Bugvattersot: årsager og behandling

Hej.
I kølvandet på denne debat http://cichlids.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=916569#SiteEnd kom vi til at snakke om bugvattersot.

Vi kom til at snakke om at der kunne være godt med en tråd hvor man kunne få alle detaljerne omkring denne trælse sygdom skrevet net. Det handler om alt fra personlige erfaringer til hård evidens.

Der er 3 hovedproblematikker omkring sot.

1. Årsager:
Hvorfor får vi denne sygdom, hvad er det der rent biologisk sker? Der har nogle forskere som har kigget på de mikroorganismer der kunne være synderne, kom på banen.. 🙂
Hvad gør at sygdommen pludselig udbryder i akvariet, stress osv??

2. Behandlingen:
Hvilke middel/midler er de mest effektive?
Er der forskel på hvor langt i forløbet sygdommen er i forhold til hvilken medicin man bør anvende?
Er der ligefrem noget medicin man kunne gå ind og bruge forebyggende?
Hvad gør de her forskellige medicintyper ved vores fisk og akvarier?

3.Efter behandlingen:
Hvorfor får vi så mange tilbagefald? For dårlig/forkert medicinering?
Hvad med foderet, hvad fodrer vi med, og hvad gør vi ved dem der ikke vil igang med at spise igen?

Nu har jeg lagt op til nogle forskellige debatpunkter som vi kan diskuterer, så vi alle kan blive klogere, og måske finde nogle bedre løsninger på sot sammen i forhold til at vi kæmper med det hver især.

håber på en lang god og saglig debat.

Fint initiativ!

Hvis vi begynder med at tale om de sygdomsfremkaldende organismer, er bakterier af slægten Clostridum, f,eks. Clostridium difficile ofte beskrevet som een af de organismer, der kan fremkalde sot. I den sammenhæng vil jeg citere Alex Herup og andre fra en ældre tråd om sot:
[citat] Nogle hævder og have fundet Clostridier i fisk med bugvattersot, men det er langt fra altid den bakterie der giver disse symptomer på denne dårligt afgrænset sygdom. Personligt har jeg fået en del fisk med klassiske symptomer på bugvattersot undersøgt proffesionelt og der var ikke tale om Clostridier i nogle af tilfældene, men derimod forskellige gram positive kokker i hobe osv. [/citat]

[citat] Problemet er måske også, at vi ofte generaliserer sot til at skyldes en og samme infektion - uden at tage hensyn til, at der måske kan være tale om forskellige kombinationer af flere forskellige sygdomsfremkaldende organismer, hvis følsomhed overfor specifikke behandlinger måske igen varierer mellem genetiske stammer af een og samme organisme. [/citat]

...og Alex svarer:

[citat]Helt enig.
Fx. omtales infektioner med flagellater ofte, som en og samme sygdom. Dette uden hensyntagen til, at flagellater er en stor gruppe af bakterier, som endda ofter er artsspecifik og lever i bestemte forskellige dele af tarmsystemet hos de enkelte individer, hvor de pludselig pliver patologiske grundet massiv opformering af forskellige årsager. .[/citat]

Det kan være problematisk at generalisere på baggrund af en enkel brugers erfaringer, men da Alex - så vidt jeg ved - er een af de brugere (den eneste?) i DK, som rent faktisk har forsøgt at få bakterierne bestemt, må vi indtil videre holde os til hans erfaringer. Det interessante er, at Alex fandt gram-positive bakterier i de syge fisk - i modsætning til de gængse ideer om, at det er gram-negative bakterier, som generelt gør fiskene syge.

Mht. gram-positive/gram-negative bakterier, aerobe/anaerobe bakterier og effekt af behandling, skriver Alex desuden:
[citat] Metronidazol virker primært på anaerobe bakterier ligegyldigt om de er gram positive eller negative.
Følsomhedsmønstret varierer, men fx er clostridium difficile en gram positiv STAV, mens fx Bacteroides er en gram negativ stav, men også følsom for metronidazol.[/citat]

Mht. behandling er der - så vidt jeg kan se - to forskellige aktive stoffer i handlen. Det ene er nifurpirinol (aktivt stof i f.eks. Aquamor 1, JBL Furapond etc.), og det andet stof er metronidazol, som også sælges under handelsnavnet flagyl. Det sidste stof benyttes til at behandle humane og veterinære infektioner. Jeg vil senere forsøge at give en mere detaljeret beskrivelse af de to stoffer. Men arbejdet kalder....

