Utæt 250L HJÆÆÆLP ønskes.

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

gundersen — 17. september 2008, 21:13

Arghhh blev ringet op i England af konen der kunne fortælle at mit 250L var begyndt at dryppe en smule.
Mega belastende at gå der 1½ døgn uden at kunne gøre en snus.
Nu er jeg kommet tilbage og det er helt klart bunden det kommer fra, det kommer meget stille ud mellem bord og akavarie bunden, omkring 1½dl på 1 døgn.
Det kommer ikke "op" fra alu rammen så det må være glasset i bunden eller den nederste fyge den er gal med.

Spørgsmål:

1. Er det noget man kan lave eller skal jeg kaste 1200kr i en ny balje hvilket er noget skod efter 3 uger i USA hvor der ikke blev sparet på noget :-)
2. Er der evt. nogen der kan fuge det, hvis det kan lade sig gøre, Bør i nærheden af Køge men kører gerne eller giver en skilling til brændstof.
3. Hvor dælen gør jeg af cichliderne imens, jeg har kun 1 54l med daterens små fisk og et 85l fyldt med malle yngel så jeg ved bliver hapset hvis jeg smider dem i der. Evt. nogen jeg kan få dem "passet" hos ?

HJÆÆÆÆÆP

Bruger #783265 — 17. september 2008, 21:20

Jeg har desværre ikke erfaring med at fuge akvarium om, men vil da lige komme med det tip at købe en stor "bedroller" eller opbevaringskasse (jeg har et par stykker, købt i Bauhaus, der kan indeholde et par hundrede liter). Fyld den med vandet fra akvariet og sæt filteret til. Så kan fiskene sagtens gå der, mens du får repareret akvariet.
Det er en hurtig og billig nødløsning.

Held og lykke med det!

Mv-Ole — 17. september 2008, 21:22

du bøber bare en "murer balje" i byggemarkedet,mener du kan få en på 90 L og smider fisk og teknik der i imens reperationen står på

Bruger #171261 — 17. september 2008, 21:48

Her er en meget overskuelig artikel som måske kan give dig mod på at starte på projektet selv...

http://www.akvarieviden.dk/artikler/vis_artikler.php?tid=38

benchmark — 17. september 2008, 22:08

der findes også nogen angivelige prof akvarie fugere på dba, prøve at kigge det igennem deres pris er 1kr pr liter hvis jeg husker rigtig.

gundersen — 17. september 2008, 22:08

Tak for svarene, det ser rimeligt overkommeligt ud, håber det kun er en utæt fuge og ikke et flækket bund.

Ang. opbevaring af fisk imens havde jeg overhovedet ikke tænkt den tanke, man går jo bare i panik mode og tænker ikke klart :-)

Tror sku jeg kaster mig ud i det istedet for at droppe hele akvariet eller smide 1200 efter et nyt.

gundersen — 18. september 2008, 08:06

Lige et ? mere.

Hvor længe kan jeg have dem gående i en balje og skal jeg fodre ?
Der kommer jo hurtigt til at gå 3 dage før det hele er oppe igen.

kenneth løf — 18. september 2008, 08:23

jeg har et 250 l du kan låne.har selv lige haft en flækket front rude på mit hjørne akvarie

Bruger #783265 — 18. september 2008, 09:19

#7 Betragt baljer/platikbokse, eller hvad du nu opbevarer dem i, som akvarier. Eneste forskel er jo glasruderne og dem lever fiskene fint uden. Du kan derfor have fiskene lige så længe som i akvariet, hvis du passer dem på samme måde vandskift/fodring/filtrering.

nicolai vandhul — 18. september 2008, 13:05

Køb et nyt!
Kunne se i din profil at du har haft utæt 250L før, hvis det er det samme akvarium ville jeg personligt ikke gide at bruge mere tid på det. Du skal købe silikone, murebalje eller bedroller, og måske give et par flasker vin som tak for hjælpen til dem der hjælper dig, plus det er et ret stort stykke arbejde at tætne et akvarium. Det er jo noget med at fjerne alt det gamle silikone og sådan. Siger jeg kun fordi jeg måske på dette her punkt selv er født med ti tommelfingre 🙁
Men altså, jeg ville overveje et nyt. Så har du heller ingen ridser eller noget som helst, og burde holde tæt i mange mange år.

gundersen — 18. september 2008, 15:48

Det er det samme men det var ikke utæt sidst det var kondensvnd fordi toppen ikke var sat ordentlig på 😉

Jeg har indkøbt alt og kaster mig over det, følger den vejledning der var en flink person der linkede til.
Tester grundigt i bryggerset før det kommer tilbage i stuen :-)

poms — 18. september 2008, 16:16

hey gundersen

har lige et råd til dig skær alt fugen ud af det gamle akvarie og jeg mener alt hele vejen rund... og så har danalim lavet noget fuge fjerner til at tage det sidste fuge med. og det er ikke giftig da dfu jo skal rense det med acetone bagefter for at gøre det rent og fedt fri... ny fuge kan ikke klæbe på gmme fuge... men har du spørgsmål kan du ringe skrive dit nr i en pm så skal jeg nok ringe og giude dig igennem det det er rigtig nemt....

brib — 18. september 2008, 16:52

For ca . kr 50.- kan man omfuge et akvarium på 250.l

Men hvis man som #10 har den indstilling at man bare smider ud og køber nyt , er det selvfølgelig det nemmeste .


