"Nåletræssyndrom" blandt stængelplanter
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Onkel Molle — 25. februar 2009, 17:02
Problemet er, som jeg skriver i overskriften, at samtlige stængelplanter i vores 300l mister bladene fra bunden og opefter efter et stykke tid i akvariet. De beholder dog som udgangspunkt deres kroner. Vandpest, hammerslået og anubias er der ingen problemer med. Jeg bruger iøvrigt Easy Life Profito og Easy Carbo efter forskrifterne.
En lille tillægsoplysning: På trods af easy carbo vokser penselalgerne helt fantastisk.
En anden lille tillægsoplysning: Før jeg startede på easy life, døde næsten alle vores hammerslået over en nat. De visnede simpelthen. Enkelte nye skud har jeg oplevet den samme tendens på.
Mine egne tanker går på, om rørene måske ikke afgiver nok lys? Vi har jo en del planter i overfladen fra tid til anden.
På forhånd tak
Morten B.
Ullits — 25. februar 2009, 17:35
du er velkommen til at læse mere om det på min hjemmeside... link herunder... og vende tilbage her, hvis der er yderligere spørgsmål;)
Onkel Molle — 25. februar 2009, 18:37
Vi kører pt. med 12 timers belysning i et i forvejen lyst rum, hvor vi nogle morgener (særligt i vinterhalvåret) får en smule direkte sollys på akvariet, når vi ikke er helt oppe på dupperne.
Jeg tror, vi starter med at sætte belysningen ned til 8 timer i døgnet. Om ikke andet kunne det være, det kunne mindske algevæksten.
Iøvrigt, er en af vores bundplanter (eller hvad jeg troede var en bundplante) med røde underblade nu blevet ca. 40 cm høj på det højeste sted, den har smidt de nederste blade (som de øvrige stængelplanter), og har nu kun helt grønne blade?!
Ullits — 25. februar 2009, 18:52
hvis dine rør hovedsageligt indeholder blåt lys så vil planten reagere som du beskriver... så invester i nogle ordentlige rør til formålet og de koster ikke en herregård og få det på plads, så vil du formentlig efter 14 dage kunne se en bedring...
8 timer er nok i underkanten og det er ikke lyset som sådan der giver alger... men dine planter er med til at fodre algerne med diverse næringsstoffer fordi de ikke trives og dermed ikke forbruger nogen form for næringsstoffer de flytter rundt på dette internt til ny vækst og kasserer de gamle blade, der så lækker næringsstoffer ud i vandet og det er direkte guf for algerne der ofte sætter sig direkte på bladene altså direkte på fødekilden...
jeg vil også anbefale dig at få kikket på at få gødet dine planter, da det du døjer med i det hele taget er mistrivsel og helt uegnede forhold for planterne og nu straffer de dig.. planter skal have tilstrækkeligt lys, behover er forskelligt .. især røde planter har behov for mere lys end andre normalt... og så skal de helst fodres på lige fod med fiskene.. så vil du blive belønnet og få flotte planter og et algefrit akvarium...
kulstof tilførsel er også nødvendigt enten i form af co2 eller som flydende kulstof af enten easy carbo eller happylife carbo...
tjek også din temperatur om den tilgodeser plantens behov.. et godt område er 25-26 grader... ligger den lavere kan det være medvirkende årsag til at planterne ikke fungerer ordentligt.. med mindre det selvfølgelig er planter der er decideret koldtvandsplanter...
Onkel Molle — 25. februar 2009, 19:02
Jeg bruger såvel profito som easy carbo og temperaturen ligger fast på 26 grader.
Jeg troede sgu godt nok, sådan nogle medfølgende rør til et helt nyt armatur var plantevenlige. Men de anbefaler jo selvfølgelig også fra producentens side, at man køber deres reflektorer.
Så må angrebsplanen være:
1. Nedsæt belysning til 10 timer i døgnet.
2. Købe nye rør.
3. Isætte reflektorer.
Igen: Tak for hjælpen!🙂
solhenrik — 25. februar 2009, 19:15
Ullits — 25. februar 2009, 19:33
jeg ville nok holde det omkring 9-10 timer...
når engang du får lyset på plads, så er der en god fidus med hvordan du stiller din lyslængde ind ved hjælp af en en stængelplante..
se fidusen her... står med gult i højre spalte.... http://www.ullits.org/valgaflys/valgaflys.html
Onkel Molle — 25. februar 2009, 19:36
Ullits — 25. februar 2009, 19:59
Mr.Frog — 25. februar 2009, 20:04
Hvis det er planter du lige har fået inden for 1-2 måneder. Kan det være de lige skal omstille sig til dit vand. Derfor kan de lukke ned og smide bladene. Stænglen kan klippes ned og rodnettet som er tilbage, skulle gerne kunne danne nye planter.