Kan da starte tråden da jeg mere eller mindre har haft et stort angreb med helt ok udfald af behandlingen.
Læs tråden og kan kun på det varmeste anbefale den form for medicinering,og foretage de tiltag som jeg foretog.
Jeg fodrer med rejemix og flagefoder af god kvalitet.
Dog vil jeg næsten påstå at det ikke burde være foderet som får fiskene til at udvikle denne trælse sygdom,men at stort set alle fisk,har bakterien liggende i kroppen i større eller mindre mængder,og venter bare på triggeren:( som kan være stres i akvariet,pga div parringer(i mit tilfælde) eller roden rundt i akvariet.Men læs tråden http://cichlids.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=896447a kan kun anbefale den form for medicin,og bliver bakket op af flere af de meget mere erfarne herrer/damer herinde

Mvh Torben

Indlægget er flyttet fra 'Cichlider - Amerika - Discus - Sygdom og medicin
' til 'Cichlider - Vedligeholdelse - Sygdomme' af Patrick

I forsøg på at samle op på flere mulige årsager til sot, kan nævnes tarm/mave-infektioner med parasitterne Hexamita spp. og Cyrptobia iubilans og bakterien Aeromonas hydrophilia.
Kilde: Francis-Floyd, R. 1999. When cichlids get sick. Buntbarsche Bulletin 194: 7-9
Jeg har desværre ikke haft adgang til sidstnævnte artikel, så min oplysning om indhold stammer fra tredie person og er muligvis forkert.

Her der desuden et link med en del information vedr. bakterielle infektioner hos fisk:
http://www.skepticalaquarist.com/docs/health/bactin.shtml

Der er en gentagelse af et afsnit i #2, som ikke er lavet af mig, men et resultat af rettefunktionen. Således er jeg ikke i stand til at slette det første afsnit. ;(

BTW - hvis jeg skriver noget, som ikke er korrekt - eller udelader relevante informationer, bør man selvfølgelig indsætte sine kommentarer i denne tråd. Det er vel det, som er meningen med tråden.

jeg ser en stor sammenhæng ang sot og foder..
tidligere da jeg brugte flagefoder havde jeg ind i mellem sot, og det var uanset mærke osv. efter jeg er stoppet helt med at bruge flagefoder har jeg på intet tidspunkt haft noget der minder om sot, så det er måske også værd at tage med i overvejelserne..
faktisk var det en af de større forhandlere der rådede mig til at stoppe med flagefoder i sin tid, han havde selv haft problemer med sot i ny og næ, men efter at have droppet det helt har han på intet tidspunkt haft sot og her taler vi om en forretning der får mange fisk gennem butikken. efterfølgende har jeg hørt om lignende oplevelser andre steder, både blandt private og forhandlere.
en ting er sikkert, der kommer aldrig flagefoder her i huset igen. idag findes der jo så mange former for foder at der slet ikke er grund til at holde fast ved flagefoder.
mht behandling, så har jeg alle gange brugt aquamor1 og med tilfredsstillende resultat.
noget helt andet er så om det i alle tilfælde rent faktisk er sot der er årsag til sygdommen. den forhandler der gav mig ovennævnte råd, fortalte mig også om en undersøgelse der i sin tid blev lavet, hvor man havde undersøgt fisk som skulle være døde af sot, de blev opduceret og testet for sot. i ingen af de tilfælde fandt man spor af sot, men konstanterede derimod at fiskene var døde af forstoppelse.. igen kommer jeg til at tænke på hvad de er blevet fodret med??

#8 Der omtales ofte en sammenhæng mellem sot og fodertyper, så dit indlæg er helt på linie med dette.

