Nybegynder 112 liter
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Tobiasmor — 7. februar 2009, 16:21
Nu vil jeg så høre jeres råd om hvilke fisk der ville være gode til at gå sammen med den slags vildbasser, der er jo fuld fart på 😀 ??
Vi vil helt bestemt have nogle dværgmaller, men blev anbefalet at vente lidt med dem da der jo skal være noget som de kan leve af og det er der ikke endnu, jeg ved godt at de også skal have malle piller.
Ellers har vi følgende af tilbehør
Slamsuger
Multifit vandbehandlingsmiddel
Multifit plantegødning
Multifit hovedffoder (stor dåse)
Vitakraft premium foder (lille dåse som der bruges nu)
Multifit røde tørret myggelaver (blev fristet i butikken i dag)
Ny tetra test (sticks) tester for 6 ting, (købt da jeg frygter en del for nitrit 🙁 Hvor tit bør man teste for dette ???
Tetra Medica general tonic, som bredspektret burde ramme de mest gængse sygdomme
Vi er blevet anbefaldet 1/3 hvand skifte hver 3 uge, selvfølgelig så med tilsætning af vandbehandlingsmiddel ved påfyldning.
Ellers nogle gode råd fra jer ??
Har set at mange anbefaler kun af fodre 1 gang om dagen, men gælder det også for unger som jo skal vokse sig store ??
mvh
Marianne
stonny — 7. februar 2009, 17:32
Indtil videre ser opstarten fornuftig ud.
Du skal først komme flere fisk i efter en uge eller to, da den vandrensende bakteriekultur, der kommer i bundlaget og filteret, skal have tid til at komme "på omgangshøjde". Derefter ventes atter mindst en uge osv.
Du kan såmænd godt allerede nu sætte et par små maller i akvariet. De skal nok finde noget at spise. Som nybegynder er man tilbøjelig til at overfodre - man er jo så bange for, at de små kræ ikke får nok at spise. 😀 fordelen er så, at mallerne æder det overskudsfoder, der falder til bunds. Du skal købe de sugemaller, der hedder Ancistrus (fåes i enhver akvarieforretning). Du skal ikke lade dig friste til at købe hverken Plecostomus eller Gibbiceps, selvom de ligner. De bliver begge alt for store til et 112 l.
1/3 vandskifte hver tredje uge er nok i underkanten. De fleste skifter 25-50 % hver uge eller hver anden. Her i opstarten skal du lave hyppigere vandskifter, da bakteriekulturerne ikke kan nå at omsætte fiskenes affaldstoffer. 25 % hver uge - eller endnu bedre 50 %. Jeg bruger ikke og har aldrig brugt vandforbedringsmidler, der er endnu ingen, der har kunnet overbevise mig om deres gavnlige virkning.
Jeg fodrer 2 gange om dagen. Yngel fodrer jeg 3-4-5 gange. Du skal ikke give mere foder, end fiskene kan spise op i løbet af nogle få minutter.
Teststicks er ofte meget upålidelige. Et engelsk fiskemagasin har lavet et test at forskellige teststrips. Ingen af mærkerne fremviste en overbevisende nøjagtighed. Lad være med at stole blindt på dem. Det det især er vigtigt at undgå i starten er ammonium/ammoniak og nitrit. Men tager man det roligt de første par måneder med tilførsel af nye fisk og er flittigt med vandskiftene, volder det ingen problemer.
Pøj pøj me'et
Hadamuda — 7. februar 2009, 17:36
Og har aldrig døjet med for meget nitrit, så tester aldrig.
Tror dog ikke at det er nødvendigt med vandbehandlingsmiddel, hver gang man skifter vand. Så længe man bor i danmark. Jeg har ihvertfald aldrig brugt det.
Tror det ville være bedre at fodre flere gange om dagen og så bare mindre af gangen.
Tobiasmor — 7. februar 2009, 17:54
Man kan godt nok ellers købe sig fattig når man står og kigger på udvalget på hylderne og man vil jo sine fisk det bedste 😛
Hvad gør i så ved vandskifte hvis i f.eks. skal 14 dage på sommerferie ??
Hvad med nogle gode tips til nogle fisk som kan holde til at gå sammen med mine vildbasser ??
mvh
Marianne
Tobiasmor — 7. februar 2009, 18:04
nu siger du at jeg skal vente med flere fisk til om en uge eller to, og det skal bestemt heller ikke gå hurtigere efter min mening, men så skriver du samtidig at jeg godt kan putte nogle maller i nu ??? det er da også fisk ?? skal det ikke også vente til om en uge eller to ?
Så set på nogle Otocinclus maller som jeg tror vil passe fint i voreg akvarium
stonny — 8. februar 2009, 00:30
#5 Et par småmaller fra eller til har ikke den store betydning, når du kun har kommet 10 småfisk i. Otocinclus er en flokfisk, så du skal helst have 5-6 stk.
[citat]Man kan godt nok ellers købe sig fattig når man står og kigger på udvalget på hylderne og man vil jo sine fisk det bedste 😛[/citat]
Nemlig! Akvariehobbyen er stærkt vanedannende, så inden længe vil du konstatere, at du er nødt til at skære ned på madbudgettet og indføre to ugentlige grøddage, ferien aflyses, bilen kan godt køre 20.000 km ekstra på de nedslidte dæk og Tobias har kun ét sæt tøj. 😀
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.