Jeg var i dag forbi den lokale fiskehandler, og forelskede mig i en lille malle. På skiltet stod der high fin red plecostomus, og forhandleren fortalte mig at den ville blive 15-18cm. Jeg synes dog at kunne huske noget om at de her plecostomus bliver temmelig store, men valgte så at stole på hans ord. Da jeg kommer hjem prøver jeg at google navnet, men uden held. På malawi carstens hjemmeside synes jeg dog at der er en der ligner, men den hedder Hi-Fin Plecostemus Glyptoperichthys gibbiceps.
Er skrup forvirret, og håber i kan hjælpe mig med at finde ud af hvilken malle jeg har købt.
Beklager billedkvaliteten.
Bruger #381101 — 14. januar 2009, 18:22
Det er en Pterygoplichthys gibbiceps du har fået købt. Den hed tidligere Glyptoperichthys gibbiceps.
MieHee — 14. januar 2009, 18:28
Er der overhovedet noget der hedder high fin red plecostomus? og kan i evt. finde nogle billeder af den? *suk*
Bruger #381101 — 14. januar 2009, 18:30
#3 Gibbiceps'en bliver solgt under mange navne, deriblandt det du nævner.
MieHee — 14. januar 2009, 18:39
Nå for søren.. holder det så stadig stik med den kun bliver 15 -18 cm?
Bruger #381101 — 14. januar 2009, 18:41
#5 Nej, det holder bestemt ikke stik. Arten kan bliver omkring 60 cm. og i meget sjældne tilfælde helt op til 75 cm.
lhagoat — 14. januar 2009, 19:27
Hej.
Må spørge om det er i "Slangehuset" på Pilevej i Næstved hvor du har købt din malle? Der har jeg nemlig en historie fra helt magen til din. *rødmer*
Vh. Lars.
Søren L — 14. januar 2009, 20:13
Hvor stort er dit akvarie? Du kan jo altid beholde den til den begynder at blive for stor 😉
Synes jeg har læst at det tager 3-4 år for dem at nå 20-30 cm (er dog ikke siker på at dette passer). Min erfaring med dem er at de vokser meeeget langsomt 🙂
MieHee — 16. januar 2009, 13:42
#7 Helt rigtigt gættet... Du var måske også så heldig at få lov til at købe en sød lille high fin red pleco? 😉
#8 Jeg har også bare tænkt mig at beholde den. Havde ellers tænkt mig at tage op og aflevere den igen, men orker ikke at skulle diskutere med forhandleren, og det har jo heller ikke været en dyr malle. Mit akvarie er på 200l, og der får den lov til at bo til den bliver for stor. Synes jo stadig den er mægtig flot...
snoopyzrainbow — 16. januar 2009, 13:44
#8 passer absolut ikke..mine er vokset fra 10 til 18 cm på 2½mdr... #6 er det ikke plecostomus du tænker på? Gippiceps bliver da kun omkring de 45 iflg div.oplysninger..?
Bruger #381101 — 16. januar 2009, 13:46
#8 De vokser ret hurtigt.
#9 Det vil ikke være forsvarligt at ha' den gående i det akvarium i mere end et år eller mindre.
MieHee — 16. januar 2009, 13:52
Øv, det lyder jo som om at jeg allerede burde lede efter et nyt sted til den nu. Er godt nok ærgelig over at jeg slap den ned i akvariet, den bliver jo nærmest umulig at fange. Pokkers... Carsten hvor meget tror du så sådan en vokser på et år? Den er ca 4cm nu...
Bruger #381101 — 16. januar 2009, 13:56
#10 Nej, det er gibbiceps jeg tænker på.
#12 I løbet af et år kan den godt komme op på 20-30 cm. hvis den har det godt.
MieHee — 16. januar 2009, 14:13
Hmm, sikke noget hø... Håber der er nogen der vil have den. 🙁
tantemaier — 19. januar 2009, 19:19
Mine gibbiceps vokser ikke specielt hurtigt, jo større de er blevet, jo længere tid er de om at vokse.... giver det nogen mening? hehe. Altså de små jeg har vokser nogenlunde hurtigt, men de tre jeg har på 45 cm har været ret længe om at blive så store. Mvh Maibritt
MieHee — 19. januar 2009, 19:24
Tak for jeres forskellige kommentarer. Jeg har nu lavet en 'bortgives' annonce, og håber der er nogen der vil have den. Vil hellere af med den med det samme, når jeg ved at jeg alligevel ikke kan beholde den i særlig lang tid...
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Vi bruger cookies til det, der er nødvendigt for at sitet virker.
Med dit samtykke bruger vi også cookies til statistik (Google
Analytics) og annoncer (Google AdSense), som er med til at
finansiere driften. Du kan altid ændre dit valg via
"Cookieindstillinger" nederst på siden.
Cookieindstillinger
Kræves for at sitet grundlæggende kan fungere (session, sikkerhed, husker dit cookievalg). Kan ikke fravælges.
Google Analytics — anonymiseret trafikstatistik, så vi kan se hvad der bruges (og ikke bruges) på sitet.
Google AdSense — viser annoncer på sitet, som er med til at finansiere driften.