[citat] mht behandling, så har jeg alle gange brugt aquamor1 og med tilfredsstillende resultat.
noget helt andet er så om det i alle tilfælde rent faktisk er sot der er årsag til sygdommen. den forhandler der gav mig ovennævnte råd, fortalte mig også om en undersøgelse der i sin tid blev lavet, hvor man havde undersøgt fisk som skulle være døde af sot, de blev opduceret og testet for sot. i ingen af de tilfælde fandt man spor af sot, men konstanterede derimod at fiskene var døde af forstoppelse.. igen kommer jeg til at tænke på hvad de er blevet fodret med??[/citat]
Tre kommentarer til dette: a) Hvor mange gange (ca.) har du haft sot og har observeret, at Aquamor 1 har haft en effekt? b) Hvis det var generelt var forstoppelse, som var årsagen til sot, lyder det en smule underligt, at et antibiotika skulle have en effekt på en forstoppelse. Men det skal man selvfølgelig ikke udelukke. c) Har du adgang til eller kan skaffe resultaterne af den nævnte undersøgelse? Eller evt. få personer med førstehåndskendskab til undersøgelsen til at skrive i denne tråd?

Jeg har altid fået at vide at bugvattersot er ophobning af væske i bughulen, for eksempel som følge af nyresvigt.
Jeg kan ikke lade være med at spørge om vi i dag misbruger ordet bugvattersot. For der er da stor forskel på uhelbredelig nyresvigt, og så en gang forstoppelse. Selv tror jeg, at mange af de tilfælde af bugvattersot der tales om, ikke er andet end forstoppelse.

#9 og #10. Ok - mht. forstoppelse som den virkelige årsag til det vi forstår ved eller omtaler som "bugvattersot". Hvis vi således antager, at der er tale om forstoppelse, og iøvrigt ofte ser, at fiskene ofte får det bedre efter behandling med nifurpirinol eller metronidazol, har jeg et forklaringsproblem. Jeg kan se følgende muligheder:

a) Medicinen hjælper ikke - forstoppelsen går over af sig selv, men vi konkluderer (ukorrekt) efterfølgende, at det er medicinen, som har hjulpet
b) Medicinen har en gavnlig effekt på forstoppelsen

a) eller b) eller ?)

Der er talrige eksempler på, at når først en fisk er blevet syg i baljen, spredes sygdommen langsomt (ofte over mange dage), hvor den ene fisk efter den anden bliver syg. Dette er et typisk mønster for f.eks. Malawi mbuna eller Tanganyika Tropheus sp. Hvis forklaringen mht. forstoppelsen skulle generaliseres, er der altså tale om kollektiv forstoppelse, som "smitter" - ofte på tværs af arter og slægter (f.eks. mbuna). Det kan selvfølgelig også være, at alle fisk får kollektiv forstoppelse på samme tid, men at sygdommen udvikler sig med forskellig hastighed. Jeg ved ikke rigtigt....

En helt anden mulighed er vel, at det er de sygdomsfremkaldende organismer (bakterier og/eller parasitter), som forårsager forstoppelsen, og det er forstoppelsen, som fiskene dør af. På engelsk kaldes sot som bekendt for "bloat". Hvis dette holder, er forstoppelsen således kun en sekundær årsag til sot. Den primære årsag er stadigvæk selve infektionen.

jeg tror at jeg har haft "sot" eller hvad det nu er ca 5 gange, ved behandling med aquamor1 har jeg så også stoppet helt med fodring i 1-2 uger, så om det er det ene eller andet der har hjulpet er så ikke til at sige.
jeg har så også været ude for et par gange at det kun har været en enkelt art ud af 3 der har været ramt af symptomerne..
det var Martin fra cc der i sin tid fortalte mig omkring den undersøgelse der skulle være foretaget og samtidig rådede mig til at droppe flagefoder. han kender muligvis til flere oplysninger eller hvor man kan finde dem..

#12 Takker!

#8 og #10. Hvis man antager, at forstoppelse generelt er den direkte årsag til sot, mangler vi stadigvæk et bud på, hvorfor medicinering virker.

Det er lidt sjovt at overveje om det er medicinen der virker, eller om det er det at vi ikke fodre der gør at forstoppelsen går over.

Lad os antage at det er en forstoppelse.
1. Kommer bakterien før forstoppelsen = bakterien er skyld i forstoppelsen
2. Kommer bakterien efter forstoppelsen = forstoppelsen er skyld i bakterien.

Under alle omstændigheder burde medicineringen have en indvirkning da bakterien er der under alle omstændigheder.

