hvor vigtigt med 1 cm pr. liter..?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

vikker2 — 27. december 2008, 12:15

Hejsa

Min dyrehandler sagde sidst, at det med en 1 cm fisk pr. liter vand - selvfølgelig var en god tommelfingerregel, men at man ikke skulle tage det så bogstaveligt.
Jeg vil gerne ha´ udvidet min fiskeflok, men vil gerne høre herinde om det er fornuftigt, eller om jeg bare skal købe løs.

Har nu, i et 96 L nyopstartet (1 mnd) selskabsakvarium:

ca. 10 planter
1 stor rod

11 neonfisk (ca. 40 cm)
3 flyvende snu ræve (ca. 30 cm)
1 alm. sugemalle (10 cm)
4 ballon mollyer (12 cm)

+ lidt rejer (men de tæller ikke med fik jeg, at vide)
5 amano
5 red nose
1 styk doven klippereje, har sat sig godt til rette foran pumpen:P

Som jeg regner det sammen har jeg for 92 cm fisk og har altså 4 cm tilbage at boltre mig på.
Hvad vil I, vise fiskemennesker, råde til?

Hugo — 27. december 2008, 12:35

At rejer ikke tæller med er noget bavl!
De skidder da også i vandet!
Man kan måske sige at de tæller ½, da de for en stor del ædder ½nedbrudte plantedele, og spare lidt på affaldsstofferne på den måde:)



Selvfølgelig kan du overskride 1cm, det er bare ikke særligt sundt for miliøet i pytten.
De 11 neon ville jeg sætte til 33cm
De 4 ballon mollyer 20-24 cm
Ved godt at det ikke ændre noget rigtigt i dit regnestykke, men det kan have betydning, hvis du evnt. vælger at komme af med en art, for at give plads til noget andet

MAHON — 27. december 2008, 13:07

Hejsa

I et nystartet akvarie ville jeg ikke komme flere fisk i overhovedet.
Faktisk ville jeg nok være startet med færre fisk, men det er for sent nu 😛
Så hold dig til det du har.
Dine flying Fox skal du nok generelt overveje, de bliver for store til dit akverie da det er en meget aktiv og til tider agresiv fisk. Måske du kunne lade dem indgå i en byttehandel med nogle fisk der er mindre aktive end dem.

Hilsen Martin

vikker2 — 27. december 2008, 13:31

Hej igen
Det er godt, at man kan spørge og få god respons herinde. Tak for det.
Jeg holder mig til det jeg har - det er jo heller ikke fordi der mangler liv i akvariet!
Men der er jo så mange fine fisk derude i handlerne*uhh*.
Hmm...ender vel med, at vi køber et enkelt akvarium mere, hvis vi kan finde ud af at behandle det vi har ordentligt.

Med hensyn til de flyvende skøre ræve (for skøre synes jeg de er): jeg har godt læst, at de kan blive lidt aggresive,, men dyrehandleren mener, at de bare er meget aktive og at 3 ikke er noget problem.
Jeg tror vi må se tiden an - og så skifte ud, hvis det bliver et problem. At de er aggressive - betyder det, at de napper de andre fisk? Og hvad med min klippereje - den kan jo godt lide et meget fredeligt miljø - vil den ha´ det godt med flying fox? De blev solgt sammen.

Venlig hilsen
Viktoria

Hugo — 27. december 2008, 14:00

Det der med hvad dyrehandleren siger.............. Tag det altid med et gran salt.
Tit er det bare en ekspedient uden kendskab til tingene, andre gange er det him self, som siger hvad som helst for et salg.
Og så de enkelte, hvor man får en reel besked og som ved noget om tingene.

Det bedste man kan gøre, er selv at undersøge tingene inden et køb, skal man have en art, bør man jo uanset vide noget om den, og så kan man jo lige så godt finde ud af det først:D

mureren — 27. december 2008, 14:57

da jeg var ny i faget tæstet jeg altid lige min for handler inden jeg spunde til råd.. hvis jeg ikke vidste om han hade forstand på det..

som foreksempel spurde jeg ham om jeg kunne have scalar gåne i et 54 L og sådan nogen spørgsmål.. så kan man lige se om han ved hvad han snakker om..😛

ocean — 27. december 2008, 15:08

Kan kun tilslutte mig det med forhandlernes rådgivning...
Nå, men du skal også huske, at fiskene gerne skulle blive større - og dermed ændrer på regnestykket;)

pansermallen — 27. december 2008, 15:14

Nu nævner du ikke hvad for et filter du har,det er jo lidt vigtigt at det er stort nok til at have en ordentlig bakteriekultur i.

Jeg ville heller ikke putte flere fisk i ud fra det du selv nævner, og slet ikke her i starten,men har man en ordentlig spandpumpe med meget stor filterkapacitet modsat en bette indvendig hjørnepumpe, er det nu min egen erfaring man kan have nogle flere beboere end 1 cm pr liter på længere sigt.

Mvh Henrik

MAHON — 27. december 2008, 16:19

Hej Victoria

Den flyvende ræv bliver en ret stor fisk til et 96 liters akvaie, godt nok siger artsbeskrivelsen herinde at den kan gå i 80 - 200 liters akvarier, men jeg ville ikke have dem i et akverie på min. 1 meters længde da de kræver meget svømmeplads.
Og vedr. forhandlere, ja så er det desværre sådan at en del af dem ikke ved mere om din hobby end du selv gør, og i en del tilfælde ved de endda mindre.

Martin

jery — 27. december 2008, 17:01

1:1-reglen gælder kun for fredelige "selskabsfisk" med nogenlunde ens krav til vand, temperatur, cirkulation etc. Hertil hører flying fox ikke.
I øvrigt har du ikke 96 l vand i akvariet - et SPT vil være måske 85 l.

