Guld Gurami sammensætning
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
milkii — 9. marts 2009, 14:48
jeg har netop købt et brugt 160L akvarie med enkelte medfølgende fisk. Blandt andet to stk. flotte Guld Gurami.
Mit problem er nu, at der er tale om to hanner! Jeg vil jo gerne prøve at få dem til at yngle, men skal jo så have en hun.
Kan jeg nøjes med at købe en, eller vil hun blive jagtet for meget af de to?
Hvor mange af den slags fisk bør jeg maksimalt have i 160L. Ud over de to Guld guramier har jeg pt også 3 stk. Scalarer samt lidt gubbyer.
Hvor meget mere kan akvariet bære, eller har jeg allerede for mange fisk? *rødmer*
Mvh
Mikkel
JHM — 9. marts 2009, 14:53
Er du sikker på at det er 2 hanner. Så skal du nemlig skaffe dig af med den ene, da de ( normalt ) vil kæmpe om herredømmet. Til gengæld kan du godt nøjes med en hun, men hun vil så blive jagtet af hannen ( det er deres natur ), så for at aflaste anbefaler de fleste at have 2-3 hunner.
JHM — 9. marts 2009, 14:56
Men ellers er din besætning ikke for stor, medmindre du har mange guppy. Bøt snarere sige at akvariet er lidt for lille pga scalarerne.😎
milkii — 9. marts 2009, 15:03
Tak for svaret. Jeg må se at få skaffet mig nogle hunner. Det er rigtig nok, at de rimeligvis er til at få til at yngle, ikke sandt?
Hvad sker der ved at have Scalarerne gående i 160L, Jeg kender ikke nogen med et stort nok akvarie til at tage dem, og jeg vil nødig aflive dem, dels fordi jeg synes de er så pæne og at jeg går og bearbejder fruen for et 500L 😛
JHM — 9. marts 2009, 15:21
Scalarerne er simpelthen for store og bliver hæmmet i deres vækst, hvilket kan gøre at de udvikler deformiteter ( har jeg hørt ). Jeg er helt sikker på at du kan få nogen til at overtage dem herinde, måske endda få lidt for dem.
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.