Til planter vil det som nævnt af andre, være absolut minimum med 8½ times lys og gerne 9-10 timer.
Ullits — 25. februar 2009, 20:09
der er ingen ny planter selv fra det ringeste gartneri der opfører sig sådan ved en nyplantning... der går mindst 14 dage før planterne reagerer .. det er mere eller mindre standard for planter at de bruger 14 dage på at ændre deres virke på ny forhold...
Mr.Frog — 25. februar 2009, 20:38
Ja, du kan slukke for lyset i længere tid med nogle planter. Men Når du skal have nogle stængelplanter til at vokse fornuftigt skal de have længere end 6 timers lys.
Ullits — 25. februar 2009, 20:49
så er der ræs på...
solhenrik — 25. februar 2009, 20:58
Ullits — 25. februar 2009, 21:48
men har du f.eks. højt co2, højt lys, og højt næringsniveau og du så f.eks. kun har 20 grader i baljen,,, så får du ingen eller meget mindre udbytte af de andre høje parametre... så er det simpelthen spild og iøvrigt kan det også nemt resultere i alger.. da planterne så ikke trives optimalt men det gælder også den anden vej... det er den såkaldte balance der også skal findes her...
var det mere kaperligt?
Onkel Molle — 27. februar 2009, 15:56
Så er reflektorerne installeret, og halt da maule for en forandring. Jeg glæder mig, til det bliver mørkt, så man rigtigt kan se forskellen.
I første omgang lader jeg rørene sidde de næste 14 dage, for at se om reflektorerne kan gøre det alene.
Og et lille tillægsspørgsmål til Mr.Frog: Mener du, jeg kan klippe en hvilken som helst plante ned til roden, og så vil den skyde igen derfra, givet den har forholdene til det?
Mr.Frog — 27. februar 2009, 17:04
Ja, det kan du med næsten alle planter. Hvis rodnettet ikke er råddent, så kan man få planterne til at skyde igen.
Nogle er på knolde og andre på rod, de kan komme igen, ved nedklipning.
Stængelplanter behøves ikke have rodnet, før du kan få dem igang igen.
Nogle planter formerer sig igennem bladene.
Ullits — 27. februar 2009, 21:00
jeg vil i stedet foreslå at man beskærer planter der ikke er stængelplanter, ved at man fjerner bladene udefra, altså de ældste blade .. man kan fjerne så mange at der er 2-3 stk tilbage, det er noget mere skånsom måde at behandle dem på...
stængelplaner tåler langt mere og de fleste af dem sætter skam også rødder i bunden hvis de får mulighed for det, og gør de det henter de skam også deres næring i bunden og ofter opnår man en bedre og kraftiger vækst på den måde...
Onkel Molle — 22. marts 2009, 09:48
Og resultaterne ift. algerne har da også været slående. Mine Anubias som næsten var helt dækkede er nu overvejende fri. Og en stor del af algerne på Slimlinemodulerne er "smeltet" væk og der er tyndet gevaldigt ud i de tætteste områder.
Hvad mine planter angår, blev jeg anbefalet at skrive dem på tabslisten og introducere nogle nye. Jeg er åbenbart røget ind i en uheldig kombination af for mange langsomtvoksende planter og for få planter generelt ift. gødningsforskrifterne. Derudover var en stor del af mine planter nye, da jeg startede med at gøde, og derfor (efter sigende) slet ikke parat til at optage næring gennem bladene. (En anden grund til at skifte til bundgødning).
Så pt. overvejer jeg mit næste træk ift. de grimme og deforme planter. Det ville naturligvis være nemmest bare at rive dem op og introducere nogle nye. Men det er ikke sikkert mit kræmmerhjerte kan holde til dét.... 😛
Ullits — 22. marts 2009, 13:03
det var så den grove version, for at fortælle dig at det er et rigtig dårligt råd og som du selv skriver en "gammel rotte", der vist ikke er kommet meget længere...
