Download af regneark til beregning af el/vand-udgifter

Jeg har i en anden sammenhæng meddelt, at brugerne vil få mulighed for at downloade et regneark til beregning af udgifter i forbindelse med forbrug af vand og elektricitet. Da det er vanskeligt at gøre disse filer tilgængelige på denne side, har jeg nu fået en god ven til at lægge den ud på vedkommendes egen internetside.

Excel-regnearket AkvaUdgifter (1.0) kan:
a) Beregne forventede udgifter af det månedlige og årlige forbrug af elektricitet og vand baseret på lokale vand- og elektrictetspriser.
b) Sammenligne indkøbspriser versus energiforbrug af to forskellige elektriske artikler, og beregne hvornår en dyrere artikel med lavt energiforbrug har tjent sig selv ind i forbindelse med el-besparelser - sammenlignet med en billigere artikel med højere elektrictetsforbrug. Dette er for eksempel relevant, når man skal vælge spandpumpe, powerhead eller cirkulationspumpe. De billigere powerheads har f.eks. ofte et højt forbrug, så regnearket kan benyttes til at beregne, hvor længe man skal beholde et dyrere, men lavt-forbrugende powerhead, før det har tjent sig selv ind, når man sammenligner med et billigere, men højt-forbrugende powerhead.

En kort beskrivelse af version 1.0 af regnearket (Word) og selve regnearket (Excel) kan downloades som en zippet version her:
www.bohn.dk/akvaudgifter/akvaudgifter.zip (BEMÆRK: VERSION 1.0 KAN IKKE LÆNGERE DOWNLOADES. DEN ER ERSTATTET AF V. 1.1; SE NEDENFOR)


Hvis man ikke kan unzippe filerne, kan man finde relevant (gratis) software her:
http://www.jzip.com/

Det kan godt tænkes, at jeg har overset fejl i een af formlerne, men så håber jeg, at brugerne opdager disse og giver feedback i denne tråd. Hvis der er brugere, som ønsker at udvide arket med flere akvarier etc., skal de være meget velkomne. Password til låsen er skrevet ind på første fane i arket. Regnearket er opsat i liggende/Landskabs-format, og hver sektion burde kunne printes ud på en enkel side.

EDIT: DER ER NU EN VERSION 1.1. DEN KAN DOWNLOADES HER:
http://bohn.dk/akvaudgifter/akvaudgifter2.zip

God fornøjelse!

Dan

uha tør man regne på det ,måske er bedere ikke at vide hvad det koster 😛:P

min 720 koster 2100 spir om året det er da ok syntes jeg 😛 jeg takker for det fine regneark

#2 Den har jeg hørt før! 😀 Valget er dit eget.... Personligt synes jeg, at det bedre at have et vis indtryk af udgifterne, FØR man modtager regningen for elektricitet og vand. Men sådan er vi jo så forskellige! 😉

#3 Selvtak! Det er fint, hvis modellen kan bruges!

pyha troede at det var meget mere... 2200liter vand pris ca. 3500kr. 😎

#6 Til lykke!

Jeg er nysgerrig... Hvis I har varmelegeme i akvariet, hvordan anslår I den gennemsnitlige daglige varmeperiode? Altså den periode, hvor varmelegemet er tændt.

Dan, Tumps up...

Fedt skema som jeg helt klart vil bruge fremover.

[citat]#6 Til lykke!

Jeg er nysgerrig... Hvis I har varmelegeme i akvariet, hvordan anslår I den gennemsnitlige daglige varmeperiode? Altså den periode, hvor varmelegemet er tændt. [/citat]mit rum er varmet op, varmerøret går igennem mit kælderrum. jeg har brug for et "tilskud" fra varmelegemet. mit forbrug er sat til 2 timer om dagen. om det er for lidt eller for meget ved jeg ikke, dette er kun et skud. varmelegemerne bliver taget fra, fra april til novemer.

#8 Takker!

cool B)B)😎 tak

Den er da GENIAL!!!! Lækkert lavet! og lige til at gå til! B)B)B)B)😎😀

#11 og #12 Takker!

