PLacering af akvarie

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

KTR — 25. december 2008, 08:27

Hej herinde,

I forbindelse med opstart af mit 200l akvastabil har jeg et spørgsmål vedrørende placeringen. Jeg har 2 muligheder:

Nr. 1 er i vores udestue.
Fordele: Står ideelt m.h.t. vedligeholdelse, Står et sted hvor vi ofte opholder os og dermed kan nyde den.
Ulemper: Der er meget lys. Ikke direkte sollys hele tiden - først fra sen eftermiddag til aften kan det forekomme afhængig af det danske vejr, den globale opvarming, finanskrisen o.s.v. (?!?)

Nr. 2 er i mit kontor i kælderen.
Fordele: Der er ikke så meget lys. Det der vil være, vil være fra loftet + amaturet.
Ulemper: Kommer til at stå et sted hvor vi opholder os mindre (Jeg dog mere end resten af familien, da jeg er selvstændig).

Det jeg er bekymret for er en ukontrolleret algevækst p.g.a. for meget lys. Men da jeg er nybegynder og overhovedet ingen erfaring har på dette område vil jeg gerne have jeres mening INDEN jeg sætter det hele op. Det bliver et selskabsakvarie med rødder, godt med planter og de klassiske begynderfisk (neon, tetra osv).

Hva' gør jeg ?

Mvh Kristian

FinnB — 25. december 2008, 11:03

Jeg ville vælge løsning 2:),ved løsning 1 tror jeg at du får alge problemer:|

Hugo — 25. december 2008, 11:53

Det vil kræve selvdiciplin at have det i udestuen, med det lader sig gøre.
Jeg har selv et stående i vindueskarmen i et sydvindue, en gang imellem om sommeren, sætter jeg et stykke karton på bagsiden, i en uges tid.
Jeg er nøjsom med fodret, så der ikke er overskud og filteret skal være velfungerende hele tiden.🙂

Ullits — 25. december 2008, 11:56

du kan godt vælge løsning 1. hvis du tager lidt forholdsregler...

køb f.eks. et lystæt mørklægnings-gardin, der passer rundt om akvariet... få lille mor til at sy noget velcrotape på kanten af dette gardin... øverst rundt om akvariet på rammen monteres så pendanten til at hæfte velcroen... så kan du nemt lukke det af om aftenen når lyset slukkes og det bliver ikke påvirket om dagen af lys udefra...
din belysningstid, indstiller du efter dine stængelplanter, når de lukker sammen i toppen, sætter du dit tændslukur efter denne tid, så vil chancen for alger ikke være sønderlig stor... og husk at der skal være en god cirkulation rundt i hele akvariet... dette modvirker også alger...

KTR — 25. december 2008, 17:58

Tak for svarene allesammen. Som nybegynder er det rigtigt rart at have et aktivt forum at kunne støtte sig til. Bliv endelig ved med det (da det ikke er sidste gang I hører fra mig 😀)

#4 - det lyder som et godt forslag. Jeg varsler lige lillemor. Det kan være du hører fra mig igen, når der skal købes planter, men ellers var det et godt staldtips det med stængelplanterne.

Ullits — 25. december 2008, 18:23

du skal være Velkommen Kristian og mojn...

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.