Folk over 25 burde være døde.

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Kviller — 17. oktober 2008, 18:19

Ifølge dagens lovgivere og bureaukrater burde de af os, som var børn
i 40'erne, 50'erne, 60'erne,70´erne, ja til og med tidligt i 80'erne
ikke have overlevet. Vores børnesenge var malet med blybaseret
maling. Vi havde ingen børnesikring på medicinflasker, døre eller
skabe, og når vi cyklede
bar ingen af os hjelm.

Som børn kørte vi i biler uden sikkerhedsseler eller airbags.

Vi drak vand fra haveslangen og ikke af flasker. Skræk og rædsel!

Vi spiste brød med smør, drak sodavand med sukker i, men blev aldrig
overvægtige , fordi vi altid var ude at lege. Vi delte gerne en
sodavand med andre og drak af samme flaske, uden at nogen rent
faktisk døde af det.

Man brugte timer på at bygge sæbekassebiler af ting, der var
kasseret, og ræsede i fuld fart ned ad bakken bare for så at finde
ud af, at vi havde glemt at sætte bremser på. Efter nogen ture i
grøften lærte man at løse problemet. Vi tog hjemmefra tidligt om
morgenen for at lege ude hele dagen og kom først hjem, når
gadelygterne blev tændt. Ingen kunne få fat i os i løbet af dagen -
ingen mobiltelefon. Utænkeligt!

Vi havde ingen Playstations, Nintendo 64 eller X-boxe - i det hele
taget ingen TV-spil, ikke 99 TV-kanaler, ingen videofilm,
surround-sound, mobiltelefoner, hjemme-PC'er eller chatrooms på
Internettet. Vi havde venner! Vi gik ud og fandt dem!

Vi faldt ned fra træer, skar os, brækkede arme og ben, slog tænder
ud. Men ingen blev sagsøgt efter disse uheld. Det var uheld. Ingen
andre kunne få skylden - kun os selv. Husker du uheldene? Vi sloges,
blev gule og blå og lærte at komme os over det.

Vi fandt på lege med pinde og tennisbolde og spiste jord og græs.
Til Trods for advarslerne var det ikke mange øjne, der blev stukket
ud, og
græsset voksede ikke inden i os resten af vores liv. Vi cyklede og
gik hjem til hinanden, bankede på døren, gik lige ind og blandede os
i samtalen.

Nogle elever var ikke så kvikke som andre i skolen, så de dumpede og
Måtte gå et år om. Frygteligt!

Denne generation har fostret nogle af de mest risikovillige, de
bedste problemløsere og investorer nogensinde. De sidste 50 år har
været en eksplosion af nyskabelser og nye ideer. Vi havde frihed,
fiaskoer, succes'er og ansvar, og vi lærte at forholde os til det
alt sammen.

Og du er en af dem.

Til lykke!!!

Vi oplevede den store lykke at vokse op
som barn, før lovgivningsmagten og andre myndigheder regulerede
vores liv til vores eget bedste....

Det gode liv var vores !

Villads — 17. oktober 2008, 18:26

Hvor er det sandt Jakob.
Jeg husker engang jeg fandt et pænt stykke kridtsten på gaden. Det var som at finde guld.
Efter et par timer i min lune lomme begyndte det dog at lugte ret meget af lort,så jeg droppede det lige så stille i et rosenbed uden af tiltrække mig unødvendig opmærksomhed.

masterkiks — 17. oktober 2008, 18:52

Håber ikke at der er nogle af de såkaldte KLOGE DER VED HVORDAN DET SKAL VÆRE;)læser dette,de ryger da lige på den lukkede:P:P:P,,,men hold kæft hvor var det tider,du har ganske ret:PB),,,,tak for påmindelsen om det der var;)

Kisser78 — 17. oktober 2008, 18:54

😀 Hehehehe, som du dog kan fortælle det, Villads! 😛

Villads — 17. oktober 2008, 19:28

Og det er den rene skære sandhed Kisser 😀

SogneprQsten — 17. oktober 2008, 19:44

hehe lyder utroligt dejligt.

