Pumpe til 530L?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

lni — 1. december 2008, 00:14

Hej! Efter aftenens lille begivenhed som nogle af jer nok har læst om er jeg lidt på udkig efter en ny pumpe. Men er lidt i tvivl om hva jeg ska vælge. Jeg har jo altid gået efter tommelfingerreglen om at pumpen ska levere 3-4 gange så mange liter vand som akvariet kan indeholde, så kører pt med en eheim der leverer 2500L/T men den er jeg sådan mere eller mindre pænt træt af. Men hva ska man så vælge istedet. Selvfølgelig vil jeg gerne have en Eheim 2180 Pro 3, men den koster jo også kassen og der er mildt sagt ligeså lavvande i kassen som der tidligere var i akvariet i aften.... Har set på et par sider at nogle pumper ifølge forhandleren kan dække op til 600L akvariers behov, men når man så læser nærmere er gennemstrømningen kun 1050 L/T, hvilket ejg mener er for lidt. Har lidt blandet malawicichlider, som kræver middel til kraftig gennemstrømning, så hva ka i anbefale mig til rimelige penge? Har ovevejet noget med en mindre pumpe og så nogle powerheads også, men ved ik om den stadig filtrere nok hvis den kun pumper ca 1000 L/T... Eneste krav jeg har ellers er at den ska være forholdsvis lydløs og filtrere nok...

lni — 1. december 2008, 00:56

Har kigget lidt på Fluval FX5 og Tetratec EX2400, nogen der har erfaring med disse? Har læst nogle tests, men de modsiger lidt hinanden i de forskellgie tests, så ville være rart med nogle utalelser fra nogle brugere, som er til at forstå 🙂
Men synes nu priserne er meget fine på disse produkter, men læste så også at mange anmeldere anbefalede eheim 2080, men koster jo også lige 800 mere, den bruger så for 350 kr mindre strøm om året og skulle være meget mere lydløs og effektiv... hmm *skeptisk* hva ska man dog vælge?

lni — 1. december 2008, 00:58

Har kigget lidt på Fluval FX5, JBL Cristalprofi e1500 og Tetratec EX2400, nogen der har erfaring med disse? Har læst nogle tests, men de modsiger lidt hinanden i de forskellgie tests, så ville være rart med nogle utalelser fra nogle brugere, som er til at forstå 🙂
Men synes nu priserne er meget fine på disse produkter, men læste så også at mange anmeldere anbefalede eheim 2080, men koster jo også lige 800 mere, den bruger så for 350 kr mindre strøm om året og skulle være meget mere lydløs og effektiv... hmm *skeptisk* hva ska man dog vælge?

Tommy Chong — 1. december 2008, 07:20

Hej
Læste lige din anden tråd, det er nok en akvarist værste mareridt.

Jeg ved ikke hvilken Eheim du havde/har nu?

Jeg har selv fået et 530l med Malawi og der har jeg en Eheim 2260 på, det er en gammel svend, men det er noget der dur.

Den har temmelig stor filter volumen, hvilket jo er godt til Malawi da de jo er nogle små grise basser og gerne vil have noget strøm. (og så skal den kun renses en gang om året)

Hvis du søger på den her inde i debatten kommer der en del poster, der er også links til nogle sammenlignende tests af f. es 2260 og fx5 .

Jeg kan se at de bliver handlet til mellem 1000 og 1500 kr. brugt.

Tommy

Kim — 1. december 2008, 09:11

Jeg har god erfaring med Tetratec EX2400 selv om den har et højt strømforbrug.

jery — 1. december 2008, 09:21

Måske lidt til inspiration:
http://akvariesiden.akvariefisk.dk/article/show/?ID=Giganternes_Kamp

Leif — 1. december 2008, 10:21

Find dig en brugt Eheim 2080. Jeg har en kørende på et 720 l ret hårdt belastet akvarie med Frontosaer, som er under opfodring. Den er renset tre gange på 20 måneder, og den kører perfekt. Lyder af næsten ingen ting.

kredez — 1. december 2008, 11:34

Et 128 L biofilter, det bliver ikke billigere i strøm, og filtreringen, er også på toppen..... Det kræver en dag i værkstedet, men den er givet godt ud.

Morten.

Bruger #844477 — 1. december 2008, 11:47

Jeg ville vælge en tetratec 2400EX du får en god pumpe med et pænt stort filter volume til en fornuftig pris

lni — 1. december 2008, 12:41

#4 Har en Eheim 2050, så det er en endnu ældre svend 🙂 Men var nu meget effektiv, borset fra den ikke ku holde på vandet længere *doh* Kunne da være man skulle overveje en ny 2260, selvom den er stor som du siger.... Men ja, det var helt sikkert ikke lige et opkald af den type man havde lyst til at få en søndag aften, vores gulv ser dog ikke ud til at fejle noget idag, og ser rimelig tørt ud, men er det nok ik hele vejen igennem.