Jeg kan iøvrigt se, at der er fejl i to formler i "b) Højt versus lavt forbrug".

Det handler om celle B19 (Forskel i forbrug per måned (W) ) og B20 (Forskel i forbrug per år (W) ). Men da resultatet i disse to celler ikke benyttes, når der udregnes, hvorlænge man skal benytte en dyrere, men lavtforbrugende artikel, før den har tjent sig selv ind, er det vel ikke det store problem.

Man skal blot huske, at resultaterne i B19 og B20 ikke giver mening. De øvrige resultater er - så vidt jeg kan se - korrekte. Jeg venter lidt på, at der evt. dukker flere fejl op, før jeg uploader en korrigeret version.

Bruger ballaster til rørene ikke også en del strøm, og er det regnet med?

Kanon så må der tilsvarende spare pærer i huset 😎

Jan P

#14 Tak for kommentaren! Det har du ganske ret i, men forbruget - udover hvad der er specificeret for lysstofrøret - afhænger vel af opbygningen af armaturet. Hvad jeg kan forstå, har de ældre konstruktioner f.eks. et langt højere forbrug end de nyere. Man kan vel derfor ikke sige noget entydigt om forbruget, og det ekstra forbrug i relation til ballasten er derfor ikke regnet med. For at tilnærme sig en en værdi for det reelle forbrug, bør man med en energimåler måle forbruget for det pågældende armatur. Men det er en rigtig god pointe og er afgjort noget, som jeg vil skrive ind som en kommentar i en opdateret version af introduktionen til brug af regnearket.

Desuden kunne arket udvides med mulighed for at kombinere anvendelse af en HQI-lampe (for saltvandsfolket) med anvendelse af f.eks. almindelige lysstofrør.

Flere kommentarer og forslag er meget velkomne! Kun på den måde kan regnearket forbedres. Så bare giv den gas!

De bedste hilsner
Dan

Der mangler en post med temp. forskellen mellem rummet og akvariet.
Det er jo slet ikke ligegyldigt om akvariet skal være 22grader eller 30 grader og om rummet er 15 eller 25 grader.
Det ydderligste: Et akvarie på 27-30 grader i et rum på 15 grader, Der vil varmelegmet køre meget mere end et akvarie på 23 grader i et rum på 22 grader.🙂

I den beregning bør størelsen af akvariet også indgå, da det ikke er lige meget om det er et 15l eller et 900l, med hensyn til varmeafgivelsen til rummet.

[citat]Der mangler en post med temp. forskellen mellem rummet og akvariet.
Det er jo slet ikke ligegyldigt om akvariet skal være 22grader eller 30 grader og om rummet er 15 eller 25 grader.
Det ydderligste: Et akvarie på 27-30 grader i et rum på 15 grader, Der vil varmelegmet køre meget mere end et akvarie på 23 grader i et rum på 22 grader.🙂

I den beregning bør størelsen af akvariet også indgå, da det ikke er lige meget om det er et 15l eller et 900l, med hensyn til varmeafgivelsen til rummet.[/citat]derfor er der en rubrik der hedder watt på varmelegeme og hvor lang tid kører det ???🙂

#17 Som det fremgår af modellen, bedes man som bruger kun at indikere to udgangsværdier, der benyttes til at udregne den del af elektricitetsforbruget, som er en konsekvens af brug af varmelegeme. Den første værdi er energiforbruget i watt for det pågældende varmelegeme (er som regel trykt på selve varmelegemet eller fremgår af specifikationerne for varmelegemet). Den anden værdi er baseret på et subjektivt estimat af, hvor længe varmelegemet er tændt på et gemmensnitsdøgn. På det fleste termostatstyrede varmelegemer er der en lille lampe, som indikerer hvornår varmelegemet reelt producerer varme og dermed forbruger energi. Der er er formodentligt også et lille standby-forbrug for et "slukket" varmelegeme, men denne medtages altså ikke i modellen. Her kræves der altså af brugeren, at man får et vis indtryk af, hvorlænge indikatorlampen er tændt over et døgn. Jeg har valgt denne simple metode til at bestemme forbruget med.