udover det, så bygge vi også sæbekasse biler og havde ikke mobiler, og legede hele dagen ude;)
og jeg er fra slutningen af 90'erne 😀

chris2500dk — 17. oktober 2008, 19:45

Den naturlige udvælgelse sorterede nok lidt flere fra dengang, men omvendt tror jeg nu heller ikke det var så skidt 🙂

Ito-Frederiksen — 17. oktober 2008, 20:31

Det her bringer virkelig minderne frem! 😀
Jeg har engang præsteret at klatre i et træ med rulleskøjter på. Det var virkelig nogle dage dengang!😉
Sven

brib — 17. oktober 2008, 21:38

Nu er jeg jo blevet 50 og trækker på smilebåndet når jeg læser jeres indlæg. :-)

Jeg genkender jo en stor del af de forskellige episoder der omtales. Dog har jeg aldrig kravlet i træer med rulleskøjter på . Men det kan jeg vel nå endnu. :-)

En episode jeg husker tydeligt , var dengang jeg havde fået en flyvemaskine , hvor vingerne drejede rundt. Mine forældre havde et sommerhus i Herlev og der kom vi jo på "landet" hver sommer frem til jeg var 10 år gl. Nu er sommerhus nok så meget sagt, for det bestod af en gla jernbanevogn , der over en del år blev beklædt med blokhusbrædder , og til os 4 unger blev der bygget til efterhånden som vi kom til verden.

Børneværelset havde noget så fint som ovenlysvinduer, og de var lavet af råglas (uden armering) . Her kommer ovennævnte flyvemaskine ind i historien : Der var nemlig ingen vind den dag det nye legetøj kom som en gave. Så jeg tænkte, at der da måtte være meget mere vind oppe på sommerhus taget , og kravlede op og løb baglæns for at få flyet i luften.

Det næste jeg huskede var: at jeg lå i min nyfødte lillebrors barneseng omgivet af glasskår og blødte kraftigt , fra sår alle steder på kroppen. Jeg var åbenbart trådt ud på råglasruden og røget igennem . Lillebror lå heldigvis ikke i den . Dengang kunne man godt have haft brug for mobiltelefon , for nærmeste tlf. var oppe hos en lille købmand nogle km væk .

Jeg kom på sygehuset og fik mine 156 sting , jævnt fordelt over hele kroppen , og lå der en uges tid . Den eneste fordel jeg kan huske var, at jeg missede 2 mdrs skolegang .

1 enkelt gang blev jeg kørt over af en Trabant - det kostede kun en uge på sygeguset.

Det vil nok blive for omstændigt at genfortælle det hele , men som #1: jo nævner så var tiderne lidt anderledes .

Der var skam også lege der ville blive anset som direkte strafbare idag - Dengang hed det bare drengestreger. :-)

snoopyzrainbow — 17. oktober 2008, 21:48

Hvor er det bare sandt!!
Altså min søster og jeg sku oz ha lidt vuggedøden flere gange,for vi sov altså på maven som spæde.
Og alt det der med legen med pinde,kravle i træer,drøne ned af bakken på rulleskøjter,i ved de sølvfarvet med lyserøde blomster på.uden nogen form for indpakning,eller anelse om hvordan man bremsede..
Jeg var en overgang vild med at lege med de der små bondegårdsdyr i blød gummiagtig plastik,og var evig stolt,da jeg,under leg i garagen,fandt en gris mere...indtil min mormor lige skulle kigge nærmere på denne her nye gris og opdagede det var en museunge!! Oh rædsel,tænk på alle de sygdomme den ku ha slæbt med..tsk tsk.
Eller når man trak en plastikpose over hovedet,og fik skideballer,fordi posen ville kvæle én.

Jeg gik meget op i ridning da jeg blev større,og har haft mange heste.Styrtede engang på den ene,så både hest og jeg blev flået fra hinanden(bogstavlig talt)..jeg tudede..fordi mit snørebånd var knækket*doh**doh* og dengang kastede man sig op på et kræ uden at den var tilredet,uden problemer..i dag tænker man sig om en ekstra gang,det ku jo være man kom til skade...
suk..savner faktisk dengang man var ubekymret,og "uvidende". Dengang man ku spise en rød bøf uden at spekulere på div.parasitter,bakterier og sygdomme...dengang hvor ingen vidste hvad en laktose-allergiker var..