Hvis vi skal køre forstoppelsen lidt længere ud, så har foderet jo en stor betydning, både for op forstoppelsen opstår, men bestemt også hvornår vi vælger at gå igang med at fodre igen, og med hvilket foder.

Ydermere har perioden vi bahandler vel også noget at sige, altså om det er 2 eller 5 dage.

I de tilfælde hvor folk har ladet deres fisk klare sig uden medicin, er det så gået i sig selv ved hjælp af ingen fodring?

I mit tilfælde skiftede jeg 50 % vand og stoppede med at fodre i 2 dage.Jeg har inden tilfælde haft siden.
Jeg tror at det kom ved mig pga. at jeg fodrede med rejer.

[citat] Under alle omstændigheder burde medicineringen have en indvirkning da bakterien er der under alle omstændigheder. [/citat]
Det er nu ikke det, som beskrives i #8 og #10. Her forstår jeg det således, at det ikke er nogen infektion, som er direkte eller indirekte årsag til sygdom og død. Det er forstoppelsen alene, som tager livet af fisken, hvis jeg ellers har forstået det korrekt.

[citat] I de tilfælde hvor folk har ladet deres fisk klare sig uden medicin, er det så gået i sig selv ved hjælp af ingen fodring? [/citat]
Jeg kender kun til eksempler, hvor de fleste af fiskene er døde - eller hvor flere og flere fisk dør, indtil der behandles. Men der er sikkert andre variationer over det tema.

Det er selvfølgelig rigtig at hvis det kun er forstoppelsen, og ingen baktier, men hvad gør medicinen så?

Så er vi ude i at det er den manglende fodring der egentlig kurerer, det tvivler jeg dog på.

[citat]Det er selvfølgelig rigtig at hvis det kun er forstoppelsen, og ingen baktier, men hvad gør medicinen så? [/citat]
Det samme spørgsmål, som jeg har stillet i #9, #11 og #13, men måske formulerer jeg mig tåget..... 😀

Men bortset fra det, ville jeg umiddlebart tro, at forstoppelse spiller en rolle, da foderet formodentlig ophobes, når tarm og mave ikke længere fungerer korrekt pga. infektion- hvis fisken ellers fortsætter med at spise efter infektionen har forvoldt skade. Men at forstoppelse uden infektion i flertallet af tilfældene skulle være årsag til sot, har jeg ldit svært ved at fordøje. Det passer heller ikke med resultaterne af de undersøgelser, som Alex H. har foretaget (#2).

[citat][citat]Det er selvfølgelig rigtig at hvis det kun er forstoppelsen, og ingen baktier, men hvad gør medicinen så? [/citat]
Det samme spørgsmål, som jeg har stillet i #9, #11 og #13, men måske formulerer jeg mig tåget..... 😀

Men bortset fra det, ville jeg umiddlebart tro, at forstoppelse spiller en rolle, da foderet formodentlig ophobes, når tarm og mave ikke længere fungerer korrekt pga. infektion- hvis fisken ellers fortsætter med at spise efter infektionen har forvoldt skade. Men at forstoppelse uden infektion i flertallet af tilfældene skulle være årsag til sot, har jeg ldit svært ved at fordøje. Det passer heller ikke med resultaterne af de undersøgelser, som Alex H. har foretaget (#2). [/citat]

Nej, og det passer heller ikke med at det skulle være så svært at slippe af med igen. En forstoppelse burde jo aftage af sig selv hvis man ikke fodrer, eller er jeg helt forkert på den.
Som du selv er inde på tidligere, så "smitter" forstoppelse vel heller ikke på den måde vi kan se sot smitter på i et akvarie.

samtidig er det også mærkeligt at kun 1 art bliver ramt af sygdom mens andre trives fint..
har set det to gange nu, første gang med rovfisk hvor mine anagenys blev syge og døde på stribe, mens mine spilorhynchus og gracilis havde det fint. anden gang var med mbuna hvor det var trewavasae der blev syge, mens pyrsonotus og estherae ikke var ramt. det finder jeg ret mærkeligt når de ellers havde gået sammen i et godt stykke tid..
vi kan hurtigt blive enige om at en forstoppelse ikke smitter, men hvordan kan en art være modtagelig overfor sygdom mens en anden ikke er??*uhh*

