Hvor mange hunkampfisk i et 54 liters?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Mysteries — 18. september 2008, 11:29

Jeg har lige nu 2 fuldvoksne hunner og en hun på 4 måneder i et 54 liter, sammen med lidt platy, 1 ancistrus og et par pansermaller. Da der er tyndet noget ud i platyerne begynder der at være plads til et par ekstra fisk. Jeg får sjovt nok heller ikke så mange overlevende unger fra platyerne efter at der er kommet kampfisk i akvariet 😀, så min selvfornyende platy bestand er blevet noget formindsket på det sidste.
Det jeg vil høre jer om er hvor mange kampfisk hunner I mener der kan være på 54 liter uden at de bliver stressede. For er der plads til flere, så kan det være jeg vil købe en eller to kampfiskhunner og knapt så mange platyer.

Et lille sidespring: I denne tråd http://akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=732305 skrev jeg om en kampfiskhun der var aggressiv over for de andre. Og ret stor og flot. Hun flyttede til min kærestes niece og fik en stor flot bowle at gå i. Nu så jeg hende for første gang i går, siden jeg forærede hende væk. Hun var helt fantastisk smuk og stor. Jeg kan slet ikke beskrive det. Jeg synes mine nuværende hunner er store med deres ca. 5 cm, virkelig imponerende med flotte finner. Men hende her, hun var mega. Jeg tror hun var omkring 7 cm! Og med meget lange finner. Jeg måtte lige kigge efter æggeknop igen, og jo den var der. Ingen tvivl. Jeg ærgrer mig meget over jeg ikke havde kamera med.

Bruger #844477 — 18. september 2008, 11:32

Jeg har prøvet med 3 hunner i en 112L og det var ingen hit, den ene blev angrebet af de 2 andre, så nu holder jeg dem alle hver for sig, ligesom mine avlshanner

rozzzna — 18. september 2008, 11:42

#1 vil sige du kan have omkring 5 hunner i et 54L med de andre fisk også..

det er et sats om de kan enes, for nogen kan og andre kan ikke 😉 men det er op til dig.. bare sørg for en masse gemmesteder.. det er normalt at de farer i flæsket på hinanden de første par dage, da de skal slåsse om territorier og rang, men de skulle gerne falde til ro derefter.. hvis ikke så gik det ikke 😉

Bruger #844477 — 18. september 2008, 11:45

Så gik det ikke her...😉

Mysteries — 18. september 2008, 11:46

Hmm, ud fra det I to skriver her, kan det være jeg skal nøjes med en enkelt ekstra, for ikke at lave for meget rav i den. Det gik fint da jeg satte min unge kampfisk hun ind til de gamle.

rozzzna — 18. september 2008, 11:52

#5 problemet med at tilføje en enkelt hun er at de andre kan finde på at rotte sig sammen mod den fordi den automatisk har laveste rang.. hvis du kun vil tilføje en så anbefaler jeg at fange de to store hunner op, sætte den nye ned til den lille vente 10 min og sætte de to store derned.. så har den nye hun fået tid til at se sig omkring, og de store vil være dem der er kommet sidst i..

Mysteries — 18. september 2008, 12:47

ok, det var da en god idé. Så er det bare om jeg kan finde en flot hun et sted. Jeg har ikke haft held til at finde flotte platyer de steder jeg har set, så jeg skal ud og se mig om i Kbh. og så kan jeg jo godt vente lidt til jeg finder den helt perfekte hun. Tænker lidt i retning af en rød eller gul hun, nu da jeg har to hudfarvede og en blå.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.