Den ultimative algeædende snegl?
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
plindboe — 26. januar 2009, 19:34
Jeg havde en stakkels Anubias barteri 'Nana' der bogstaveligt talt var blevet helt sort af alger på et par blade. Jeg snuppede min zebra snegl fra ruden og balancerede den forsigtigt på et af bladene. Efter et par minutter satte den "fødderne" ned og begyndte at høste alger. Nogle timer senere var bladet til min store overraskelse blevet 100% grønt, som om det var helt nyt. Den rensede selv undersiden af bladet for lige at understrege hvilket flot arbejde den gjorde. Sikke en perfektionist! Verdens grimmeste plante fik jeg på 1 dag lavet om til et Anubias pragteksemplar med hjælp fra denne lille arbejder.
Det kan dog nævnes at sneglen ikke er perfekt-> 1.Grundet dens størrelse (1-2 cm) kan den ikke kravle rundt på små blade eller komme ind i små kroge. 2.Den er stort set umulig at få ynglet 3.Kan sætte grimme hvide æg rundt omkring der er svære at fjerne (jeg har dog ikke oplevet dette selv, måske fordi jeg kun har én snegl per balje). 4.Kan efter sigende finde på at kravle ud af akvariet hvis man ikke har låg på (heller ikke noget jeg har oplevet, trods mine åbne akvarier 5.Koster 20 kr. stykket.
Dette emne er dog ikke kun om zebra sneglen. Er der andre snegle der er ligeså gode algespisere? Er der andre end zebra sneglen der gufler penselalger?
Peter 🙂
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.