Er forhandlerne bare ude på og sælge nogle fisk?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Niclas.k — 27. april 2009, 19:36

Hej. Jeg har nu haft mit 54 liters akvarie på anden uge og har:

2 regnbuefisk
3 albino tiger barber
2 dværgguramier
en lille frø
En malle på 4 cm.

i dag var jeg ved forhandleren og kiggede lidt på de forskellige fisk og sagde hvad jeg havde i, og spurgte om jeg kunne få 2 hajer + og evt. 2 sommerfugle chiclider. Hun sagde at det var intet problem så længe jeg fik et større akvarie til mine hajer indenfor et års tid når de voksede sig større.

Jeg troede selvfølgelig på hende og købte hele baduljen og har nu alt ovennævnt:

+
2 hajer på 6-7 cm
2 sommerfuglechichlider

jeg har sat dem i akvariet i dag, og selvom de ser ud til at nyde at svømme i strømmen i akvariet synes jeg alligevel at der må være lidt for mange i???

En anden forhandler jeg var ved sagde at så længe de ikke bider i hinanden trives de fint, hvilket jo lyder fuldstændig af vanvid !

SÅ HJÆLP EN NYBEGYNDER !!!!!

Er der alt for mange fisk i selvom de alle ser ud til at trives nu??


Mvh. Niclas

SSJ — 27. april 2009, 19:42

Hej Niclas.

Som tommelfingerregel siger man, at der kan være 1 cm. udvokset fisk pr. liter vand. Så hvis dit akvarie er 54 liter, kan du altså have "54 cm fisk" i akvariet. Men dette er dog kun en tommelfingerregel, og du skal stadig se på fiskene, og se om de trives. Det ville være trist hvis dine fisk mistrives fordi akvariet er for lille til dem. Hvad er der for nogle "hajer" du har? Er det balihajer? (Balantiocheilos melanopterus) for så bliver de altså kæmpestore, og du skal have et meget stort akvarie til dem - se evt. artsbeskrivelsen her på siden.

Mvh Stine

Sølz — 27. april 2009, 19:53

Prøv at søge viden på siderne for nybegyndere på denne side - og lån b'ger på biblioteket.
OG for alt i verden - køb aldrig fisk, som du ikke ved noget om - passer deres akvariebehov til dine muligheder for at indfri dem, kan de sammen med de øvrige fisk, du har i akvariet o.s.v. o.s.v.

Niclas.k — 27. april 2009, 19:57

Ja, jeg har nok stolet for meget på forhandlerens råd.

Jeg har lige læst mig til at de mindst skal have et 400 liters akvarie... men er det så først når de er blevet større eller hvordan?

Esbenowich — 27. april 2009, 20:02

Puha.

Der er ingen tvivl om at han har taget røven på dig *skeptisk*.
Mange forhandlere sælger bare, så man skal læse på fisk, inden man køber dem.
Hvis jeg var dig ville jeg returnere de fisk du lige har købt, og få penge tilbage. Det han har lavet er rent svineri, når han vidste hvad du havde.
Ellers var din bestand fornuftig 🙂
Tillykke med akvariet 😀

SSJ — 27. april 2009, 20:06

Enig med #5. Medmindre du har planer om at lave dig et 400 liters akvarium til dine hajer, så levér dem tilbage til forhandleren og få pengene tilbage. Det er det bedste for både dig og fiskene, for du kan jo ikke beholde dem når de bliver for store til dit 54 liters 🙂

sejrup — 27. april 2009, 20:12

den frø du har jeg er ikke den store frø kender med ved dog at nogen frøer æder fisk men dine hajer skal du nu tage og levere tilbage igen 🙂

Niclas.k — 27. april 2009, 21:27

Tak for svarene.

Jeg har faktisk planer om at starte et større akvarie om et par år, dog kender jeg ikke helt tidshorisonten for deres vækst.

Jeg kigger hele tiden til dem, og det ser ud som om de finder sig bedre og bedre til rette - jeg gøre alt for at beholde dem, for de er rigtig søde !

Men ved i hvor lang tid de cirka tager om at gro sig store?

på forhånd tak

Mvh. Niclas

Ps. #7 det er en rigtig lille sød frø, så det bliver nok ikke i min tid sådan nogle små krabater spiser fisk større end dem selv 😛

Akvarie West — 27. april 2009, 22:54

2 regnbuefisk: Afhængig af art er der mulighed for at de bliver for store til et 54 liter.
3 albino tiger barber: Uegnet som selskab til dværggurami og sommerfuglecichlide
2 dværgguramier: Generelt fredelig fisk, men lidt territoriel overfor artsfæller. Hunnen skal have gemmesteder for hannen.
1 lille frø: Pas på med køb af mindre fisk, det er ofte en fiskespisende frø der sælges.
1 malle på 4 cm: Ingen kommentar.
2 hajer på 6-7 cm: Uegnede til mindre akvarier, og kan vokse hurtigere end du har fået oplyst.
2 sommerfuglechichlider: Tåler ikke stress, som følge af f.eks. meget svømme aktive fisk. Dårligt selskab til Tigerbarbe og "Haj".

Du skal nok regne med at du skal have et større akvarium en gang i løbet af efteråret eller julegave.

Normalt er jeg en af dem der altid har sagt, at det er kundens egen skyld, hvis kunden ikke har sat sig ind i hvad kunden køber, men hvis de to hold fisk du nævner, er som følge af 2 indkøb, så er der i begge tilfælde blevet solgt fisk til dig, som man ikke burde have solgt dig. Man sælger ikke Dværgguramier og Tigerbarber, når men ved, at de skal i samme akvarium, og man sælger ikke hajer når man ved de skal i et 54 liters akvarium.
Jeg syntes desværre at der er alt for mange eksempler af denne slags, og man bliver da som dyrehandler lettere irriteret over, at nogle sælger fisk på den måde. Når det er sagt, så bliver man som dyrehandler også irriteret over, at så mange akvarister, ikke viser det hensyn, som du gør, overfor deres fisk. Jeg har mødt mange kunder, som sagtens kunne proppe mange flere fisk i et 54 liters akvarium. At du allerede kan se, at der er noget galt, viser at du har interesse for dit akvarium, at du allerede er begyndt at tvivle på rådgivning, og selv begynder at opsøge den, det er meget positivt. Du skal nok få en godt hobby ud af det, selv om starten sikkert er svær.

Jeg vil sige, at du er kommet ind i hobbyen på en yderst uheldig måde. I det selskab af fisk du har, skal du specielt holde øje med Tigerbarben, og begynder den at jage med de andre, eller kommer de andre til at mangle haler eller vise tegn på at være blive nappet, så fang Tigerbarben op, den er uromager nr. 1 i dit akvarium.
Hvis den ene af dine sommerfuglecichlider dør indenfor de næste par uger, er det kun hvad jeg vil forvente i det selskab. Det behøver ikke at være sygdom.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.