det er sådan, når planter ikke trives, det vil sige at de ikke får den gødning de har behov for, samt lys osv... så begynder de at kassere de gamle blade fordi de kan flytte visse næringsstoffer til ny vækst, de kaldes mobile næringsstoffer, det er så også et godt fingerpeg om hvilke stoffer det er galt med... jeg vil foreslå dig at læse den artikel jeg lige har smidt op om alger på min hjemmeside, linket er herunder som altid.... der vil du kunne se hvilke stoffer der er mobile.... det er typisk makro gødningen det drejer sig om, og jeg vil æde min gamle hat på at du ikke tilfører nogen eller i det mindste for lidt af disse stoffer med den gødning du bruger/har brugt, formentlig er det en universalgødning der er optimeret omkring mikro-gødning, og det vil ligesom ikke hjælpe en pind at blive ved at hælde mikro i når det er makro der mangler......
med hensyn til hvor man gøder, så er begge dele nødvendigt både i bund og i vand og i vand skal gødes med både mikro OG makro, det er nemlig sådan at planterne gør ligesom vi med henblik på at finde føde... noget henter vi på marken og andet som vand henter vi i undergrunden i stor udstrækning, det jeg prøver at fortælle dig, er at planterne henter visse stoffer i bunden hovedsageligt mikro og andre stoffer i vandet, hovedsageligt makro... det er en forenkling, for der er forskelle, derfor er det så ekstremt vigtigt at man får tilført alle næringsstofferne... og det er 100% derfor at dine planter dør...
Når planterne mistrives er de faktisk med til at forøge algerne, idet de står og lækker disse næringsstoffer direkte ud i vandet og de optager ikke noget, så længe de mangler bestemte stoffer for at kunne gro, så derfor vil du helt klart få en ophobning... planterne smider næringsstoffer ud i vandet og du gøder ved siden af med det de ikke har brug for... det svarer til at du er tørstig og en eller anden stikker dig et franskbrød, slukker det tørsten... nej vel? det øger tværtimod, og står det på længe nok, så dør man af tørst... jeg håber denne metafor, kan sætte det lidt i perspektiv...
Hvis du nu går ud og anskaffer dig nogle ny planter, hvilket jeg synes er en god ide, for så får du planter der kommer med lidt i bagagen direkte fra gartneriet og har noget at leve af og starte op på... så gør du det når du har plantet dem at du de første 14 dage, gøder halvt dosis og sænker lyset til et absolut minimum indtil tingene begynder at fungere og det tager ca. 14 dage for planterne at omstille sig fra ovenvands til undervandsforhold... deres blade osv. skal have en anden struktur, fordi kravene til deres funktion nu er ændret....
efter de 14 dage, kan du skrue op til en belysningstid omkring 9-9½ time, det skulle være tilstrækkeligt... glemte lige at angive tid for opstarten, der kører du med 7 timer, ikke mindre....
i den mellemliggende tid får du alt på plads omkring det gødning der er relevant at tilføre og så kører man den politik fremover og der skal bare køres på... kommer der alger ... så fjern hvad du kan manuelt og ellers fortsæt på samme måde... og pludselig en dag så har du ikke flere alger, eller du skal lede for at finde nogen, det virker!
hvis du ikke agter at følge det råd, så smid dine planter ud, det er langt billigere på sigt og så kan man så investere i diverse filtre for at fjerne de gødningsstoffer der kommer fra fiskene... for at minimere algeproblemerne...
Et godt sted at starte og for at få et udgangspunkt, er at kontakte det vandværk du er tilsluttet og så få en udvidet rapport, af en sådan, fremgår hvilke stoffer man har i sit vand, og jeg vil vædde med at du har mangler på et eller flere områder set med plantens behov for næring...
kik på hjemmesiden og kom så evt. tilbage her....
Ullits — 22. marts 2009, 13:05
Onkel Molle — 22. marts 2009, 13:43
Tak for endnu et godt indlæg, Jørn.
Men når nu algerne er på tilbagetog pt., kunne det så ikke indikere, der HAR været for meget (eller forkert) gødningsstof i vandet?
Derudover er planterne nu holdt med at smide blade, hvilket jeg betragter som et (i hvert fald midlertidigt) sundhedstegn.
Iøvrigt overvejer jeg at beskære de berørte planter, og se hvad jeg kan få igang igen, inden jeg introducerer nye planter i stedet. Vil dét være en gangbar idé?
Jeg checker lige artiklen!
