Røde pletter på slørhale

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Borby — 26. januar 2009, 21:47

Hej alle.

Jeg er lidt af en nybegynder inde for akvarieverdenen. Eller rettere sagt er det ca 15 år siden jeg sidst havde et...

Nå men problemet er at mine en slørhale er begyndt at få rødeprikker. Nogle ret store endda..!
Har et akvarie på 54L (ja det er lille *rødmer*). Der er i akvariet 1 glasmalle, 1 sugemalle, 4 neonfisk (købte 5, men tror den ene er spist af en slørhale) og 2 slørhaler. derudover er der 4 planter i forskellige størrelser.

Da jeg købte akvarie fik jeg af vide af ekspedienten, at jeg "bare" skulle fylde vand i og få det på ca. 26 grader og så sætter fisk i med det samme. Har så senere fået af vide af en kolega, at man skal hælde blå væske i for at gøre vandet perfekt...

Mine sten er nogle hvide nogle, men dem skal jeg have skiftet ud med nogle andre, da de er begyndt at blive brune...

Men håber der er nogle, der kan give mig svar på hvad de røde pletter kommer af. Og håber i har oplysninger nok ommit akvarie!

På forhånd tak alle!

Billeder af fisken:
http://peecee.dk/upload/view/151840
http://peecee.dk/upload/view/151841

furius — 26. januar 2009, 22:03

Prøv at tage nogle nye billeder hvor du har fisken i focus og ikke planten i baggrunden, så kan man måske danne sig et indtryk.
😉

Borby — 26. januar 2009, 22:08

Gør det med det samme. det er bare svært at få fisken til at står stille *skeptisk*

tantemaier — 26. januar 2009, 22:15

Ikke lige noget til dit spg. men du skriver du har én glasmalle. Hvis du læser om beskrivelsen af den, kan du se at det er en stimefisk og at den risikerer at blive syg og dø af ensomhed.
Men det er en hyggelig lille fætter 🙂 Har dem selv, dog kun to tilbage, men er ved at lægge akvarie om og så skal der flere i......

Slørhaler kan normalt ikke tåle temp. over 20 grader, da det er en koldtvandsfisk, måske er det det. (Min mor har dog én der lever i bedste velgående i 27 grader, men der skal vel være en undtagelse der bekræfter reglen) 😀

MarleneP — 26. januar 2009, 22:22

Puha, det ser ikke godt ud. Ved ikke hvad det kan være for en sygdom. Men slørhaler kræver, som du kan se af flere tråde her inde, dels et meget større akvarie, dels koldt vand. Så måske skulle du tage dem med tilbage til forhandleren, forlange et tilgodebevis for det, de har kostet, kigge på, hvad han ellers har af fisk - og så gå hjem og læs lidt om de fisk, du måske kunne tænke dig. Artsbeskrivelserne her på siden er f.eks. et udemærket sted at starte. Imens du venter, så skift en masse vand, f.eks. 10-20 liter 3-4 gange om ugen, så du sikrer dig at få fortyndet nitritindholdet, indtil dit filter er kørt ind. Derefter kan du nøjes med 10l. 1 gang om ugen. Neonfisk plejer at være ret sarte mht. vandkvalitet, så hvis du skal holde liv i dem, er det vigtigt at du kommer igang med at skifte vand.

Borby — 26. januar 2009, 22:32

http://peecee.dk/upload/view/151857
http://peecee.dk/upload/view/151858
http://peecee.dk/upload/view/151859
http://peecee.dk/upload/view/151860
http://peecee.dk/upload/view/151861

Så er der nye billeder.

jiki7171 — 27. januar 2009, 06:25

dårlige billeder prøve at fokusere på fisken istedet for planterne bagved

Borby — 27. januar 2009, 07:40

Det er det jeg forsøger, men jeg kan jo ikke fortælle fisken, at den lige skal stå stille, så jeg kan tage billede af den *blink* Men tror det ender med en aflivelse, den anden slørhale er begyndt en smule at få et rødligt skær nogle steder 🙁

Brain — 27. januar 2009, 08:47

Jeg fandt dette link om røde pletter på karpefisk. Det ser ikke godt ud. Jeg ville aflive begge fiskene med det samme.
http://www.bonniedyrecenter.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=59%3Asygdom-erythrodermatitis&catid=1%3Aakvariet&Itemid=277

Det lyder måske lidt hårdt at aflive dem, men jeg mener ikke at det kan betale sig at bruge en masse penge på medicin til to små fisk der alligevel ikke kan gå i akvariet ret længe.

