HJÆLP ! mine (ancistrus sp. )unger dør efter ca. 3 ugers tid 🙁 nu har jeg unger for anden gang ( det første hold på ca. 30 døde alle på en nat ! ) denne gang fik jeg omkring 80 men nu er der nok kun omkring 10 tilbage .jeg skifter ikke under halvdelen af vandet ( i et 54 litters ) en gang i ugen , der sidder 2 luftfiltre og en filter pumpe som samtidig giver bevægelse i vandet . de går sammen med lidt forskelligt andet yngel som ikke fejler noget ( guppy ,molly ,platy og 2 halvvoksne algeædere ) derudover har jeg smidt en 40 stykker over i et 400 litters i en afdeling for sig selv de dør også .jeg støvsuger bunden ved vandskifte . hvad gør jeg forkert ? jeg har en del udstyr som kan " sættes ind "så hvis nogen kan hjælpe er der muligheder nok ( flere akvarier , pumper ,uvfilter osv. ) på forhånd tak .jan
Dixen — 20. november 2008, 16:00
Hvad får de af mad? Har du set dem spise?
nordbakken — 20. november 2008, 16:02
hvad giver du dem at spise? hvad er temperaturen i akvariet?
jan.s — 20. november 2008, 16:09
prøv at lægge en trærod ned til dem og fodre med grøntfodder f.eks ærter der er blendet det har jeg gode erfaringer med.
Bruger #844477 — 20. november 2008, 16:10
Går de på træ.. altså har de trærødder.. dette er nødvendigt for ancistrus deres fordøjelse skal bruge det..
newfish — 20. november 2008, 16:40
de får knuste mallepiller og agurk begge dele er de ret vilde med men kom endelig med forslag til andet . temperaturen er 26 gr c. og der er en stor trærod ( som de blev " født i " 🙂
Bruger #381101 — 20. november 2008, 16:56
Du skifter alt for meget vand. De kan slet ikke tåle så store vandskift når de er små.
stonny — 20. november 2008, 17:19
#7 Det vil jeg ikke give dig ret i. Jeg har et 54 l med ca. 100 Ancistusunger, hvor jeg skifter 50 % to til tre gange om ugen, for at holde vandet frisk, da ungerne i modsat fald sidder foroven i akvariet. Der er tre kuld og de yngste unger er ca. 1 uge gamle. Alle kuld trives fint uden dødsfald.
newfish — 20. november 2008, 17:46
#8 hvad fodrer du med ? jeg er ret overbevist om at mit vand/vandskifte er ok 🙂
maciej.P — 20. november 2008, 18:17
giver dig heller ikke ret carsten.
jeg havde mine unger i et 32L
skiftede 60% hver dag. og det var koldt vand direkte fra hanen. de voksede fint. på 3 måneder var de ca 5cm, og ingen sygdom overhoved. det skal lige siges at ud af 12 kuld ancistrus unger havde jeg kun 20 døde unger+ et kuld hvor kun halvdelen af æggende klækkede.
ilymette — 20. november 2008, 21:31
ved godt det er et helt andet spørgsmål , men hvordan får i jeres til at yngle?
Bruger #381101 — 20. november 2008, 21:37
#8 + #10 Det er bare min erfaring. Jeg har mistet en del Ancistrus unger på grund af vandskift.
stonny — 20. november 2008, 22:59
#9 Jeg fodrer med Tropical Green Algae Waffers, JBL Novo Tab, JBL Novo Fect, ærter, hvor skallen er pillet af. I går fik de et blancheret rosenkål, som de ser ud til at kunne lide - der sidder i hvert fald en del unger på det.
topper123 — 20. november 2008, 23:04
# 8 du har fuldstændig ret. Ancistrus unger tåler ikke det mindste nitrit. Da jeg i sin tid avlede ancistrus havde jeg det samme problem med de første kuld, men efter jeg gik over til at skifte vand + at suge bunden ren hver anden dag lykkedes det mig at holde liv i dem. #11 ved vandskift hælder du vand i der er koldere end det gamle vand, på denne måde snyder du dem til at tro at det har regnet, og så skulle der gerne komme æg ud af det. Sørg for at de har et par gode huler, enten et mallerør eller en kokos nød de kan lægge æggene i, en trærod med nogle gode udhulinger er osse god.
tetracrusta — 21. november 2008, 04:27
#11 du får dem til at yngle ved at snyde dem som topper os er inde på, de yngler nemlig i naturen når regntiden kommer og der bliver vandet koldere og der kommer mere mad, altså bedre muligheder for at ungerne kan overleve. du kan fx vente en 14 dages tid med vandskift. hvor efter du skifter 50 % vand hver dag med koldere vand, og giver dem så meget frostfoder de kan æde.
