Hvid plet foran rygfinnen på Platy - what to do?
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
madsbonde — 22. oktober 2008, 10:37
Jeg er helt ny i akvarieverdenen. jeg fik et akvarie for godt en måned siden. Jeg overtog det fra en anden som ikke ville have det mere. Alle fisk har overlevet flytningen og umiddelbart har min tanke været, at der ikke har været nogle problemer.... men så....
For et par dage siden skiftede jeg for anden gang vand i akvariet. I samme omgang besluttede jeg mig for at flytte noget af gruset fra forgrunden længere om i baggrunden, da jeg synes det er pænere. Det skabte selvfølgelig noget turbulens i vandet. Hende som jeg fik akvariet af, gav mig også en masse forskelligt medicin, vandplejemidler og midler for god plantevækst. Jeg brugte noget der hedder Aqua Life. På dunken står der, at det er et naturligt biologisk vandrensingsmiddel, der er fuldstændigt ufarligt. Det tilintetgør affaldsprodukter og bevarer den biologiske cyklus. Jeg puttede en kapselfuld i (doseringne er: 2ml/20l vand). Samtidig fandt jeg noget der skulle være godt for planter: Nahrboden. Jeg puttede en pille i. Til sidst gav jeg fiskene noget at spise. Jeg havde også fundet noget mad i pilleform som man klæber på ruden. Efter at fiskene havde spist viste der sig nogle adfærdsforandringer. Platyerne stod i vandoverfladen ovre i hjørnet ved vandpumpen og omkring varmelegemet. De stod stille og stenede godt og grundigt. Jeg var nervøs for hvad jeg havde lavet og søgte på det på nettet. Jeg fandt ud af at de muligvis havde fået stress. Næste dag var det ovre, på nær for én.
Den opfører sig stadig mærkeligt. Den ligger på bunden inde baggerst i akvariet. Den er blevet lidt gullig i det (det synes jeg godt nok at alle platyerne har været siden jeg fik dem, men med denne er det mere end ved de andre). Den har en lille hvid ulden plet foran rygfinnen. Jeg kan ikke rigtigt finde ud af hvad der er i vejen. Er der nogle der kan hjælpe mig?🙁
Det skal siges at det ser ud til at de andre fisk har det godt. Der er lidt for mange fisk i akvariet (guppyer og tre smerlinger).
Mads
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.