[citat] men hvordan kan en art være modtagelig overfor sygdom mens en anden ikke er??*uhh*[/citat]
Det samme har også undret mig. Ved grupper af fisk, hvor der er tydelige forskelle i forhold til foderpræferencer, kan man evt. forklare det med, at de fysiologiske forskelle i mave/tarm-system (og evt. tarm-floraen?) betyder, at visse grupper af fiske har en højere risiko for sot end andre. Som førnævnt er aufwuchs-ædere som mbuna og Tropeus sp. notorisk kendte for at være høj-risikofisk. Men den forklaring holder ikke rigtig, når man forstiller sig en "communiity tank" med blandet besætning af f.eks. mbuna'er, hvor det ofte er en eller to arter i akvariet, som bliver syge, medens resten går fri. Og selv indenfor samme slægt kan man opleve, at en enkel art i akvariet er modtagelig for sygdom, mens andre ikke er det. Brugere med supplerende observationer, bør skrive om deres erfaringer i denne tråd.

Mens vi er ved risikofakorer for sot, finder man ved at bladre lidt i den net-baserede litteratur en almindelig konsensus om, at der er følgende årsager til sot:
- Foder
- Vandkvalitet
- Stress (i relation til adfærd, kampe mellem fiskene, omstrukturering af akvariet etc.)

stress har helt sikkert en del at sige, da mine anagenys fik sot, havde de gået alene i 3-4 mdr uden problemer, men blev syge kort efter at der blev tilsat en flok gracilis og spilorhynchus. jeg behandlede med aquamor1 og fjernede de to arter, derefter blev mine anagenys raske igen..

#22 Jeg har oplevet noget af det samme med Nimbochromis linni. Problemet er, at man i sådanne tilfælde ikke med sikkerhed kan sige, at det er stress (adfærdsrelateret), da de nye fisk, som ikke har sot kan betragtes som raske smittebærere. Og så vil de raske smittebærere smitte de andre fisk i akvariet, og sidstnævnte bliver så syge af infektionen. Den nemmeste forklaring er stress-faktoren, men som altid med sot, kan der være alternative forklaringer....

Som førnævnt følger hermed udkastet til en beskrivelse af nifurpirinol (aktivt stof i f.eks. Aquamor 1, JBL Furapond etc.) og alternativet metronidazol.

Informationerne stammer fra samtaler med læger og dyrlæger, opsummering af danske og udenlandske internetsider (incl. Cichlids.dk) og medicinhåndbøger. Jeg har kun enkelte steder indsat kildeangivelse, da teksten ellers ville blive for tung at læse. Hvis der er brugere, som gerne vil kende en kilde, kan jeg indikere denne i et indlæg.

Ideen er nu, at brugere som har korrigerende information eller anden ekstra information, kan skrive indlæg i tråden. Hvis informationen findes relevant, vil jeg rette udkastet. Evt. kan vi senere sætte teksten op som en artikel om de to stofgrupper i relation til behandling af sot.

Da jeg er snotforkølet med feber bør der i særdeleshed tages højde for regne- og trykfejl. *uhh*


NIFURPIRINOL

Produkter
Er aktiv stof i Aquamor 1, Furanol og FuraPond fra JBL mfl. Stoffet sælges desuden under navnet furanace.

Generel beskrivelse
Stoffet er beskrevet som et nitrofuran antibiotika, det optages hurtigt af fisk og findes som aktivt stof i mange typer af medicin til behandling af fisk. Stoffet er stabilt i saltvand, men er fotosensitivt og bør strengt taget bruges i mørkelagte akvarier for at opnå maksimal effekt. Dette er ikke en skrøne, men dokumenteret i flere videnskabelige undersøgelser. Desto stærkere lys man har i sit akvarium – desto hurtige nedbrydes nifurpirinol. Jeg har ikke kunne finde information om nitrofuran i medicinhåndbogen for veterinær behandling (Veterinærmedicinsk Produktkatalog, 2008).

Effekt
Nifurpirinol dræber både gramnegative og grampositive bakterier – inklusive de gavnlige nitrificerende bakterier, som findes i filteret. Både bakterier i aerobt (iltrigt miljø) og anaerobt (iltfattigt miljø) vil dræbes af nifurpirinol. Stoffet skader ikke planter, men er giftig for en række hvirvelløse dyr, som f.eks. krebsdyr. Der er desuden kilder, som anbefaler stoffet til behandling af svampeinfektioner hos f.eks. søheste, men det er svært at afgøre, hvor effektivt stoffet er til generel behandling af svamp.