Bruger #381101 — 27. december 2008, 17:23

Nu skriver du at du har en almindelig sugemalle i. Men hvilken art er det? En algeæder, en Ancistrus eller en plecostomus? For det er ret afgørende. Og ingen af de 3 slags bliver "kun" 10 cm.

ocean — 27. december 2008, 18:00

#8 En spandpumpe er måske nok overkill til et akvarium af denne størrelse;) men jeg giver dig ret i, at en god pumpe er vigtig - og det kan man sagtens få i en indvendig.

mureren — 27. december 2008, 18:45

#10 hvorfor kan hans akvarie ikke være 96 L..? har da 6 stk på 96 L..

Unimati — 27. december 2008, 18:55

#13

Et 96 L akvarie er 80x30x40 cm i udvendige mål. De laves oftest af 6 mm glas, så de indvendige mål bliver 78,8x28,8x38 cm (6 mm bundglas, og 1,4 cm fra vandspejl til toppen af glasset). Det giver 86,24 L vand.
Et standard 325´er er 130x50x50 cm, og er lavet i 8 mm glas. Det giver en vandmængde på 298,30 L vand..... Man får ikke, hvad man betaler for 😀

Silke — 18. februar 2009, 13:38

Jeg vil give Unimati ret -
Når bundmatriale & planter kommer i tager det jo også noget literplads..

Jeg har et 128 liters & regner med ca 100 liter, altså ca 100 cm fisk

Gl.dansk — 18. februar 2009, 13:39

Det var dælme da en lidt gammel tråd du der fik fat i 😉

kenneth løf — 18. februar 2009, 14:20

gør som alle andre køb størrer:P

Platy22 — 18. februar 2009, 16:59

Altså akvariesporten er ikke den store videnskab som mange herinde gør den til, men hvis man vil have sine fisk skal have det 100% optimalt så skal alle deres krav passes. Men altså der er folk med kampfisk i 5 liters akvarier og folk med neon fisk i nystartede 30 liters akvarier og folk med scalare i 80 liters akvarier. Fiskene vil ikke have det godt i et for lille akvarie, men i de fleste tilfælde vil de leve et uværdigt liv, men det er helt og aldeles op til ejeren.

johnny9900 — 18. februar 2009, 17:52

#18 at ha en Hypostomus plecostomus i et 54 liters er ikke optimalt,den lever et meget uværdigt liv.

Platy22 — 18. februar 2009, 18:00

[citat]#18 at ha en Hypostomus plecostomus i et 54 liters er ikke optimalt,den lever et meget uværdigt liv.

[/citat]

Hehe det ved jeg udmærket godt, men det er en unge og jeg sælger den så snart den har rundet de 7 cm

Bruger #381101 — 18. februar 2009, 18:16

#21 Og det er 100% sikkert ikke en Hypostomus plecostomus du har, men derimod en Pterygoplichthys pardalis / Pterygoplichthys multiradiatus. Og det er ligemeget om det kun er en unge, for den art burde slet ikke blive sat ned i et 54 liters akvarium.

Platy22 — 18. februar 2009, 20:15

[citat]#21 Og det er 100% sikkert ikke en Hypostomus plecostomus du har, men derimod en Pterygoplichthys pardalis / Pterygoplichthys multiradiatus. Og det er ligemeget om det kun er en unge, for den art burde slet ikke blive sat ned i et 54 liters akvarium.[/citat]

okay så skilder jeg mig af med den.. mener nu det er en plecostomus da den ligner dem på billederne og det blev den kaldt i butikken jeg købte den i.

nc — 18. februar 2009, 20:18

Fandt lige et billede i en annonce der viser hvad der sker når der er for mange fisk i et akvarie. Hvordan mon disse fisk har det?

http://www.guloggratis.dk/dyr/akvariefisk/fisk/cichlide/annonce/4672814?bigimages=1

Med Venlig Hilsen

NC

Platy22 — 18. februar 2009, 20:21

[citat]Fandt lige et billede i en annonce der viser hvad der sker når der er for mange fisk i et akvarie. Hvordan mon disse fisk har det?

http://www.guloggratis.dk/dyr/akvariefisk/fisk/cichlide/annonce/4672814?bigimages=1

Med Venlig Hilsen

NC[/citat]

Nu er dette tilfælde jo langt fra det værste der sker i dagens danmark.

Og man må da endelig huske at fisken skal have det godt, men at den ikke har nogen hjerne aktivitet ud over den reflekser. Den tænker jo ikke 'Nej hvor er jeg træt af flagefoder, hvornår får jeg noget andet' eller 'der er slet ingen plads i det her akvarie'

Silke — 18. februar 2009, 20:28

#16 - hehe ja du har ret *rødmer*
Men jeg er nybegynder og skal til at starte mit akvarium op så får rigtig gået til bunds i indlæggene 😀

johnny9900 — 18. februar 2009, 22:01

#29 Det var da noget snævert syn at ha på fisk og sin hobby.

Bruger #381101 — 19. februar 2009, 01:36

#27 Der er ret stor forskel på Hypostomus plecostomus og Pterygoplichthys pardalis / Pterygoplichthys multiradiatus. Hypostomus arterne har kun 7 finnestråler i rygfinnen hvorimod Pterygoplichthys arterne har 12-13 finnestråler. Og desuden er de maller som bliver solgt i butikkerne som Plecostomus, rent faktisk Pterygoplichtys pardalis / Pterygoplichthys multiradiatus.

#29 Fisk har langt større hjerne aktivitet end du lige ved af. Mange fisk er ret inteligente og kan lære en masse ting. De kan også huske ting i meget lang tid.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.