filtermåtter/powerhead

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

malthe5 — 1. marts 2009, 18:44

Hejsa

jeg overvejer at sætte et filtermåtte i akvariet samt et powerhead men er kommet i tvivl om hvor stort PH ' en skal være samt hvor tyk en måtte jeg skal have i. Akvariet er på 375 ltr.

Er der nogen der ved hvor jeg evt. kan få en sort måtte???

KasperK/Lolland — 1. marts 2009, 19:11

Måtten vil jeg sætte til 5 cm. www.akvanet .dk har sorte måtter, Gert der, kan formentlig også råde dig til PH-størrelse.

stausholm — 1. marts 2009, 20:27

5 cm måtter er noget "løse" i det. de kan godt bruges, men overvej en 10cm. i stedetfor 😉
dette ph virker godt til formålet http://www.unimati.biz/product.asp?product=1610

allan

KTR — 1. marts 2009, 20:42

Min måtte er 45 cm høj, 25 cm bred og 5 cm tyk. Den står i det ene hjørne og holder uden problemer styr på biologien i en 200 liters. Hvis ikke der kommer andre bud, kan du da gå ud fra det, og evt supplere her: http://www.deters-ing.de/Filtertechnik/Mattenfilter.htm og få evt google til at oversætte (ikke at det bliver ret meget bedre af den grund 😀)

PH kan jeg ikke hjælpe med, da jeg bruger luft.

Mængden og arten af dine fisk skal du vel også have med i dine overvejelser. Jeg har ca. 35 små selskabsfisk + lidt yngel gående.

Mvh Kristian

PS: Det har kørt upåklageligt nu i snart 2½ mdr og trænger stadig ikke til at blive renset. Overhovedet. Tænk på det 🙂

steen_kbhn — 1. marts 2009, 22:36

Jeg har måtter i enderne af både 250 og 530 l baljer, de er 7-8 cm brede og det fungerer vældigt fint. De har vel efterhånden kørt ml. 1.5 og 2 år og det eneste jeg har renset er dér hvor L204 Panaque sp. går, hvilket sikkert er forståeligt nok da de jo producerer en del savsmuld fra deres trægnaveri 🙂
Men så er det jo bare under bruseren med måtten

...tæerne blev også rene 😎

malthe5 — 2. marts 2009, 16:02

Skal PH' en placeres midt i filtermåtten, også bare starte PH'en eller er der andet der skal gøres?????

steen_kbhn — 2. marts 2009, 17:57

Omkring midten, eller lidt over, vil sikkert passe fint, så kan pumpen køre derudaf under vandskift uden at løbe tør, den skal ikke for langt mod bunden så den får fat i det svæv/mulm som vil dannes bag måtten.
Ellers er der ikke andet at tænke på, måtten skal selvfølgelig slutte tæt til glasset alle steder, sådan at vandet suges gennem måtten og ikke skyder genvej.
Husk at tjekke bag måtten en gang imellem, når den trænger til at skylles falder vandstanden markant, det er selvfølgelig især vigtigt hvis du, som jeg gør, har varmelegemet gemt af vejen bag måtten.

malthe5 — 2. marts 2009, 18:32

skal du stadig have gang i din spandpumpe el.... når du har filter i akvariet???

steen_kbhn — 4. marts 2009, 19:26

Nej, det behøver du ikke.
I mit 530 l har jeg et ekstra ph kørende med en svamp på for at skabe lidt mere cirkulation. Det tager selvfølgelig en hel del svæv oveni, og er hurtigere at rense end hele filtermåtten, dermed kan måtten formodentlig "holde" længere inden den skal renses.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.