#5 Okay, synes også jeg ku læse af tests det også skulle være en god pumpen, den skulle bare larme en anelse mere og så bekymrer strømforbruget mig lidt. Men den er da værd at overveje da den er billig i anskaffelse.

#6 Jep, den læste jeg også på google, men fandt også mange andre tests med de to, så er lidt svært at sige om det kan betale sig at ofre de ekstra penge i eheim synes jeg.

#7 Ja hvis jeg ka finde en brugt, så er den købt, men ku hverken finde her, på guloggratis eller dba, men sig endelig til hvis der er en der vil sælge 🙂

#8 Øhm, hva går det lige ud på? Lyder da meget rart med lavt strømforbrug og effektiv, men hva ska jeg gøre? Skulle mene jeg kan lidt af hvert med hænderne, så er da bestemt også en mulighed 😛

#9 Tak, den er i hvert fald stadig med i overvejelserne.... 🙂

Status: Har opserveret 22 ud af 28 fisk indtil videre, har fundet en golden sp. yngel død og en hongi red top yngel død 🙁

lni — 1. december 2008, 14:28

Nå, nu har jeg snakket med diverse, læst diverse og tænkt over diverse og ikke blevet vildt meget klogere :S

Jeg er nu også blevet anbefalet Eheim 2075 som leverer 1250 L/T hvilket egentlig er en meget fin pumpe umiddelbart, lav strømfrobrug, kvalitet og god pris, men synes måske 1250 L/T er lige i underkanten til 530L, så ville høre om jeg evt. ku supplere med nogle powerheads og om det ku opveje det?

Ellers står valget stadig mellem Tetratec EX2400, Eheim 2080 (hvis den ka findes brugt), Eheim 2075 og muligvis Flual FX5, fik bare at vide den gik lidt ned i effektivitet efter 1.5 år....

Men ville gerne vide noget mere om 128L biofilter. Har søgt på DIY guides på google, men fandt ikke noget udførligt synes jeg ikke, men hva vil sådan en koste og hva ska jeg bruge? Nogen der har en guide evt?

lni — 1. december 2008, 19:06

Der er ikke nogen der har en DIY guide til sådan et gør-det-selv biofilter eller som evt ka hjælpe med det? 🙂
Har fået den gamle classic tapet sammen nu, så den ka nok godt klare det så nogenlunde, men stoler ikke på den... Så ville da gerne høre nærmere om så et biofilter, kan forstå det også er godt til at fjerne nitrit og nitrat evt.... hva ska jeg bruge af pumpe til sådan en og hva med filtermateriale?

lni — 1. december 2008, 22:02

Stadig ikke nogen på idag som har en guide til at lave 128L biofilter?

fo_dk — 2. december 2008, 09:38

Jeg tror det 128L bio-filter er en SUMP han mener - med overløb fra hovedakvariet som løber ned i et 128L nedenunder - dernede bliver det så suget op med et PH igen - i den sump kan du nemt rense filtermaterialer og skifte materialer. men det fylder mere end en spand er dog meget mere effektivt 😉

.

kredez — 2. december 2008, 10:13

Hep hey !

Ja det er en sump jeg mener, men det hedder nu også et biofilter....

Der er en lille beskrivelse af det her, og hvis du vil vide mere skriver du bare igen, det er helt sikkert den meste effektive afdeling for filtre vi bevæger os i her...... De koster lidt i opstart, men ikke meget i strøm, og så skal de ikke renses i tide og utide.

Morten.

lni — 2. december 2008, 20:08

okay... fandt også lige noget ved akvarieudstyr.dk der lignende de billeder je ku finde på google omkring biofilter... Men sådan en sump koster jo kassen... :S Har jeg ik ret?

Tror jeg er kommet frem til at det bliver en Fluval FX5, medmindre jeg ka finde ud af det med biofilter og det ikke bliver for dyrt 🙂

Den er ret billig og pænt effektiv til prisen, så ka det godt være den larmer lidt mere end en eheim, men den eheim jeg lige ku komme til for penge der levede op til mine krav var en Eheim 2060, og ville gerne ha en der er lidt mere anvendelig inderdørs... 2060'eren har trods alt ikke nogen lukkemekanisme, og vejer af H til, så den er lidt besværlig når den ska kobles fra...

men vil gerne høre mere om sump/biofilter og pris på disse... håber bare ik det er 5000 som jeg forestiller mig *doh*

lni — 2. december 2008, 21:12

Arg!!! Ka ik bestemme mig... kom lige i tanke om jeg læste noget om at rillerne i slangerne ved fluval'en ikke var så vellidt, så bliver nok en tetratec ex2400 eller en brugt 2260 alligevel... ved bare ik om tetratec'en holder hva den lover og yder 2400L/T, nogen der ka sige ja til det? 🙂
Eheim 2260 Classic er jo ganske effektiv, men den har jo så heller ik nogen lukkerhaner, hvis jeg har forstået det ret, har min 2250 i hvert fald ikke 🙁

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.