Ancistrus

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

mcdyr — 18. marts 2009, 17:38

hvad kan man give Ancistrus at spise og kan man se om de er en hun eller hun

Mariann — 18. marts 2009, 17:53

Når de er ved at være kønsmodne er det meget let at se forskel....Hannerne udvikler skægtråde omkring munden, men også op mellem øjnene i et Y-mønster...

De spiser meget forskelligt, så som : mallepiller, afskallede ærter, agurk, grøn peber, spinatblade, flagefoder og andet forskelligt grøntfoder... Rosenkålen skal dog lige være blancherede i ca 2 min...
Jacob Lihn har en rigtig god opskrift inde på sin hjemmeside, som jeg flere gange har lavet til mine, især når de har fået unger...
Den består af spinatkugler, ærter og lidt flagefoder....Og ancistrusserne er ikke de eneste der er vilde med det....Alle mine fisk holder ædegilde, når de får det serveret...

Mvh Mariann

plindboe — 18. marts 2009, 18:06

Ancistrus er hovedsageligt kendt som vegetarer, men de kan sagtens finde på at guffe animalsk føde når de falder ned til dem. Ellers er mallepiller gode, dem kaster de sig hurtigt over når de serveres. Mange slags grøntsager er rigtig fine. Agurk (med en teske stukket igennem så den bliver nede på bunden), gulerødder (let kogte, så de er lidt bløde i det), ærter (afskallede, så de er lettere at gå til) med mere. Husk dog at samle eventuelle uspiste grøntsager op igen efter et par dage, så de ikke bare ligger og rådner.

Når ancistrus-hanner kommer i puberteten begynder de at få skæg. Herunder er et billede af min albino ancistrus-han, hvor du kan se tydelige skæg-"hår":



Peter 🙂

plindboe — 18. marts 2009, 18:12

[citat]Og ancistrusserne er ikke de eneste der er vilde med det....Alle mine fisk holder ædegilde, når de får det serveret...[/citat]

Hehe, ja, der er ikke noget mere underholdende end ædegilder:




Peter 😀

Mariann — 18. marts 2009, 19:45

Meget fine billeder du har der af ædegilder, Plindboe....😛

mcdyr — 18. marts 2009, 19:58

okaq 😉

plindboe — 18. marts 2009, 20:13

Tak, Mariann. 😛 Det er utroligt så meget sjov man kan få ud af en smule grøntsager.

Selv mine scalarer synes det er vildt spændende, selvom de ikke spiser noget af det (som man kan se på det midterste billede). De hænger bare nysgerrigt omkring ædegildet, fordi de ser at der er noget action og de vil være en del af det.

Peter 😉

Mariann — 20. marts 2009, 19:53

Det er en vildt flot kribensishun på billede nr 2.... Havde et par, da jeg havde akvarier for 30 år siden, og havde overvejet at få et par igen, da jeg startede op igen for 1½ år siden.....Men jeg tør ikke rigtigt, da mine scalarer er lige angrebslystne nok, når de har æg, hvilket de har hver 10-12 dag.......Hvis så kribensis også får unger, så er der jo snart ikke plads til de andre stakkels fisk...🙁

Mine scalarer tager gerne agurk, men ikke de hårdere grøntsager..

Mvh Mariann

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.