Akvariebutikker???
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Kulhus — 5. april 2009, 14:28
Men, ansporet af MartinCC's indlæg om at han nu vil lægge lidt om i butikken og føre "almindelige fisk" tænkte jeg på hvad I andre syntes om udvalget af fisk rundt omkring i butikkerne?
Personligt syntes jeg der er en ækel vrimmel af ballon-molly, neon?-dværg-gurami og andre misfostre. Det er også blevet mere end svært at finde andet end "main-stream" fisk rundt omkring i butikkerne.
Derfor er der i den grad brug for specialbutikker som f. eks. CC, bemandet med kompetente folk der i den grad ved hvad de taler om, og med et udvalg af kvalitetsfisk der kan tilfredsstille selv de mest kræsne.
Vi som forbrugere må så også støtte op om specialforretningerne, ellers ender det hele med kæmpebutikker der lever af at sælge hundemad og ellers har en, at dømme efter rengørings- og vedligeholdelsesstadet, lavprioriteret fiskeafdeling. (Her bedes man huske at skriftsprog tit virker skarpere end talesprog)
Jeg bemærker lige at det ovenstående er generelle betragtninger, og jeg gerne vil høre jeres mening.
mvh
Per
Akvarie West — 5. april 2009, 15:21
I min egen forretning har jeg også næsten helt fjernet fiskene. Og for mit eget vedkommende er jeg blevet mere glad for fisk efter det er sket. Jeg har nu mulighed for at udfolde min "hobby", ved at indkøbe nogle specielle fisk til mig selv, få en snak med kunderne om mine fisk, og en gang imellem sælge nogle unger af mine fisk.
Vi må bare indse, at vores hobby, med internettets hjælp, har ændret sig voldsomt. Det er i dag muligt, at holde kontakt til en masse akvarister, og skaffe fisk fra venner i ind- og udland udenom forretningerne. Når nogle forretninger mister et salg af en varegruppe, må der selvfølgelig satses på en anden varegruppe. For mit eget vedkommende satsede jeg 100% på internettet, og jeg er i dag kommet dertil, at jeg ikke ville have tid til at passe fisk, og nogle dage ikke engang tid til at betjene kunder der vil købe fisk. Jeg er sågar blevet anbefalet at ansætte hjælp.
Hvis man har været med i hobbyen i lang tid, vil man nok også have lagt mærke til den udvikling der sker også med forretningerne. Da jeg startede med at have akvarium, var det Planteimporten som var omdrejningspunktet når det galdt cichlider. Jeg havde Ad Konings med rundt og besøge en række københavnske forretninger i 1993, og han var helt klart mest begejstret for Planteimportens udvalg af Malawicichlider. Ser vi på udviklingen siden 80'erne og starten af 90'erne, så kom først Flyvefisken og senere Cichlide Centret, hvor en hel del kunder fulgte efter. Når nye forretninger kan skyde op, er det fordi der er blevet plads til dem blandt de eksisterende, og når gamle forretninger som min egen, ændre i varerudvalget, er det ud fra en vurdering om, hvad der er godt for forretningen og godt for ens egen pengepung. Som forretning skal vi jo leve af at sælge til så høj en pris som muligt, selv om det er det mange kunder foragter. 😎
jery — 5. april 2009, 17:11
Proplayer — 5. april 2009, 17:24
Kulhus — 5. april 2009, 18:02
Til gengæld er det pudsigt at Tonny lige nævner Planteimporten, Flyvefisken og CC. Jeg tænkte faktisk på Flyvefisken da jeg skrev indlægget og er helt enig med Tonny når ham siger at der er/var plads til nye butikker, men jo kun hvis de har noget andet at tilbyde end de andre. Flyvefisken var jo fra starten en specialbutik med en god niche, der så efter min helt personlige mening, blev noget udvandet. Men igen, dette er ment generelt, de nævnte butikker er kun som eksempler.
Mht. priser handler det jo altid om at købe billigt og sælge dyrt, men så må der jo også være plads til forhandling. 😎
mvh
Per
malawi-maker — 5. april 2009, 18:27
mht malawi er der masser af opdræt, men der kommer også masser af VF, så det kan jo næsten ikke blive bedre:) Samtidig ligger prisen et stykke under i forhold til mange andre forhandlere. der er ca 160 akvarier med masser af fede fisk, så det er bestemt værd at tage et smut forbi amager:)
Tobiasmor — 5. april 2009, 20:16
De har også været flinke til at råde med sammensætning af arter, samt rådgivning til hvor mange fisk der er forsvareligt.
Men nu har jeg jo også holdt mig til som du siger ´´ækel vrimmel af ballon-molly, neon?-dværg-gurami og andre misfostre´´
Jeg har misfostre som dværg-gurami, platyer og gubbier og jeg kunne da godt tænke mig en flot stime neon. Men smag og behag er jo forskellig heldigvis 😎
Kulhus — 5. april 2009, 21:38
Ja, man må jo stå ved hvad man skriver,og det gør jeg til hver en tid!
At man så også må lide den tort at blive misforstået hører vel også med. Så¨jeg gentager lige, med et par enkelte fremhævninger for læsevenlighedens skyld 😉
"Personligt syntes jeg der er en ækel vrimmel af BALLON-molly, NEON?-dværg-gurami og andre misfostre."
Og så har jeg udeladt bl.a glasfisk med KUNSTIGT injiceret FARVESTOF. Smag og behag? Det vil jeg sandelig være op til den enkeltes samvittighed.
Men fint du er tilfreds med din lokale butik, det er jo næppe den jeg taler om, men som anført ovenfor hele den generelle situation/udvikling i branchen. 🙁
mvh
Per
Akvarie West — 6. april 2009, 10:58
Tobiasmor — 6. april 2009, 20:17
Godt så 🙂
Så forstod jeg hvad du mente 😀
Og er helt enig, sælg dog ordentlige dyr i butikkerne ;(
Bruger #844477 — 6. april 2009, 21:37
Bruger #680200 — 7. april 2009, 00:10
Balonmolly og andre misfostre, også kunstigt farvede fisk, Balihajer, Pangasius, Pappegøjeciclider mfl. er først blevet efterspurgt efter at "pengegriske" forhandlere har introduceret dem til hobbyen! Der kan ikke blive efterspørgsel på noget som aldrig har været bragt på markedet før! Det er også op til den enkelte forhandler at være KRITISK og SAMVITIGHEDSFULD i sit valg af fisk som han vil sælge i sin foretning!
Kim — 7. april 2009, 07:48
Jan Persson — 7. april 2009, 08:21
Akvarie West — 7. april 2009, 10:05
jf — 7. april 2009, 11:54
Den slags eksisterer overalt i samfundet, tænk bare på de "pengegriske" kiosker, supermarkeder, tankstationer osv., der sælger tobak vel vidende at det slår ca. 12.000 danskere ihjel hvert år.
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.