Filter-overvejelser
Da nifurpirinol slår filterets gavnlige bakterier ihjel, anbefales det, at man enten fjerner sit filter før behandling eller genopstarter sit filter efter behandling. Der er flere bud på, hvorvidt det mest optimale er at fjerne filteret eller behandle med filteret kørende. Hvis man vælger at fjerne sit filter før behandling - og efter endt behandling atter sætter filteret op i akvariet - kan man formode, at de sot-fremkaldende organismer er i filteret og atter kan inficere fiskebestanden. Derfor vælger nogle akvarister at behandle med filteret tilsluttet, hvorefter de atter starter filteret op med slam fra et andet filter, kommercielle bakteriekulturer (f.eks. Bactozym) eller lignende. Havedamsejere afbryder ofte deres filtre, når der skal behandles med nifurpirinol.

Dosering
Der findes en række forskellige anbefalinger af dosering. Her er et par eksempler:
0.1-0.2 mg/liter = 10-20mg/100 liter i 5 dage (tysk side)
0.2 mg/liter = 20mg/100 liter i vand dage (amerikansk side)

Ved brug af f.eks. Aquamore 1 (til 2000L) anbefaler producenten 1 gram af produktet til 100 liter (1 gram/100 liter). Ved brug af Aquamore 1 (til 500L) anbefaler producenten 5 gram/100 liter. Disse forskelle mellem de forskellige Aquamore produkter og mellem Aquamore og andre anbefalinger vedr. dosering skyldes formodentlig, at der er blandet forskellige mængder fyldstof i det færdige produkt. Det fremgår derfor ikke af pakken, hvad den reelle dosering af nifurpirinol er for Aquamore 1 (men måske er der en bruger, som kan se, hvorvidt den oplysning fremgår af indlægssedlen?).

Anvendelse
Følg anbefalingerne indikeret på de forskellige nifurpirinol-produkter (efter nogle dage foretager man en serie vandskift). Man bør ikke fodre under medicinering, og efter at medicinen er fortyndet ved vandskift, bør man meget langsomt påbegynde fodring med let fordøjeligt foder, nogle anbefaler flagefoder til denne fase.

Andet
Nifurpirinol tilhører stofgruppen af nitrofuraner. Denne stofgruppe regnes for kræftfremkaldende og kan desuden forårsage skader på arvemateriale (Yndestad, 1992). I visse lande er nifurpirinol derfor ulovligt at bruge til behandling af fisk, men jeg formoder, at der er tale om behandling af spisefisk. Jeg har ikke undersøgt, hvilke koncentrationer, som regnes for potentielt skadelige for mennesker, men det bekræfter formodningen om, at det ikke kan tilrådes at spise sine akvariefisk, hvis de er blevet behandlet med nifurpirinol. Desuden bør gravide (og mænd, som er interesseret i at gøre deres partner gravid?) måske bør tage sine forholdsregler, når de håndterer akvarievand, som er tilsat nifurpirinol. Men risikoen kender jeg som sagt ikke.

METRONIDAZOL

Produkter
Stoffet sælges til human og veterinær medicinsk behandling under navne som metronidazol og flagyl. Det er muligvis også det aktive stof i Flagellol fra Sera (her indikeret som ”5-nitro”, men kombineret med thiazol and menadion). Da der er tale om receptpligtig medicin, bør man bede en dyrlæge om at udskrive en recept på medicinen. Da stoffet ikke er nævnt som virksom i forbindelse med behandling af fisk i Veterinærmedicinsk Produktkatalog (2008), bør dyrlægen nok opsøge andre kilder for at få information vedr. dosering i forbindelse med behandling af fisk. .

Generel beskrivelse
Stoffet er et såkaldt 5-nitroimidazol. Jeg kan ikke finde oplysninger om, hvor nemt stoffet absorberes af fisk.

