Skal ellekoglerne fjernes, når corydoras-æg er klækket?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

ulle04 — 16. december 2008, 15:11

Jeg har i 2 1/2 l vand med 3 ellekogler æg fra corydoras black venezuela og adolfoi. Måske 50 æg. I dag - efter 3-4 dage - kan jeg se omkring levende 3 unger, hvor af en ser ud til at kæmpe med at få ægskallen af. Skal jeg lade koglerne blive eller fjerne dem? Jeg har læst, at for mange kogler kan hærde skallen, så de ikke kan komme ud - men har de, der er klækkede, stadig brug for ellekogler i vandet?
Jeg har også scalareæg samme sted - pludselig gik alle fisk amok og satte æg allevegne og jeg har kun et sølle 5 L som ekstra akvarie... Congotetra'erne smed bare deres udover bunden, så dem kunne jeg ikke få fat i.
Jeg kan godt se, at jeg hurtigt kan få et problem med vandkvaliteten i så lidt vand - så jeg må se at finde noget større. Jeg har ingen erfaring med unger på de her fisk - kun kobberpansermaller og plettet pansermalle, og det gik uden ellekogler. Scalarerne har uden held lagt æg 7 gange før, så jeg regner ikke med for meget.

Bruger #844477 — 16. december 2008, 15:45

Jeg kan fortælle dig at mine cory unger går i under 1 liter vand den første uge og så skifter jeg dagligt vand og rengør den skål de går i.

Du skal fjerne de ellekogler, og få fat i en pipette og så suge æg op og så sprøjte dem ned i vandet for at få dem til at klække, ellekogler gør skallen hår og mange unger kan gå til i forsøget på at komme ud af æggene

haap — 16. december 2008, 15:58

Så vidt jeg ved, er ellekogler gode til at forebygge at æggene skimler( i stedet for kemikalier).
Har aldrig hørt eller læst at koglerne skulle have indvirkning på æggenes hårdhed.

Henrik

Bruger #844477 — 16. december 2008, 16:03

Det har de, endda en stor indvirkning på..:-)

Tommy O — 16. december 2008, 16:09

Henrik.
Det er desværre som Bo fortæller. For mange kogler hærder skallen på æggene. Alle mine første æg gik til, eller de klækkede aldrig og det var en liter med tre kogler.

Jeg bruger kun en kogle nu, og syntes nu det fungerer fint.

Bjarne — 16. december 2008, 16:11

Hej
Nej, - ellekogler gør ikke skallen hård. Ellekogler gør vandet en lille smule surt og er med til at nedbryde forskellige bakterier der kan få æggne til at skimle.
Du er nød til at skifte vand ret ofte når du har så mange blandede æg i 2 1/2 L vand. Jeg selv har æg liggende i en bakke på 2 deciliter, og efterhånden som de klækker suger jeg skallerne op. De går i denne bakke de første 8-10 dage.
Når klæknings-tidspunktet er nået fjerner jeg mine ellekogler, da de så kun er til besvær i bakken.
Fremover skal du nok holde scalareæg for sig selv, da det ellers er alt for besværligt. Scalare-æg kræver meget mere ilt hele tiden for at opnå en høj klækkeprocent. Dvs. de vil lettere skimle og forurene vandet for dine malleæg.
Held og lykke med dem.

Bruger #844477 — 16. december 2008, 16:11

Jeg er holdt helt op med at bruge dem Tommy, jeg bruger kun egeblade og catappa blade...

Og jeg har stort set aldrig et æg der skimler..

Tommy O — 16. december 2008, 16:33

Det lader så til at der er uenighed om ellekoglernes egenskaber. Kan blot konstatere hvad jeg allerede har skrevet, da jeg begrænsede brugen af dem kunne alle æg klækkes.

ulle04 — 16. december 2008, 19:35

Ok - tak allesammen. Jeg har nu fjernet alle ellekogler. Jeg forsøger at fjerne de æg, der så småt er skimlet (de mælkehvide), men ved ikke, hvordan er æg der ikke duer, ser ud. Jeg kan sagtens fjerne scalareæggene igen - de er først lagt i går, så de klækker vel først om nogle dage.
Nogle tillægsspørgsmål til de, der stadig hænger på (og evt. nye):
1. Er det kun de klare, let gennemsigtige æg, der duer? Nogle af æggene er nemlig mørke - betyder det så, at de er hærdede?
2. Hvornår skal jeg fodre? Jeg har afskallet artemia, liquifry 1og alm. babyfiskefoder.
3. Hvilken temperatur er bedst? Jeg har pt. 26 grader.
4. Denne her pipette - hvordan ser den ud og kan en tur i sådan en ikke skade den sarte yngel?
5. Efter hvor mange dage kan jeg være sikker på at der ikke kommer flere unger ud af denne omgang æg? Det var i lørdags at de første æg blev lagt, men de næste er kommet søndag, mandag og i dag.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.