Brain — 17. oktober 2008, 22:30

Ahh ja det var tider.

Jeg kravlede i træer, og plukkede en hel spandfuld snegle til væddeløb. Mor flippede ud når jeg tømte spanden ude på trappen*rødmer*

Brib, vær du bare glad for at rulleskøjterne ikke var opfundet da du var dreng;).
Jeg havde nogle fine røde hjul med remme på der kunne spændes ind og ud. De blev monteret under træskoene, og så kunne jeg køre ude på fliserne. Dokdokdokdokdokdokdok KLUMS AAV MOAR Hm... Dokdokdokdokdokdokdokdok KLUMS Hrmf av Dokdokdokdokdokdok
Det undrer mig at jeg stadig har ankler...😛

Da jeg var i lære som maler gik jeg på de mest mærkelige "stilladser" uden at spekulere på om det var farligt. Nu tør jeg nærmest ikke stå på andet trin på en stige. - Og jeg var ved at gå i panik den anden dag fordi jeg ikke havde fået mobilen med på arbejde*blink* Suk Jeg er blevet moderne...

snoopyzrainbow — 17. oktober 2008, 22:42

#11 😀:Ddem kan jeg godt huske,de var der også i blå..sån nogle har jeg også haft(før barbie rullerne)
Og ja,man føler sig meget nøgen uden sin mobiltelefon..*doh*

jery — 18. oktober 2008, 01:09

Nogen, der også har spist regnorme som små, når de var sat i kravlegården udenfor?
Jeg kan faktisk huske vores første fjernsyn, som blev købt for min skyld i 1956. Wow, der var nogle timers sort-hvid politikerdebat flere timer om dagen!
Byttede i øvrigt min 3. bil - en WV 1200 12-volts til et farvefjernsyn i 1978.

Dubja — 18. oktober 2008, 09:53

Ingen regnorm, men mine forældre har da et fint billede af mig kun iført englekrøller, mens jeg spiser jord ude i indkørslen ved det nybyggede hus, som de nu har boet i i knap 30 år.

Nogle år senere husker jeg klart og tydeligt at have slåsset med kæppe nede ved bækken, at sjokke rundt med bare tæer i samme bæk, og skære mig dybt i foden på et stykke glasskår, at styrte på cyklen og smadre hovedet ned i styret(som bare var et jernrør, da proppen for enden var faldet ud) og slå mig til plukfisk så blodet strømmede og jeg måtte til lægen og limes. Jeg har ikke tal på de "farlige" ting vi lavede. Jeg skvattede ned fra taget og brækkede benet, vi lavede krigslandskaber med vores små soldater, hvor vi begravede kanonslag i landskabet så der kunne eksplodere nogle bomber, osv osv.

Det var sgu tider.

Luna — 18. oktober 2008, 12:12

#13 Hehehe... Kan huske, da min mand og jeg købte vores første brugte farvetv. Det var så stort, vi kunne dækkke op til jeg ved ikke hvor mange, hvis der skulle mangle bordplads. Og så med flotte skydelåger. 😀

Ja. Da man jeg var barn, var der ikke så meget legetøj. Så fantasien blev flittigt brugt. Slik, selv tyggegummi blev pænt gemt til dagen efter.... Lidt svært var det da, at få "gang" i tyggegummiet igen. Men hvad. Slikket blev skam også pænt "delt" mellem os. Slikkepinde, salmiakstænger osv. gik selvølgelig på omgang, mellem hvem man nu var veninder med dén dag. 😛
Hvis man var sliksyg, kunne man være heldig, at mor lavede et kræmmerhus med havregryn, sukker og kakao... Det var så tørt, det støvede om ørene på een.
Eller det berømte røræg. Æggeblomme med sukker. Der skulle røres godt, til det blev lysegult. Men så gik tiden med det. Hvis man var rigig heldig, kom der også kakao i.

Det var dengang, de stækeste overlevede. 😀

jery — 18. oktober 2008, 16:44

#15: ja, og før Salmonella - det var nr. 1 slik med sådan en "æggesnaps". Mærkeligt, at der stadigvæk er tænder tilbage.
Sukker + havregryn kom på panden hos os, så var der dejlig karamel.