Men det er klart, at varmeperioden vil afhænge af termostatens indstilling, varmetabet til omgivelserne etc etc. Men hvis jeg skulle lave en model, som kunne simulere varmetab til omgivelserne, sæsonvariation, mængden af vand og dekorationer, som skal opvarmes etc. etc., ville det for mig kræve flere ugers fuldtidsarbejde og støtte fra både ingeniør og matematiker. Kort sagt - der vil aldrig blive udviklet en gratis model af undertegnede. 😉 Jeg har derfor valgt den omtalte simple løsning. Hvis man ønsker et mere validt mål for forbrug i relation til benyttelse af varmelegeme, som ikke tager udgangspunkt i simple observationer af varmelegemets indikatorlampe, kan man sætte en energimåler på varmelegemets ledning, og lade denne køre over et år eller så.

Hugo, håber dette er svar på din kommentar. For en model som kan tage højde for variation over tid mht. sæson, vand- og dekorationsopvarming, varmetab til rummet i relation til rummets temperatur, laver jeg desværre ikke. 😎

De bedste hilsner
Dan

Allan var hurtigere og fik skrevet på en linie, hvad jeg måtte bruge en kvart A4-side! 😀

Det er fint Dan!
Jeg tænkte at der måske fandtes en formel eller noget for varmetabet, dog uden at ane noget om det.


Argumenter om energimålere syntes jeg ikke er så gode, for skal man bruge sådan en, kan man jo lige så godt måle på det samlede akvarieforbrug i en periode.

[citat] Jeg tænkte at der måske fandtes en formel eller noget for varmetabet, dog uden at ane noget om det.[/citat]
Det findes formentlig også sådan en formel, men i så fald skal den kunne modficeres til akvarier i givne størrelser, og man skal desuden kunne simulere sæsonvariation, da der i mange boliger er store variationer i indendørstemperatur over året.

[citat]Argumenter om energimålere syntes jeg ikke er så gode, for skal man bruge sådan en, kan man jo lige så godt måle på det samlede akvarieforbrug i en periode.[/citat]
Det var nu ikke et forsøg på at argumentere for brug af energimåler, men et forslag fra min side, hvis man ikke er tilfreds med de præmisser, som modellen arbejder med 😉 Det er nok de færreste, som ønsker at måle et år på deres akvarium, før de udregner, hvor meget elektricitet der forbruges.

Igen - flere kommentarer og forslag er meget velkomne! Hvorledes kan regnearket forbedres?

De bedste hilsner
Dan

Hej Dan

Dit regneark er en rigtig god idé, og rigtig godt til at give et hurtigt overblik over omkostningerne ved akvariedrift. Jeg har med stor fornøjelse plottet de forventede tal for mit kommende akvarie, og set resultatet (oh rædsel... *doh*).

Jeg ved endnu ikke supermeget om akvarier, men jeg ved lidt om excel, så jeg satte mig ned og "nørdede" lidt med din version.

Jeg har et par spørgsmål, som du kan svare på, hvis du har lyst:

I celle B18 ganger du med 48 uger i stedet for 52 for at få et helt år.
I celle B19 regner du med 360 dage om året i stedet for 365.
I celle B20 ganger du med 4 uger for at få 1 måned (hvorfor ikke gange med 52 og dividere med 12)
I celle B22 ganger du med 30 dage pr. måned (hvorfor ikke gange med 365 og dividere med 12)

Det er selvfølgelig lidt "overkill" at regne forbruget ud helt præcist, specielt når det er antagede værdier man plotter ind. Men på den anden side, hvorfor ikke lave det så præcist som muligt? (I mit eget regneeksempel var der 70kr til forskel på årsbasis).

Jeg har selvfølgelig en ny version af arket liggende - hvis du vil have det.