Ullits — 22. marts 2009, 16:38
ja, det er sådan set også det jeg skriver til dig, du har hældt gødning i, i en god mening, men det er ikke det dine planter har haft behov for, som du har tilført... så det du har tilført er ikke blevet forbrugt og har bare hobet sig op i akvariet, samtidig med at planterne også lækker næringsstoffer, så både du og planterne har tilført akvariet gødningsstoffer, så skal det jo gå galt...
den balance man skal opnå er at planterne forbruger de næringsstoffer der bliver tilført i stor udstrækning.. det de evt. ikke får forbrugt i løbet af en uge, klarer man med et vandskifte, der så nulstiller værdierne en gang om ugen og så starter man så og sige forfra...
det er også langt bedre at tilføre en smule gødning hver dag, istedetfor at tilføre en hel masse en eller to gange om ugen....
at de er holdt op med at smide blade, kan nok henføres til dit lys, det er jo blevet bedre med reflektorer, det øger lyset med ca. 50 procent... så det har sikkert også været en mangelvare....
det er et kendt fænomen at for dårligt/svagt og forkert lys, netop kan afstedkomme det fænoment med at planterne smider bladene nedefra.. det er tættest mod bunden at der er dårligst lys som regel....
nu, kan jeg jo ikke se hvordan dine planter tager sig ud, så det er svært at svare på... men hvis der bare er lidt livsgnist tilbage i dem, så burde du kunne få dem på ret køl, men det tager længere tid end hvis du køber ny... på grund af at de har stået i en mistrivsel situation, så har de ikke noget overskud at tage af... men personligt ville jeg give dem en chance... men som sagt du får altså kun noget ud af det hvis du fremover tilfører den rette gødning!
Onkel Molle — 22. marts 2009, 17:18
Jeg tror sgu vi giver dem en chance!
Onkel Molle — 23. april 2009, 16:39
Så gik der en måned mere. Jeg har sat en ekstra sværdplante i og fyldt op med vandpest rundt om i akvariet. Desuden har jeg henholdsvis klippet stængelplanter ned og rykket dem op med rod i stor stil. De planter jeg satser på, har alle fået bundgødning, og jeg tilfører dagligt co2 i max. mængde. Jeg har ikke tilført flydende gødning.
Der er ikke sluppet flere blade løs i den sidste måned og penselalgerne er på tilbagetog. Det går lidt langsommere end jeg havde håbet, men der var også en rigtig stor flade på bagvæggen og mine Anubias var stort set helt dækkede, ligesom det forreste plantefrie område på bunden var godt inficeret.
Anubiaserne er næsten helt frie nu, og man kan se flader af bagvæggen imellem algerne. Til gengæld er vandet blevet noget uklart. Det er vist ved at være tid til en lidt større pumperensning.
Jeg har iøvrigt genoptaget mine vandskift i den sidste måned.
Onkel Molle — 22. maj 2009, 11:57
Til almindelig information kan jeg fortælle, at penselalgerne nu officielt er nedkæmpede!
Det var en hård kamp, og der kom for alvor skub i processen, da jeg genoptog mine vandskift. Jeg har tilført max. dosis Easy Carbo indtil for ca. en uge siden. Planterne har (indtil igår) kun fået næring via bundsticks. Igår lavede jeg en større omlægning hen imod, hvad der gerne skulle ende med at blive, en sydamerikansk biotop. Jeg mangler dog stadig lidt på floraen, og faunaen har jeg slet ikke berørt endnu.
Hele processen har tvunget mig til et par ufrivllige pumperensninger, da penselalgernes frigivelse har trukket en del veksler på filteret.
Igår startede jeg også med tilførsel af Ullits' skræddersyede gødning, hvilket jeg naturligvis forventer mig meget af!😎 Jeg er iøvrigt gået ned på almindelig dosis Easy Carbo.
Ullits — 22. maj 2009, 12:55
Onkel Molle — 23. maj 2009, 16:16
Ullits — 23. maj 2009, 16:23
men er der pænt "luft" mellem planterne så kør bare videre med normal dosis og så øg til dobbelt når du plantet op... men du kan stadig anvende den anbefalede tilsætning som nævnt ovenfor...
Onkel Molle — 23. maj 2009, 16:33
Lige et tillægsspørgsmål: Kan jeg tilføre Easy Carbo i samme omgang, jeg gøder? Jeg gøder iøvrigt aldrig før der har været lys på planterne i mindst 2 timer. Er dette en god idé, eller er det ligegyldigt? Jeg mener at have læst, at planterne først er gødningsmodtagelige, når de har fået et pat timers lys.
Ullits — 23. maj 2009, 17:16
ja, du kan tilføre easycarbo ved samme lejlighed...
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.