Smeden — 18. oktober 2008, 17:06

Ja og skulle man noget, så var det op på "jernhesten" hvis det ikke lige var at man skulle spille kamp ( håndbold, fodbold,osv) på udebane så kunne man blive kørt, men ellers have man bare at cykel, boede ud til en landevej hvor der både blev kørt sukkerroer og æbler, så man lærte at passe på ( siger ikke at det er alle cyklister der ikke kan køre ) men skal børn noget i dag så er det ind i bilen;( og erdet godt eller skidt

Bingocaller — 18. oktober 2008, 17:14

Er 27 nu men syntes godt jeg kan snakke med - har prøvet alt beskrevet og værre til. Både i mine børnedage og for ikke så mange år tilbage - man laver sgu mange dumme/sjove ting og har heldigvis arerne til at minde mig om hvor sjovt det var!

Det eneste jeg er "ked" af ved at blive "voksen" er at man ikke kan "lege" mere. Jo man kan prøve - men dengang man kunne sidde i timer og lege med sine actionsmænd og bare lukke virkeligheden ude. Det var sgu tider. Det kan jeg desværre ikke længere.

Jo kan godt sidde og strirrer ind i min tank en times tid og bare koble fra - men det bliver desværre aldrig som dengang hvor man ikke havde en bekymring i livet - og bare kunne vælte rundt. Det kan jeg godt savne nu og da....

Luna — 18. oktober 2008, 18:42

#17 Ja... Jernhesten blev altid brugt. Jeg blev aldrig kørt nogensteder. Cyklede gladeligt i alt slags vejr de 8 km. ud på landet hvor "min" rideskole lå kl. 6 om morgenen i weekenden, for at hjælpe med at muge og rense hove på 20 heste. Det gav en gratis ridetime... Hvis man var heldig.
Når det var vinter, hjalp man nybegynderne med at sadle hestene og løbe ved siden af dem i deres time. Det gav gerne 1 kr. af forældrene, til et varm krus kakao som man kunne trække i en automat.... Det varmede dejlig om vinteren. 😛

Det mest ondsvage jeg har lavet på cyklen, var at jeg ville se, hvor langt jeg kunne køre med lukkede øjne.... Det blev ikke så langt, da jeg landede på køleren af en bil. 😀

helene — 18. oktober 2008, 19:54

altså, #19, det siger jo så noget om at alting er relativt .. 😀 .. jeg cyklede da godtnok også en del rundt som barn, men jeg blev s.. kørt til ridning, ved ikke hvor min mor fik den tålmodighed fra, men hun kørte mig og min søster i flere år en gang om dagen vist for at ride rundt på en hest, som så var vores egen ...til gengæld cyklede jeg 7 km til skole hver dag også .. *uhh*
Men jeg kan oss godt huske den med det første sort-hvide fjernsyn ... lidt af en revolution .. men hva' - kan oss huske da jeg sad i sydney i 96 og var vildt imponeret over at jeg kunne læse overskrifterne på berlingske tidende på nettet.... det var da ligeså vildt mærkeligt. Man skal ikke være ret gammel idag for at synes at man har været med dengang hvor alting var helt anderledes, det går rivende hurtigt hele tiden .....
Men så er der selvfølgelig den med mælkemanden som kørte rundt og satte flasker på trappen, det er skisme længe siden, men det kan jeg også godt huske ... er nu ikke sikker på at han også kørte med hest, selvom det synes jeg også jeg erindrer 😀:D:D ... men det er nok noget jeg har fået fortalt ...eller drømt ...
og så var der iøvrigt jo altså altid sne om vinteren dengang ....er det ikke rigtigt??

Luna — 18. oktober 2008, 20:12

#20 Hehehe... Jamen det er det da. Helene. 🙂
Ja. Dén luksus havde jeg godt nok ikke.... Men så kunne jeg til gengæld spytte hen til min skole.