Hvis du læser om slørhaler/guldfisk her på siden (eller andre steder på nettet) vil du se at de skal have helt andre forhold end andre fisk. De skal have et stort koldt akvarium for at have det godt. Eller en havedam.

Jeg kan se at der er flere ting i dit akvarium jeg ville gøre anderledes. Det giver måske ikke problemer nu, men på sigt kan det give problemer. Hvis du har lyst vil jeg gerne hjælpe dig med at få akvariet til at køre godt. Jeg er sikker på at der er andre der er klar på at hjælpe også.

Bare sig til 🙂

Borby — 27. januar 2009, 09:07

Tror også bare at jeg afliver dem når jeg kommer hjem...
Regner også med at skifte planterne, bare for at være sikker på at det ikke sidder i dem, og så skal stenene skiftes!

Men hvis du har nogle gode råd/ideer så sig endelig til!

Kan se du skriver øksefisk - dem vil jeg gerne have da de ser seje ud!

Brain — 27. januar 2009, 09:43

Godt, det er det bedste at aflive dem. Du gør det mest humant ved at skære hovedet af dem med en skarp kniv.
Ikke noget med kogende vand eller at hælde dem i toilettet!

Du behøver ikke skifte planterne. Men det vil være en god ide at tage dem ud af potterne. Der sidder også noget stenuld omkring rødderne. Dette skal du fjerne så meget af som muligt uden at beskadige rødderne for meget.

Ja øksefisk er også rigtig sjove. Jeg har desværre ikke mine mere. De er lånt ud til min mor 🙂 Jeg fik nogle rovfisk, så jeg turde ikke beholde øksefiskene sammen med dem 🙂

De fleste øksefisk vil gerne have lidt større akvarier, men der findes en der hedder Carnegiella strigata (marmor øksefisk). Den kan vidst lige gå an i et 54 liters. De skal gå mindst 6 stk sammen.
http://www.akvariefisk.dk/species/show/?Name=Carnegiella_strigata

Din glasmalle passer heller ikke for godt til akvariet. Den vil gerne have noget mere plads at svømme på, og den vil rigtig gerne have nogle flere artsfæller. De skal helst gå mange sammen for at have det godt. Jeg ville bytte den hos dyrehandleren, enten til en anden slags fisk eller til noget foder.

Mht. dit grus, så er det svært at holde hvidt grus pænt. Der vil næsten altid komme en periode i starten hvor der kommer brune alger. De går væk igen, men man vil altid kunne se alt skidt på sådan noget hvidt grus. Jeg ville vælge noget lidt mørkere og lidt finere grus med runde hjørner. Altså uden skarpe kanter. Det vil din malle sætte pris på 🙂

Hvis vi lige skal se lidt på hvilke fisk du kan have i akvariet. Du har allerede nogle af dem...

4 neonfisk (køb gerne 2 mere)
1 sugemalle
6 marmor øksefisk

Køb også gerne nogle flere planter. Det vil dine neonfisk blive glade for.
Din sugemalle skal have en trærod at gemme sig i og at spise af. Den skal bruge træfibrene til fordøjelsen

Vent lidt med at købe fiskene, til akvariet er kommet lidt bedre i gang. Vent gerne 14 dage eller mere, så skulle der være lidt bedre chance for at det ikke sker dødsfald.

Jeg kunne godt tænke mig at se et billede af hele akvariet.

Det blev en længere smøre, men jeg håber du kan bruge noget af det 🙂

Rallebarbe — 27. januar 2009, 10:49

Jeg har hørt om det før, personens tigerbarber døde af det, men behøves ikke være samme sygdom, og kan ikke hjælpe med det, men en lignende sygdom er vidst livsfarlig for fiskene:(

Borby — 27. januar 2009, 17:51

Så blev Oskar og Oline aflivet 🙁 Det var ikke rart, men tror på at det er bedre for dem, end at være alvorligt syge!

Skal nok lige tage et billede af akvariet til dig, så du kan se det.
Og så skal der bare tømmes dankort på lørdag til akvariet!

Brain — 27. januar 2009, 17:56

Det er aldrig rart at skulle aflive sine fisk:( Men flot at du gjorde det alligevel!

Glæder mig til billedet:)

God tur på lørdag:D

Borby — 27. januar 2009, 18:24

Tak. Mine neon fisk, er bare i hopla, de svømmer meget mere rundt nu end før. de virker ikke bange mere..!
Det samme gælder min glasmalle! Så de har sikker været bange for de to andre...

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.