Sandbund med planter?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

friborg100 — 21. oktober 2008, 10:37

Hej

Jeg synes at sandbund i akvarium er noget af det pæneste. Men før jeg tager skridtet vil jeg gerne vide, om planter sagtens kan klare at stå i sand. Har hørt at rødderne kan rådne?
Og det kræver hyppigere oprydning i bunden, da alt skidtet nu ligger sig på sandet, og ikke som i gruset synker ned?

Hvad er sådan for og imod ?

Med venlig hilsen

Leon

Anti-Pjerrot — 21. oktober 2008, 11:01

Hvad med at bruge et ordentligt bundlag der hvor der skal være planter, og have sandbund hvor der er frit.



Bare brug nogle sten til at holde de to bundlag separat.

mardini — 21. oktober 2008, 11:13

men kvæler sand på 1-3mm planternes rødder ?? kan det i det hele taget lade sig gøre med et sandbunds/planteakvarie ??

Demi — 21. oktober 2008, 11:16

Bliver nok "slagtet " nu 😉

Men i alle de år jeghar haft akvarie så har jeg haft sandbund og mine planter trives ganske fint...
Jeg sørger dog for at rense godt i bunden med jævne mellemrum...

friborg100 — 21. oktober 2008, 11:24

#4 Hvor tit renser du så bunden?

KimJ — 21. oktober 2008, 11:26

Man kan jo, som #4 nævner, også se lidt på de praktiske erfaringer, os der ikke altid tror på at alt det der står i akvarie-bøgerne er rigtigt, har gjort:D


Sandbund


Sandbund


Sandbund

Der er dog ingen tvivl om, at planterne gror bedre i et bundlag, der er grovere, men hvis man kan leve med, at de kun gror så meget, at man kan nøjes med at klippe blade væk hver anden uge, er det en udmærket løsning, og alle fisk der ofte har kontakt med bundlaget, vil have det bedre.

friborg100 — 21. oktober 2008, 11:50

Tak for svar, jeg vil prøve med sandbund.

Gør i noget specielt med planterne når de sættes i, jeg tænker på om i fjerner alt ved rødderne så det kun er rødderne der kommer i eller pakker i dem i noget eller lader dem sidde i vattet??

KimJ — 21. oktober 2008, 12:33

Jeg formoder at Du hentyder til det stenuld, nogle planter leveres i?
Jeg fjerner altid så meget som muligt, før klipper spidserne af de rødder der er længst, og sætter planten på plads.

Ullits — 21. oktober 2008, 13:04

nu er deffenitionen på sand vist så som så... for mig er kornstørrelsen, som er meget populær på f.eks. råda-grus 0,8 - 1,2 mm stadig grus i mine øjn... hvorimod at hvis vi taler sand, så er vi under den kornstørrelse.... men 0,8 - 1,2 mm er ganske fint til plantevækst og har den fordel at det grove snavs bliver på overfladen og er let at komme af med men er alligevel så tilpas grovkornet at der også kommer tilpas snavs ned i bundlaget så der kan ske de processer der skal ske her iform af bakteriekulturer der kan nedbryde og danne nitrat og andre gode stoffer, som planterne kan optage...der er både anaerobe og aerobe bakterier i bundlaget som hver især gør det de nu skal .. danner co2 og ilt blandt andet... planterne sender ilt ned i bundlaget og hjælper processerne videre til at danne de stoffer som planterne gerne vil have fat i... så langt så godt..

kører vi ned på finere bundlag altså i kornstørrelse, så er der en chance for at bundlaget kompakter og bliver til et iltfattigt miljø altså anaerobe forhold... derved er der stor chance for at der dannes svovlbrinte i bundlaget og vi har den velkendte bundvending til følge, som ikke er ønskværdig overhovedet... denne proces vil også dræbe eller ødelægge planternes rødder, som kræver ilt omkring sig for at kunne fungere... så der er en hårfin tolerance når man begynder at bevæge sig ned på de helt fine bundlag....

det man kan gøre hvis man f.eks. af hensyn til pansermaller vil have så fint sand, er at anlægge nogle øer, lidt ligesom det Kristoffer beskriver... nogle afgrænsede områder hvor man har rent sand ... så kan man også ved hjælp af en finger eller andet dertil egnet rode rundt i det og få det vendt med jævne mellemrum, så ovennævnte dannelse af anaerobe forhold undgås...
med hensyn til planternes vækst, vil det også i et sådant bundlag være en rigtig god ide at give dem nogle rødlers kugler ved rødderne, så de har de næringsstoffer som de har brug for i umiddelbar nærhed af rødderne...

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.