Efter cyklen kom knallerten jo. Den røde Puck kørte jo en hen, hvor man ville. Det var dengang vi mødtes omkring knallerterne og nogle af drengene havde jo nogle lækre større skønheder. Der var det var jo lækkert at komme bagpå. 😉
Kan huske, vi først fik den famøse telefon hjem, da jeg var 15 år. Det var dælme noget der rykkede. Slut med at gå over på stadion får at ringe.
Fik som nogen af de sidste af dem jeg kendte farvetv hjemme... Som min far sagde. Man kan jo alligevel se forskel på fodboldspillerne og man vænner sig vel til de farver, så man ikke lægger vel ikke mærke til dem. 😀

Kan selvfølgelig huske flaskerne og var det ikke mejserne der var dygtige til at åbne dem?
Syntes at kunne huske mælkevognen, når jeg var i Asaa hos morfar.
Men husker mest de mere larmende sporvogne, da vi boede i Istedgade. Så da vi flyttede til Glostup tog det lang tid at vænne sig til stilheden. Plus at der gik køer på den anden side af gaden.

helene — 18. oktober 2008, 20:24

jeg havde en velo solex ... det var godtnok også noget af en oplevelse, mener jeg er væltet en del gange fordi man skulle lige koordinere den med at sætte motoren ned på hjulet på det rigtige tidspunkt ... ah, havde da også en puch maxi senere ... hehe... rød

Luna — 18. oktober 2008, 20:30

Kan også huske gademusikanterne der kom i gårdene og spillede og sang, mens vi unger løb rundt og samlede pengene, der var pakket ind i papir sammen til dem.
Var også med farmor nede i kælderen, hvor der blev vasket tøj. Gruekedlen fik lige nogle slag inden der blev fyret op under den, så rotterne kunne nå og smutte ud.
Og at vi tog på badeanstalt. Bad hjemme fik vi først, efter vi flyttede til Glostrup.

Ja... Man kunne blive ved. 😀

helene — 18. oktober 2008, 20:41

😀:D:D hold da op.... Luna, - lyder som forrige århundrede ... æh, det er det vel ret beset også ...

E.czerwionka — 18. oktober 2008, 20:41

Ja og den gang havde man respekt for voksne, sku ikke som ungdommen idag.;(
#21 mødtes omkring knallerterne og nogle af drengene havde jo nogle lækre større skønheder. Der var det var jo lækkert at komme bagpå. hvad er det for nogle lækre skønhedder du snakker om *GF*😉

Gitte B.P. — 18. oktober 2008, 21:12

Ja, jeg var barn i en campingfamilie. Det var skønt. Jeg husker bondemandens loft hvor vi byggede huler i halmballerne, slæbte gamle bilsæde derop, og tændte starinlys. Og tænk vi overlevede det, selv om lysene nok ikke var den bedste ide. Og så er jeg kommet hjem med gaver til min mor i form af en kasse med et pindsvin, som hun fejlagtigt troede var de varer jeg skulle hente ved købmanden, hold kæft hvor hun skreg. En anden gang var det en hel muserede, som jeg straks blev sendt retur med. Engang besluttede en veninde og jeg at skyde genvej hjem til campingvognen ved at svømme tværs over bugten, utroligt vi ikke druknede, for de var sgu langt og vi gjorde det aldrig mere. Og vi fortalte heler ikke derhjemme hvad vi havde lavet!

Akvarie West — 18. oktober 2008, 21:44

Jeg legede i gården med de andre, og der var et par stykker der havde små tohjulede børnecykler. Og da jeg tit lånte en af den når vi kørte race rundt i gården, troede mine forældre jo, at jeg godt kunne cykle, da de gav mig en cykel til min 5 års fødselsdag. Det var en for mig stor cykel, som jeg kunne bruge når jeg skulle cykle sammen med mine forældre, men jeg var da heldig, at min far var med nede i gården, da jeg skulle prøvekøre monstret, for han nappede mig lige nogle meter før kældertrappen. Jeg kom med fuld drøn, og vidste ikke hvordan jeg skulle bremse, for de små cykler jeg havde lånt tidligere, havde alle håndbremse 😮

En dag hvor det gik vildt for sig og hvor de store var med, legede vi inde i et tomt hus på nabogrunden. En af de store drenge havde en gasmaske, og der blev vist leget krig. Jeg husker at der var nogle der kravlede ud af vinduerne på første sal, og ned at et tov.
Det var også en af de store drenge, der en anden gang kravlede ud på taget over 4. sal i en opgang, hen af taget, og ind gennem et tagvindue i den næste opgang.