Mvh
Martin

Hej Martin,

Du har gjort et grundigt arbejde med at checke arket og har ganske ret i, at der regnes med 30 dage per måned og 360 dage for et år. Dette er der ligeledes gjort rede for i introduktionen (Word-doc), så det er ingen hemmelighed. Så vidt jeg husker, foretog jeg dette kompromis af forståelsesmæssige årsager for ikke at lade en måned inkludere et skævt antal dage (365/12 = 30.42 dage), hvis man benytter dit eksempel fra B22. For at få et helt antal dage per måned, måtte jeg derfor indgå et kompromis og skære 5 dage af året for at få en "normalmåned" på 30 dage og dermed et år med 360 dage istedet for 365 dage. Dette bør forklare fremgangsmåden i B19, B20 og B22. Ideen var vist oprindeligt, at brugeren vha. en energimåler kunne checke estimaterne ved at måle over et døgn og så gange med 30 for at sammenligne med resultaterne fra arket. Derimod er brugen af 48 uger i B18 en fejl, som jeg ikke har været opmærksom på.

Well - da da du nu har brugt tiden på at korrige arket med kalenderkorrekte peioder, må du må meget gerne sende mig din opdateret version. Det skal så blot gøres klart i introduktionen, at en normalmåned er ca. 30.42 dage. Men det går vel også.....😉

De bedste hilsner
Dan

Så er der opdateringer til AkvaUdgifter, som dermed kommer til at hedde "AkvaUdgifter 1.1":
http://bohn.dk/akvaudgifter/akvaudgifter2.zip

Ændringer i forhold til den tidligere version er:
- Fejlene i sektion b) er nu rettet (#13).
- Et år er nu beregnet til 365 dage og ikke 360 dage som i tidligere version, en gennemsnitlig måned er derfor nu 30.42 dage (#24)
- Der er nu indsat en beregning af den procentvise fordeling af de forskellige udgifter (belysning, varme, filtrering)
- Man kan nu kombinere forbrug af HQI-belysning med lysstofrør

Kommenter endeligt, hvis I finder flere fejl.....

Hvor mange watt trækker jeres varmelegeme??

Synes det virker lidt voldsomt, at min trækker 200 watt i et 250 liter akvarie. Er det for meget?

[citat]Hvor mange watt trækker jeres varmelegeme??

Synes det virker lidt voldsomt, at min trækker 200 watt i et 250 liter akvarie. Er det for meget?
[/citat]
Det er ligegyldigt, bare det er stort nok!
Et stort køre ikke så lang tid som et lille.
Det er den samme energimængde som skal bruges til at varme din pyt op, om det er et lille i lang tid, eller et stort i kortere tid.
Det koster det samme!🙂
Fidusen er termostat delen, som slår garmelegmet fra når pytten har opnået den rette temp.

#26
Principielt gør det ingen forskel, hvorvidt du benytter et varmelegeme på 50W, 100W, 200W eller 300W til at opvarme et akvarium på f.eks. 250L. Energiforbruget målt i kilowatt-timer(KWh) til at opvarme dine 250L fra f.eks. 20C til 25C er det samme uanset hvilket varmelegeme du vælger. Et 100W varmelegeme er i forhold til et 200W ditto blot tændt i dobbelt så mange timer (termostaten bestemmer tænd/sluk), og så bliver forbruget i forhold til el-regningen det samme. Håber dette giver mening.

Hugo var et minut hurtigere.... 😀

1# >

Tusind tak for upload, det var noget jeg nemt kunne bruge! 🙂

Rigtigt fint regneark.. godt at have så kunne jeg da regne ud hvor meget jeg skulle sætte forbruget op med.. flot lavet!

#30 og #31
Rart at høre at arket kan anvendes!

Martin (#23) skal iøvrigt have ros og fortjeneste for at have modificeret version 1.0. Hvis der er andre brugere, som finder større og mindre fejl, må de meget gerne smide en note i denne tråd.

# 27 og 28. Det er jo egentlig rimelig logisk. 😀 tak for svarene.

argh! jeg har ikke excel! 🙁

#34
Er du sikker? Den ligger i MS Officepakken sammen med Word, Powerpoint og alt det andet halløj.

