Årstemperaturforløb.
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
flyvefisk — 19. september 2008, 13:26
Selv sænkede jeg altid tidligere temperaturen et par grader om vinteren, det havde jeg lært af de "gamle" akvarister i mit daværende netværk. Det ville være til gavn for både fisk og planter. Jeg vil citere fra en af de gamle akvariebøger i serien fra J. Fr. Clausens Forlag, Arend van Den Nieuwenhuizen´s "Labyrintfisk" (bind 11):
"Man hører ofte, at Colisa lalia er døde af bug-vattersot. Forskellige akvarister har eksperimenteret for at finde årsagen til disse dødsfald. Det ser ud til, at fisk som har overvintret ved en høj temperatur, 25-27 grader C. og ved en høj vandstand (40-60 cm.) for det meste døde, når de var ca. halvandet år gamle. Ved et tilfælde kom nogle akvarister på sporet af, at hvis fiskene overvintrede ved en lav temperatur 20-24 grader C. og en vandstand på 15-20 cm. holdt de sig meget bedre, levede i flere år, og kunne til stadighed bruges til opdræt."
Hvad angår det der med temperaturen, lyder det ikke forkert, idet mange også er af den mening, at bugvattersot er en stofskifterelateret lidelse, og der er sammenhæng mellem stofskiftet og temperaturen, hvorved fiskene holdes. Selv har jeg aldrig sænket vandstanden om vinteren, men en sænkning af temperaturen vil jeg altid foretage, det er foruden for fiskene, også godt for elregningen.
Luna — 19. september 2008, 16:31
Ullits — 19. september 2008, 18:31
er du iøvrigt blevet helt færdig med projektet.?
Bruger #687873 — 20. september 2008, 00:15
Det lyder da egentlig meget logisk, John - sænker du temperaturen ca. 2 grader hos alle fisk, uanset hvilken art / race der er tale om?
Panda+ — 20. september 2008, 01:34
Som pansermalle akvarist er der noget der skurrer i ørene her.
Pansermaller følger i høj grad deres hjemsteders årstider.... dvs sommer når vi har vinter og omvendt. De fleste pansermaller har en yngletid der ligger i vores vinter og det kan vi sagtens mærke. Pansermaller går i hi i maj/juni og er lige ved at vågne igen nu her i september. Så sent som idag (øøh det er sent... så igår) har jeg haft to arter i leg.
flyvefisk — 20. september 2008, 03:03
#4 Jeg har to akvarier helt uden varme, filter, gennemluftning o.s.v. de får selvfølgelig bare lov til at køre videre sådan, Det ene er på ca. 110 liter, og der går et kuld sværddragere, vel 70-80 tilbage, efter at jeg har givet nogle bort. Det andet er på 80 liter og huser et kuld platyer på cirka 60 samt noget Sphenops yngel. planter og især fiskene stortrives. Mine to Paros akvarier på virka 30 liter lader jeg være på de 25 grader, de står på nu, jeg tror ikke disse fisk har haft det så varmt i sommer, som mine andre. Alle andre akvarier sænker jeg med ca. tre grader til cirka 22 grader C. Den føromtalte tandkarpeyngel er resterne af de fisk, jeg anskaffede i april til opstart, så foruden Paros´erne har jeg så kun alle de andre labyrintfisk i mit 250 liters akvarium, og de bliver musketeer: en for alle og alle for en, 22 grader til alle.
#5 Så må dine maller have haft det varmt her i sommers, hvis det skulle være deres "kolde" tid. Nogle af mine akvarier var helt oppe på 28 grader, et enkelt endda 30. Jeg tror, at det lige så meget er vekslingen, som lige hvornår den ligger, det kommer an på. Vi ville jo heller ikke kunne blive forårskåde, hvis vi ikke havde været en gruelig trist vinter igennem. Nu ved jeg godt, at ikke alle er lige hårdt ramt af sommervarmen, men mine akvarier er i et sydvendt værelse med masser af sol, så mine får en pause, medens du går i leg med mallerne...jeg må lige ind på din profil, og se hvilke maller, du har. PS! i morgen skulle der være fotos på alle Parosphromenus artsbeskrivelserne, men jeg tænker du allerede kender dem, jeg har fået lov at bruge dem af Günter kopic.
stonny — 20. september 2008, 10:05
#6 Nogle pansermaller har en "indbygget" kalender, så det er ikke kun et koldt styrebad, der initierer leg, men også tiden på året.
Akvarie West — 20. september 2008, 12:48
Da vi havde Geophagus pellegrini med hjem fra Colombia, begyndte de at lege i november. Og efter en pause på et halvt år eller mere, begyndte de igen året efter med at lege i november.
flyvefisk — 20. september 2008, 13:28
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.