I har selvfølgelig også kørt på rulleskøjter efter en cykel, ved at holde i bagagebæreren, der er mærkeligt at der ikke skete mere.

Akvarie West — 18. oktober 2008, 21:55

#23 Ja, der kom nogle stykker fast hver sommer og spillede, og vi unger gik og samlede de penge op, som blev smidt ud af vinduerne i små stykker avispapir. Vi havde også en skærsliber der kom nogle år, og sad i gården på sin sjove cykel og ordnede folks knive og sakse. Ja, det var dengang hvor man kunne gå op til slikmutter, og købe for 10 øre 1 øres ting. I dag tror ungerne vel at slikmutter er noget frækt 😀
Jeg kan huske at jeg har set min mormor bruge vaskebræt, og når jeg besøgte min oldefar, så husker jeg mælkevognen, hvor min mormor gik ud med et vandfad og fik det fyldt op med mælk. Jeg er da godt nok glad for at der er sket ting og sager siden da.

Luna — 18. oktober 2008, 22:48

#24 Loool Det er det vel. Det var inden Istedgade blev fræk. Og man som 5-6 årig væltede over gaden mellem bilerne, uden at forældrene fik dårlige nerver.

#25 Ja.... Da jeg var barn kunne man risikere en over nakken. Har selv haft en, vi kaldte gorillaen (grundet stor hårpragt på kroppen), efter os unger med en lang kæp gennem 3 husblokke, fordi vi legede i buskene. Det var ikke noget vi sladrede om, når vi kom hjem. Men han kunne så til gengæld heller ikke se ud af vinduerne, lige så snart den første sne faldt. 😀
Dengang, der boede der mange gange både tre og fire børn på ét værelse og at en en røvfuld var med flad hånd, bøjle eller hårbørste.
Ja, ja.... Nu har jeg jo ikke tjek på DIN tankegang. 😉

#27 Jeps....Det var dengang at rulleskøjter var af jern og blev bundet fast på skoene og kunne udvides efter skostørrelse. Hold k.... hvor kunne de larme. 😛

#28 Jaah... Kan huske skærsliberen der kom på cykel. mens han cyklede sang han skærslibersange.

Skal da også liige have med at man gik i skole om lørdagen.

anitabritt — 18. oktober 2008, 23:20

Fed og mindevækkende tråd:D
Jeg er selv opvokset på landet med naturen i baghaven.Fjollede altid rundt nede ved fjorden og fyldte bøtter,poser og lommer med alt hvad der kunne findes dernede.Elskede de små pytter og bække og hvad der ikke har været hentet hjem til mit gamle brunkittede akvarium...
Havde en forkærlighed for kræ, der af een eller anden grund, var i nød.
Kørte mine cykeldæk tynde, for at redde salamandere, frøer og andre stakler, fra den sikre død i lossepladsen (gammel grusgrav), når Troldfabrikken eller havnevæsnet besluttede sig for at hælde slamaffald ud i de små fine søer.
Slæbte en hel pindsvinefamilie med hjem under sengen, fordi deres mor var traffikdræbt.
Når jeg tænker nærmere over det, fatter jeg ikke min mors tålmodighed og tolerence.Den værste straf hun kunne byde mig, var at hele "hospitalet", skulle flyttes ud i legehuset.
En af gangene jeg blev forvist, havde jeg hjembragt et par frøer, som havde nogle trælse sår.Min far havde mink, så jeg havde set at han brugte noget penicilin pudder til at hjælpe helingen af sår hos minkene.Dette blev også testet på frøerne, men da de havde et stort behov for at kunne tage en svømmetur, blev det hurtigt skyllet af.
Min farmor boede et stenkast fra mit hjem og jeg havde opdaget at hun havde gebis (det var absolut ikke noget offentligheden skulle vide).Fandt det en morgen i hendes natbordsskuffe sammen med noget proteselim og hun blev noget oprørt over "opdagelsen".
Da jeg stod med problemet omkring det afvaskede penicilin, fik jeg pludselig en lys ide: Det lim fra skuffen måtte da kunne holde pulveret vandfast !
Op til farmor og hente tuben, penicilin pulver på sårene og vente til det var tørt.......og det virkede !
Problemerne kom først da vi havde et større familiebesøg et par dage efter og da de inspicerede mit værelse, var der en faster der spurgte til de underlige lyserøde pletter på frøerne.Efter forklaringen af dette blev farmor meget bleg i ansigtet...og jeg blev sat til at flytte hele "hospitalet" ud i legehuset.

