RCS Æder af planterne ?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Mr.Frog — 3. oktober 2008, 15:53

Jeg har lidt problemer med planterne og mistænker mine små røde rejer for at æde af dem. `Jeg tror der er ca. 40 stk i mit 160L
Er der andre der oplever samme ?

Ullits — 3. oktober 2008, 16:34

hvad har du ellers i akvariet ?

Mr.Frog — 3. oktober 2008, 16:45

#2
RCS,Amano Rejer, Ballon Mollyer, Guppyer, Pansermaller, Hvid Skybjerg, Netsmerlinger og lidt brune snegle.
Der bliver spist af bladspidserne/siderne. Derfor ligner det at der er andre end snegle der æder af dem. Jeg synes det er kommet efter at RSC´erne er sat i. Men har også en ide om det måske kan være Mollyerne

Luna — 3. oktober 2008, 16:52

Mine RCS har aldrig rørt planterne. Og jeg har haft mange i akvariet.

Mr.Frog — 3. oktober 2008, 16:56

Tog lige et billede

Ullits — 3. oktober 2008, 17:32

det er formentlig dine netsmerlinger der er gavtyven...

Mr.Frog — 10. oktober 2008, 20:56

Jeg har fundet ud af det. Hapsede en af slynglerne idag mens den sad og åd af planterne.
Amanorejerne guffer altså af planterne 😮

stonny — 10. oktober 2008, 23:05

Det lyder mystisk. Jeg har amanoer i to akvarier. Rejerne rører ikke planterne overhovedet. Fodrer du dem med reje- eller mallepiller? Det kan måske give dem et mere velsmagende alternativ til dine planter.

snoopyzrainbow — 10. oktober 2008, 23:34

Jeg mistænker ny mere dine snegle..specielt hvis det er brune mysteriesnegle..de er nemlig ret glade for planter..*skeptisk*

jery — 11. oktober 2008, 01:44

Amano sidder tit og spiser af bladene - men det er altså alger og fnuller oven på bladene og ikke af selve planten.

M.Ploug — 11. oktober 2008, 14:17

Mon ikke at dine amanoer bare sad og guffede noget af det døde væv fra bidestedet?

Mr.Frog — 12. oktober 2008, 17:48

Nej, Jeg kunne se Amanorejen sad og klippede små stykker af bladene af, og puttede dem i munden og åd dem. Der var ingen tvivl overhovedet.
#8
De får lidt mallepiller med spirulina og Tetrata pro Vegetar crisps. Samt andet flagefoder med grønt.
Jeg har Amanorejer i 3 akvarier og har haft dem længe. Dette er det eneste akvarie de laver ulykker i.

jery — 12. oktober 2008, 18:35

#12: så skal du vist lige snuppe et billede af den reje - for Amano er det ikke.

Mr.Frog — 12. oktober 2008, 20:13

jery — 12. oktober 2008, 23:50

Det ligner en Amano meget godt, men de klipper altså ikke i bladene - faktisk har de slet ikke noget at klippe med.

stonny — 13. oktober 2008, 02:27

#15 Det er nu ikke helt sandt, at de ikke har noget at klippe med. De har nogle meget små klosakse på de ben, de bruger til at føre føden til munden. Det er bl.a. også grunden til, at de kan pille et tørret blad, så der til sidst kun er ribberne tilbage.
Du kan se kløerne på dette billede:
http://farm1.static.flickr.com/178/438798858_4baea7bbc0.jpg?v=0

jery — 13. oktober 2008, 07:28

#16: så fik jeg da udvidet min horisont - flot billede.
Skal jeg så også til at revidere min opfattelse af, at de ikke er i stand til at klippe stykker af friske blade jf. #12?

stonny — 13. oktober 2008, 09:39

#17 Nej, det tror jeg ikke. Jeg har også undret mig dybt over, at amanoer æder planter. Mine gør ikke. Måske er det en speciel mutant Mr. Frog har: Caridina multidentata var. floragufferalis 😀

Ullits — 13. oktober 2008, 12:21

Hehe... ja, det kunne tænkes... men det er meget skarpe og afgrænsede klip der er i bladene .... men samtidig er de så store de huller og det afklip, så jeg synes næsten at det virker for stort til at være rejearbejde især på det første billede.. det ligner en echinodorus...

en anden ting jeg har tænkt på, er om du ikke skal have gjort noget ved de alger der sidder i kanten af bladene;)

Mr.Frog — 13. oktober 2008, 21:10

#17 #19
Jeg sad og observerede Amanorejen mens den lavede ulykker, så jeg er slet ikke i tvivl om det er den som klippede af bladet.
Mht penselalgerne, så er det noget som er kommet frem her i den sidste tid. Og jeg er lidt ked af at se på dem. Så jo, dem skal der selvfølgelig gøres noget ved. Hele akvariet skal omlægges, så det bliver behageligt at se på det igen.

Ullits — 14. oktober 2008, 15:25

Ok, det bliver spændende at se om der kommer flere af den slags indlæg omkring amanoerne..

du bliver ikke penselalgerne kvit ved at omlægge akvariet ... tværtimod, så skal det hele jo til at starte op forfra...

du vil være bedre tjent med at få hele dit gødnings tilsæt osv sat i et ordentlig system... så forsvinder de af sig selv i løbet af noget tid... du skal prioritere planterne så kan det lykkes...

Mr.Frog — 14. oktober 2008, 22:22

#21
Nej nej, men det er fordi jeg ikke har haft tid til at passe det her på det sidste og har et CO2 anlæg som jeg har haft liggende i ½år nu. Som også lige skal monteres.
Samtidig skal jeg så lige indrette det på ny. Men også som planteakvarie. Lige nu gøder jeg lidt tilfældigt med flydende multigødning og Carbo.

Ullits — 14. oktober 2008, 22:52

husk nu at få noget rødler i bunden det gør underværker...

Mr.Frog — 14. oktober 2008, 23:08

#23
Jeg har allerede Tropica plantesubstrat i bundlaget og er ret skuffet over det. Jeg gøder med tabs ved rødderne og med flydende gødning. Kører med planterør der jævntlig bliver udskiftet. Føler ikke jeg kan gøre ret meget mere for det. Andet end at koble mit CO2 anlæg på og præcisere gødningsmængden.

Ullits — 14. oktober 2008, 23:17

co2 er et must...

tropicas plantesubstrat indeholder ikke noget specielt, som ikke kan tilføres via dekorationsler... du skal have fat i noget rødlersgødning som det jeg anbefaler...
og så skal du også have makro og mikro i det rette forhold ... det er der ikke i kommercielle produkter, som er en standard gødning der ikke er optimeret på nogen måde..

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.