Effekt
Metronidazol virker på anaerobe bakterier og protozoer, mht bakterier er der tale om effekt på både grampositive og gramnegative grupper. Medicinhåndbogen (human medicin) indikerer, at stoffet virker på Bacteroides sp. og Clostridium sp. og en del protozoer, f.eks. amøber og giardia og Trichomonas vaginalis (vaginal infektion).

Dosering
Nogle dyrlæger skriver på recepten, at ved 400 mg tabletter skal der doseres 4 tabletter til 250L, altså:
– 1.6 gram/250 liter = 640mg/100 liter = ca. 6 mg/liter.

Til eksempel anbefaler en amerikansk side 20 mg/liter = 2 gram/100 liter

Der hersker således meget stor variation mht. anbefalinger af dosering. Malawicarstens dyrlæge har anbefalet en meget høj dosering af metronidazol i størrelsen 5-15 g/100 liter vand = 50-150 mg/liter. Denne dosering er således ca. 8 gange højere end den anbefaling, der gives af andre dyrlæger. Hvis man anvender denne dosering betyder det, at man i et 720L akvarium bør tilsætte 36-108 gram metronidazol. Hvis man ikke har adgang til metronidazol i større doser til veterinært brug, er det både en besværlig og bekostelig affære at anvende doser i den størrelsesorden.

Der er p.t. flere akvarister, som har afprøvet de omtalte høje doser med en meget fin effekt. I enkelte tilfælde har man først prøvet behandling med nifurpirinol-produkter, men fik ikke den ønskede effekt. Herefter prøvede man behandling med højdosis metronidazol. Hvis man har mod og økonomi til at anskaffe sig så meget metronidazol, tager sig tid til at pulverisere de mange tabletter (hvis medicinen kommer i tabletform), kan denne dosering således anbefales. Så vidt vides, er der ikke akvarister, som har observeret tegn på medicinforgiftning pga. overdosering. Man ser ofte en effekt efter få timer.

Filter-overvejelser
Så vidt jeg kan forstå, virker metronidazol primært på anaerobe bakterier (bakterier i iltfattigt miljø). Hvis dette er korrekt, har metronidazol en fordel i forhold til produkter med nifurpirinol (f.eks. Aquamor 1, Furamol/FuraPond), da sidstnævnte ødelægger de gavnlige nitrificerende bakteriegrupper i filteret, og filteret derfor bør fjernes før behandling med nifurpirinol eller genopstartes efter behandling. Ved brug af metronidazol, kan man således undlade at fjerne sit filter under behandling (måske kan andre brugere med mere detaljeret viden om metronidazol bekræfte eller falsificere denne antagelse).

Anvendelse
Der er ikke nogle stringente anbefalinger for den tid, som man bør lade medicinen virke og antallet af efterfølgende vandskift. De fleste brugere vil nok lade medicinen virke i 2-3 dage, hvorefter man de efterfølgende dage foretager en række daglige vandskift (25%-33%). Man bør ikke fodre under medicinering, og efter at medicinen er fortyndet ved en række vandskift, bør man meget langsomt påbegynde fodring med let fordøjeligt foder, nogle anbefaler flagefoder til denne fase.

Andet
Metronidazol bruges ofte i høje doser ved human-medicinsk behandling, og jeg formoder derfor, at det er ret ugiftigt for mennesker. Dog har det en meget stærk ”antabus-effekt”. Man skal således undgå at få stoffet i sig, når man arbejder med behandling af akvariet. Hvis man efterfølgende indtager selv små mængder alkohol, kan det medføre voldsom ubehag.


Andre stoffer som ikke vil beskrives i detaljer her
Tetracyklin
"Clout" (et meget populært amerikansk produkt, hvor det aktive stof er triklorfonat, dette stof tilhører gruppen af stærkt toksiske organofosfater og må derfor ikke forhandles eller benyttes i DK.

hej herinde ,sidder og følger debatten herinde da jeg lige selv har fået mit første angreb af sot eller hva det nu er ..det er der åbenbart også en del tvivl om,jeg havde for mange kirsebær i min flok så jeg tog en 20 stykker og satte over i en 530 er,hvor der ,desværre gik nogle jævnaldrene Ilangier,men på nuværende har jeg mistet en 10 stykker af kirsebærrene og kun en to tre stykker af ilangierne,er blevet anbefalet Octozin af martin fra CC,kører 3dagsbehandling nu ,så håber det virker