-Jinx- — 18. oktober 2008, 23:27

Gode tider,

Jeg voksede op i en lille landsby i midtjylland i 70'erne og starten af 80'erne, dengang legede vejens unger med hinanden, skoven lige bag os,. Huler blev bygget, der blev leget ta - fat, kastet æg ( gribe æg), sparke til dåsen etc.

Sidste år, skulle jeg lave nogle samarbejdsøvelser med mine elever på efterskolens kajakhold, og tog dem med i skoven, for at lege. Halvdelen anede ikke hvad "sparke til dåsen" var.

I år ville jeg give mine elever i 8.klasse en gevinst, da de virkelig havde knoklet for at ændre kultur og adfærd, og tilbød sammen med forældrerådet at tage ud på overlevelsestur i en weekend -men tror I de ville? nej, da de hørte at der ingen mobiler måtte komme med, sove i telt, ingen mulighed for bad andet end i havet etc. så betakkede de sig..

Jeg mener at folks skrøbelighed og sygedomme skyldes, at alt skal være så sterilt.. Det er jo næsten sådan at ungerne af dagens Danmark skal koges... Vi gamle, tog altså ingen skade af den jord vi spiste, kunne sagtens gå ud i haven og grave en gulerod og og børste den fri for jord. etc. Måske derfor var vi heller ikke så modtagelige for sygedomme.. - Vi var hærdet..

E.czerwionka — 19. oktober 2008, 19:49

Kan også huske lidt fra dengang, kan huske at vi rendte hjemme hos mormor og morfar, og lavede bue og pil som vi brugte til at lege cowboy og indianer med, det var tider, kan også huske fra fritidsordningen hvor vi lavede papirjetjagere og monterede nåle i spidsen af dem, det gør skide ondt at få sådan en i nakken kan jeg huske 😀:D:D og jeg boede som barn i boligkompleks, med kælderrum, som vi fyldte med græs, nøøøøøjhhhh hvor blev viceværten sur 😀:D:D:D:D:D Og kan huske jeg var på ferie hos mormor og morfar, og en morgen var morfar taget cyklen fra birket på lolland og cyklet til køge for at søge arbejde som grøftegraver, og nu er der nok mange unge mennesker som spørger hvad en grøft er.

Gitte B.P. — 19. oktober 2008, 22:19

Hvor er det her altså en underholdnde tråd. i forhold til til #32 fortæller min mand hvordan han og hand søskende (de var 6 - hvor ser man det i dag?) havde et pusterør som en dag af min mand, blev monteret med en pind med en nål, som efter et drillerri endte langt inde i læggen på den ene bror.

Kommer også i tanke om hvorledes mine brødre prøvekørte en dukkevogn, ned af trappen fra loftet i mine bedsteforældres hus .... med min kusine i!*blink*

Akvarie West — 19. oktober 2008, 22:42

Vi satte et par elastikker mellem tommel- og pegefinger, og i starten brugte vi foldet papir til at skyde med, men det blev skiftet ud med kontorklips af metal. Det var vist en del af datidens våbenkapløb.
Vi brugte også pusterør hvor vi skød med nåle. En af mine klassekammerater ramte sin lillebror i panden med en nål ... det fik os dog til at tænke lidt over hvad der kunne være sket 🙁
Om vinteren byggede vi snehuler, hvor vi kunne være 5-6 personer i, og så havde vi starinlys med..... nå nej vi måtte jo ikke lege med ild *rødmer* Det var måske også derfor vi smeltede vores legetøjscowboyer over et lille bål... inde under nogle buske, så ingen kunne se os.

