Glastykkelse - 54L Eheim

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

TomCK — 25. februar 2009, 17:48

Har lige købt et Eheim starter-sæt på 54 liter, hvor det hele jo følger med. Vi har godt nok masser af grej liggende fra en tidligere akvarist-periode, men overskuddet til at finde det frem er ikke til stede lige nu...

Anyways - måske husker jeg forkert, men glasset i det nye akvarie virker noget tyndt i det. Det er kun 4mm, og jeg mener da, at vores 5 gamle akvarier på mellem 90 og 300 liter var lavet af 6 eller 8 mm glas. Selv yngleakvariet på 20L er kraftigere i glasset.

Er det et problem? Jeg har altid opfattet Eheim som kvalitet, men det kan jo have ændret sig siden jeg sidst var aktiv akvarist...

Fohåbentlig er der ingen, der kan berette om eksploderede starter-sæt.... eller hvad? 😮

ole o — 25. februar 2009, 17:57

Jeg tror de fleste 54 l. er 4 mm., så det er helt fint 🙂

stawn — 25. februar 2009, 18:02

Mit 54 l er fint som det står, ingen uheld.

brib — 25. februar 2009, 19:10

Tidligere overdimensionerede man glastykkelsen .

Pt, har jeg et gammelt stålakvarium til renovering , og her er glasset 10 mm . ( langt 225.liter ) Og selvfølgelig tungt som en i H.

Det modsatte eksempel er et 45.l akvastabil fra ca 1975 . Her er glasset kun 3 mm . Og med mit sædvanlige held fik jeg da smadret 2 ruder , da jeg ville fjerne den underlige grønne bakelit plade man brugte som bund den gang .

Startersættene - fra 54.l og op til 75.l er fabrikeret i 4 mm glas .

TomCK — 25. februar 2009, 21:01

Tak for svarene - hvis 4mm er helt normalt, så burde der ikke være fare på færde under normale omstændigheder.
Har dog stadig uhyggelige erindringer om et 110 liters, der blev gennemboret af en lavtflyvende bongotromme - men man kan jo ikke gardere sig mod alt. Må bede sønnike om at ta' den lidt med ro.

KasperK/Lolland — 25. februar 2009, 22:38

Lavtflyvende bongo'er er vist uden for akvaproducenternes ansvarsområder! 😀

stonny — 25. februar 2009, 23:55

Hva'? Er du sikker? Jeg har ikke i et eneste garantibevis set, at man ansvarsfraskriver sig mod bongottrommer. 😀

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.