Er 5,5 liter nok til Ancistrus avl...?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Plaschke — 19. januar 2009, 19:44

Så skete der noget meget besynderligt. Jeg har anskaffet et lille 5,5 liter til midlertidig opbevaring af en fræk kampfisk og to små Ancistrus maller. I går mødte et kærkomment men uventet syn. Det vrimlede med unger. Jeg har talt mindst 30 unger. Jeg troede ikke mallerne var kønsmodne eller havde nok plads. Skriv jeres tanker eller evt. egne erfaringer med overraskelser i samme stil 🙂

Nadia_Holm — 19. januar 2009, 19:51

hvor sært... Smider du ikke et billede? Jeg troede de ynglede i huler

Plaschke — 19. januar 2009, 19:53

Jo jeg kan godt smide et billede.. De har ynglet í et af de dér rædselsfulde sørøverskib som kæresten insisterede skulle ned i.. 😀

Plaschke — 19. januar 2009, 20:06

Plaschke — 19. januar 2009, 20:20

Er der evt. nogle der ved hvor hurtigt sådan nogle små krabater vokser. Skal de have noget særligt foder? Jeg har lagt lidt agurk ned til dem. Jeg tænker, at siden det mest består af vand og lidt sukkerstoffer, så må det være let optagelig energi. *uhh*

læsehesten — 19. januar 2009, 20:29

De må få det samme som de voksne. Dog må de ikke få røde myggelaver som de ikke kan tåle. Det lyder underligt, men på den anden side. Mine er mest i yngle humør når de lige er kommet i et andet akvarium om det er stort eller småt.


Hilsen
Frank/læsehesten

MarleneP — 19. januar 2009, 21:25

Fantastisk billede:) Det er jo lige før man må ønske sig sådan et sørøverskib. Meen også kun næsten....

ulle04 — 19. januar 2009, 21:37

Tillykke! Pas rigtigt godt på med agurken i så lidt vand - det plumrer lynhurtigt til og så dør ungerne. Tag det op efter højst en halv dag.
Let kogt rosenkål eller broccoli holder lidt længere, men hold øje med det. I øvrigt har mine altid fået røde myggelarver, fordi resten af mine fisk skal have det. De helt små kan vist blive kvalt, men det har jeg ikke lagt mærke til. Jeg tror at vandkvaliteten er det, der først slår dem ihjel. Jeg har haft et par, der på 2 år fik omkring 6-700 unger. Hannen døde, mens hunnen i går fik en ny han - og de ser allerede ud til at afsøge terrænet for huler.
Du skal nok hurtigt give dem mere plads.

Plaschke — 19. januar 2009, 22:45

OK tusind tak for rådene!
MarleneP: ja jeg tog billedet med mit nye spejlrefleks kamera. Det er super til fiskebilleder:P Jeg arbejder på at finde et nyt til dem. 80 liter fra naboen er på vej til ungerne, men jeg vil ikke flytte dem før de er større.

Bobbe88 — 24. juli 2009, 09:53

Jeg er naboen 😀

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.