til.

Kan have slanger bruges til akvarier eller er der noget giftigt i matrialet?
overvejede at bygge have slange ventiler ind i overflowet således at de kunne flyttes og enkelte akvarier kunne tages ud af systemet uden det store besvær... ville også være lettere at udskifte en slange end et pvc rør

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.