Dan — 20. oktober 2008, 15:32

Jeg levede en del af mit liv i en baggaard i Broenshoej og kan kun nikke genkendende til de fleste indlaeg. Men er det ikke os som overlevede, der skriver i denne traad? Som Christian antyder i #7. Der var naesten heller ingen unger, som blev tvangsfjernet pga. ekstrem forsoemmelse og misbrug. De gik senere til i social deroute og kom maaske aldrig paa nettet. Jeg ved ikke, hvordan jeres ungdom gik, men 70erne blev for os tidlige teenage-unger i Brh livligt krydret med alverdens stoffer. Der blev ikke lagt fingrene imellem, og kun dem af os, som besad en vis (genetisk?) tolererance kom ud med med skindet paa naesen og centralnervesystemet i nogenlunde funtion. De andre gik ned eller tog sig selv af dage og bidrog saaledes ikke til den genetiske pulje. Men jeg lytter stadigvaek til Ramones "We're a happy family" og vil egentlig ikke bytte med dagens boern og unge. Vi havde det utroligt sjovt, men jeg er desvaerre ikke saa sikker paa, at jeg selv kan byde mine boern den samme frihed. Men jeg lover at proeve!

De bedste hilsner
Dan

E.czerwionka — 20. oktober 2008, 15:44

#35 Nu du nævner stoffer kom jeg også i mine unge dage i de kredse, og jeg hører tit om nogle af de gamle rødder som man rendte sammen med dengang, er døde, det sætter ligesom tankerne igang, godt man kom ud af det lort.🙁

Luna — 20. oktober 2008, 17:44

#35 Nu er det en sjovere tråd for os med et par år på bagen.
Selvfølgelig er der ting, der er blevet bedre og heldigvis for det.... Vil ikke kommer nærmere ind på det, da det er en morsom tråd og vil ikke ødelægge den. Nu er det det sjove og måske lidt anderledes, der denne gang bliver fokuseret på. 🙂

#36 Jamen det er der jo desværre også alt for mange der dør af i dag. Alt det negative og skrækkelige kan vi jo skrive om i måneder... Lad os nu holde tråden i den hyggelige ende af skalaen. 😉

Smeden — 20. oktober 2008, 20:50

Kom til at snakke med en barnsven om emnet, og vi kan begge huske at man kunne købe 1 øres og 2 øres kiniser i pakker til en krone til nytår og de lidt større 10 øres men dem måtte vi ikke selv tænde. Min far var her til aften med noget "skrammel" jeg ikke havde fået med da jeg flyttede hjemmefra *rødmer* og da jeg gik det igemmen fandt jeg en gamel blik æske og den indeholder sgu en masse 1 øres:D

jery — 20. oktober 2008, 21:37

Ak ja, nu er mindste møntenhed i DK en 50-øre, og jeg har sandelig oplevet at blive opfordret af min dyrlæge til at betale for den seneste vaccination med Dankort, fordi jeg så ville spare 0,25 kr. Regningen var på xxx,25 og skulle betales med kontanter xxx,50. Blev så også nedrundet i kiosken i dag, fordi det blev xx,20.
Dengang, der var ordentlige vintre, altid hvid jul, alle kørte på cykel, og den værste vold var en blodtud, da var man lykkelig for en 1-øre = 1 pinocchiokugle.

-Jinx- — 20. oktober 2008, 22:04

# 39 ja eller "hold kæft bolcher" for 25 øre stykket... 😀 De var nu gode de hvide med sorte striber....

Dan — 21. oktober 2008, 01:04

#37 Ok - maaske tog jeg overskriften og oplagget lidt for alvorligt... Jeg holder lav profil. 😀

jery — 21. oktober 2008, 07:28

#40: det er et nymodens påfund. For 25 øre kunne man få en sodavandsis.

Peter B — 23. oktober 2008, 14:58

Tænk så på hvor meget akvarievand vi har "drukket" gennem årene;)

brib — 23. oktober 2008, 16:17

[citat]Tænk så på hvor meget akvarievand vi har "drukket" gennem årene;)[/citat]

Ja eller suget ned i lungerne fordi man var lidt uopmærksom da man sugede i slangen :-)

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.