Bruger #844477 — 21. november 2008, 06:23
Jeg fodre med Tabimin og spirulina samt masser af grøntfoder og jeg skifter som flere andre vand 2 gange om ugen og jeg mister aldrig en unge... De mindste unger jeg har går i et 54L og når de så vokser lidt til kommer de over i et 85L. I begge akvarier er der barbund og en masse trærødder de går på, dette er vigtigt for deres fordøjelse.. Når jeg skifter vand bruger jeg tempereret vand da små malleunger ikke kan tåle de store temperatur udsving det giver at skifte med koldt vand. Det vand jeg hælder i akvariet er max 2 grader koldere en det jeg tager af, jeg støvsuger bunden godt ved vand skifte og tørre den over med en alm. grydesvamp, som jeg selvfølgelig kun bruger til dette formål.
jery — 21. november 2008, 08:57
#6: er det en trærod, de kan raspe af? Mopani-rødder er stenhårde - hvis det er en sådan, så er det træstofmangel.
stonny — 21. november 2008, 10:29
Mangroverødder er mindst lige så hårde som mopani, men ifølge Carsten From er der ingen rødder, der er for hårde.
jery — 21. november 2008, 10:40
#18: kan måske godt være - men dengang jeg havde både Ancistrus og Mopani, raspede mallerne kun alger og deslige af - de raspede aldrig selve træet. Gav dem en "rigtig" rod, og så raspede de træ.
newfish — 21. november 2008, 13:44
tusind tak for alle svarene 😀 jeg vil prøve at ændre en del ting som feks. temperatur ved vandskifte , ingen grus i bunden , foder og sidst men ikke mindst vil jeg købe en anden trærod da den/dem jeg har er mig fuldstændig ukendt(e) , det ser dog ud til at de rasper af de eksisterende rødder , men det er måske kun et forsøg. foresten ser det ud til at mallefar er ved at gøre klar til et nyt hold æg 😀:D:D n.b. konen er med på at jeg laver væggen med akvarier om så den bliver intergreret i huset ,dvs. der kommer en skillevæg op og jeg laver reoler i gasbeton ( fastmuret ) så der kan stå 5 akvarier ( et stort i midten med skabe under og 2 små på hver side )ovenover det hele vil jeg så lave en " lyskasse " hvor jeg kan lege lidt med forskellige lys , spot og lys i flere styrker.😛
Dan — 21. november 2008, 14:16
Jeg har over de sidste par år opfodret 10-12 kuld Ancistrus-yngel - måske en total produktion på over 1000 fisk. Dette er sket i akvarier i størrelsen 128-200L - både med og uden bundlag, men fælles for alle akvarier er, at der er skiftet 1/3 vand en gang/uge samtidig med støvsugning af bund for afføring og foderrester. I perioder støvsuger jeg bunden 2 gange om ugen. Min erfaring er, at hvis ynglen ikke fodres voldomt i de første par uger efer klækning, vil en væsentlig andel af ynglen dø - formodentlig pga. sult. Jeg har fået det indtryk, at hvis ikke der er en vis tæthed af foder i akvariet, kan den helt spæde yngel ikke få kontakt med foderet. Det nytter således ikke noget, at der er rigeligt med foder, hvis dette ligger i et hjørne af akvariet, da en andel af ungerne simpelthen ikke kommer i kontakt med foderet og derfor sulter. Man er derfor nød til at "overfodre", sprede foderet over hele bundarealet og være flittig med at støvsuge bundlaget for ikke at ende med små bunker af ildelugtende sediment og deraf følgende problemer med nitrat og evt. nitrit. Jeg ved ikke, om dette generelt kan anses som et godt råd til Anicstrus-yngel, men da jeg gik over til "kontrolleret overfodring", faldt dødligheden voldsomt, og de fleste unger klarede den uden problemer til en størrelse, hvor man herefter kunne fodre med mere fornuftige (mindre) portioner. Jeg fodrer med en blanding af flagefoder, spirulina-flagefoder, mallepiller, røde og sorte myggelarver og lidt agurk. Når man støvsuger bundlaget, skal vandet naturligvis ende i en spand, så man kan flytte evt. opsuget yngel tilbage til akvariet.
De bedste hilsner Dan
ilymette — 21. november 2008, 14:27
okey tunsind tak for de gode svar . men hvad for noget frostfoder giver i dem? og hvor stort skal et mallerør eller kokusnød være?
Dan — 22. november 2008, 09:15
#22 Jeg tror, at det er lidt forskelligt, hvad folk anvender af frostfoder til maller. Hvis der er tale om Ancistrus, vil frostfoder, som indeholder meget grønt (spinat, ærter etc.) nok være fint. F.eks. grønt frostfoder beregnet til Mbuna-cichlider (Malawi). Her er et link vedr. diameter på huler: http://akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=673064
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Vi bruger cookies til det, der er nødvendigt for at sitet virker.
Med dit samtykke bruger vi også cookies til statistik (Google
Analytics) og annoncer (Google AdSense), som er med til at
finansiere driften. Du kan altid ændre dit valg via
"Cookieindstillinger" nederst på siden.
Cookieindstillinger
Kræves for at sitet grundlæggende kan fungere (session, sikkerhed, husker dit cookievalg). Kan ikke fravælges.
Google Analytics — anonymiseret trafikstatistik, så vi kan se hvad der bruges (og ikke bruges) på sitet.
Google AdSense — viser annoncer på sitet, som er med til at finansiere driften.