35# 100% jeg valgte det fra i sin tid da jeg aldrig før har haft brug for. *doh*

#36 Ok - så må du vel afprøve regnearket på naboens PC, på en biblioteks-PC, eller hvad man nu kommer i nærheden af.

jeg tror jeg er nødt til at installere de manglende dele af office pro 2007

så tænker jeg "hey jeg downloader sgu da bare openoffice!" genialt tænker jeg 😎
så jeg henter hele pakken installerer hele skidtet og får langt om længe åbnet regnearket i det der open noget... så skal jeg så til at skrive mine tal ind og her kommer problemet... der hvor man skal skrive dem står der at de er beskyttet så jeg ikke kan ændre værdierne.... *doh*

F.....K det L..%#¤=0T!!!! nu gider jeg ikke mere... det koster noget at have 530 liter i stuen............ *uhh*

Hej Nicolai,

Saa er der maske noget galt med opsaetningen. Hvis du ikke kan indtaste i de celler, hvor der er sorte vaerdier, skal du i menuen finde den funktion, som hedder "Unprotect sheet" eller "Beskyt regneark" eller nogen i den retning. Paa den version af Excel, som koerer paa denne PC, hedder menuen "Review", hvorefter man skal klikke paa "Unprotect sheet". Hvad menuen hedder paa andre udgaver af Office/Excel, skal jeg ikke kunne sige, men hvis du leder lidt, boer du kunne finde funktionen.

Naar du saa har fundet funktionen, klikker du som sagt paa "Unprotect sheet" og indtaster vaerdien E og klikker OK. Saa burde du kunne aendre vaerdierne. Det er en beskyttelse, som jeg har lagt ind for at forhindre brugere i ubevidst at komme til at oedelaegge formlerne. Skriv igen, hvis det ikke virker.

De bedste hilsner
Dan (pt Khon Kaen City, NOE Thailand)

i hjælpfunktionen står der at jeg skal gå i Format - celler og fjerne fluebenet i protect sheets. problemet er bare at knappen celler er grå uanset om cellerne er markeret hele vejen ned, om den ene er markeret eller slet ingen....

Den kan ikke klare uden at se med over skulderen. Der boer vaere et sted, hvor du kan indtaste password (E) for at kunne laase arket op. Maaske er der en anden bruger, som kan hjaelpe dig med dette.

Ioevrigt burde den anden del af arket (den med sammenligning af to produkter, klik paa hoejre faneblad i bunden) fungere uden password. Hvis denne heller ikke fungere for dig, er der nok noget galt med din Office-pakke/Excel.

kan du ikke evt maile mig en udgave uden det beskyttelsesting? NLM@live.dk

#44
Fremragende ide'! Men det bliver foerst i morgen. Den PC som jeg benytter nu har kun menuer paa thai.

#44 Jeg har endnu ikke haft adgang til en PC med engelske menuer (min DK-laptop er brudt ned), men en kollega vil gerne hjaelpe mig med de thailandske menuer i morgen, saaledes at jeg kan fjerne beskyttelsen fra arket og sende det til dig.

46# tusind tak 🙂

#44 Saa er en ulaast version af regnearket sendt per e-mail.

mange tak 🙂 jeg kigger lige på det lidt senere.

det virker! 😛 jeg tror lige jeg skal have mig en snak med mit varmelegeme! 1000 kroner om året!!!

#50 Ja, varmelegemet er storforbruger, og det koster forholdsvist meget at faa varmet vandet de sidste 2-3 grader op. Som en konsekvens af dette, ser man mange akvarister, som helt dropper varmelegemerne - isaaer hvis de har flere stoerre akvarier. Min erfaring er, at mange afrikanske cichlider klarer sig fint i vinterhalvaaret ved 22-23C. Maaske gaar det en smule langsommere med vaeksten, men generelt yngler de og opfoerer sig som ved 24-26C, som der ofte er i akvarier uden varmelegemer i sommerhalvaaret. Men grundlaaegende er det en personlig beslutning, hvorvidt man vil fjerne varmelegemet.

51# tror sgu osse bare jeg dropper mit 😮

#52 I den lune periode faar du nok ingen problemer med et slukket varmelegeme. Naar temperaturen i dit akvarium i loebet af efteraaret kommer laengere ned, kan du jo holde oeje med, hvorvidt fiskenes adfaerd og trivsel aendrer sig. Hvis det ikke ser ok ud, kan du blot smide varmelegemet i baljen igen.