Selv synes jeg der er en udfordring i at gøre det selv og selvfølgelig lære .

Men sådan er vi jo forskellige .

nicolai vandhul — 18. september 2008, 18:07

#13 Ja Brib, sådan er vi jo forskellige. Jeg tror bare det bliver mere omstændigt, og koster mere end en halvtredser, med mindre man har udstyr til fugning i forvejen. Eller starter bilen og kører land og rige rundt for at finde en billig silikone. Jeg går ikke ind for køb og smid ud, langt fra. Jeg skrev jo også at jeg i denne her forbindelse har ti tommelfingre. Jeg fik et 112L gratis, og jeg fugede totalt dårligt og det var over det hele, og så skulle jeg købe mere silikone og fjerne det gamle og alt det der, og det ville blive dyrt + akvariet var ridset og slidt. Jeg købte et ny, godt nok uden alukanter, men til 396kr, og det er jeg totalt glad for at jeg gjorde. Jeg gav det gamle til en der gerne ville give det en chance, så her blev der intet smidt ud ;-)

gundersen — 18. september 2008, 19:03

Så har jeg sku kastet mig over det!

Tog i Harald Nyborg og købte følgende:

1 stk. 90L balje til fiskene mens jeg skifter fuger. 69,50kr
1 stk. Dana Akvariesilicone. 49,95
1 stk. Fugepistol. 13,95
5 stk. klinger til hobbykniv (havde kniven). 9,95

Ialt 143,35kr

Nu er det tømt og stillet ud i bryggerset hvor jeg imorgen vi gå videre i projektet.

Endnu engang tak for hjælpen, det kan godt være der er et par stykker der får et spørgsmål eller 2 hvis jeg går død i processen :-)

bigmac — 18. september 2008, 20:10

kom en tur i karlemosens akvarieklub der fuger vi selv utætte akvarier om

brib — 18. september 2008, 21:06

[citat]#13 Ja Brib, sådan er vi jo forskellige. Jeg tror bare det bliver mere omstændigt, og koster mere end en halvtredser, med mindre man har udstyr til fugning i forvejen. Eller starter bilen og kører land og rige rundt for at finde en billig silikone. Jeg går ikke ind for køb og smid ud, langt fra. Jeg skrev jo også at jeg i denne her forbindelse har ti tommelfingre. Jeg fik et 112L gratis, og jeg fugede totalt dårligt og det var over det hele, og så skulle jeg købe mere silikone og fjerne det gamle og alt det der, og det ville blive dyrt + akvariet var ridset og slidt. Jeg købte et ny, godt nok uden alukanter, men til 396kr, og det er jeg totalt glad for at jeg gjorde. Jeg gav det gamle til en der gerne ville give det en chance, så her blev der intet smidt ud ;-) [/citat]

Det var nu ikke nogen speciel kritik. Jeg kan blot godt lide at prøve noget nyt og når det lykkes er det en ekstra bonus .

Lim ( sikasil E kr 40.- ) hobbyblads knive 50 stk kr 20 i Lidl . Her bliver der overskud til flere limninger , så derfor mit bud på at det kostede en halvtredser .

http://www.akvarieviden.dk/artikler/vis_artikler.php?tid=38

nicolai vandhul — 18. september 2008, 21:17

#17 Helt i orden 😀
Men jeg kan da se, at jeg gik helt forkert til den da jeg skulle forsøge mig. Skulle lige have lavet sådan en tråd her, så ville det have været så meget billigere, at jeg nok havde givet det et ekstra forsøg. Jeg har lige noteret mig nogle ting her til når jeg på et tidspunkt står med en utæt balje.

stausholm — 18. september 2008, 22:05

brug en skraber i stedet for en kniv. kniven har den ulempe, at bladet knækker. det gør skraberen ikke 😉
et 250L´s akvarie tager 2-3 timer at rense og omfuge. jeg lader akvariet tøre i 2 døgn inden jeg afprøver det.

i denne tråd gav jeg en forklaring på arbejdet.
mit svar findes i #4
http://akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=803822

god arbejdslyst 😎

gundersen — 25. september 2008, 18:08

Hmmm utæt efter første vandtest.
Tog fugen af i det utætte hjørne og et godt stykke tilbegge sider og op.
Rensede og lagde ny fuge og glattede ud over det andet så der ingen kanter eller samling var.

endnu 2 dage til tørring.

Idag igen vandtest og f..... om det ikke stadig er utæt i samme hjørne fatter det simpelthen ikke.

Har nu taget ALLE fuger af igen og renset i bund så jeg kan fuge hele akvariet imorgen igen.
Kan simpelthen bare ikke få ind i mit lille hoved hvordan det bliver ved at komme ud samme sted.

Nå hvis ikke det virker er der en billig hobby til salg, det er sådan noget her der får mig til at miste modet.

furius — 25. september 2008, 19:46

Det prøvede jeg også, selv om Akvariet stod og hærdede i næsten 14 dage.

Nu har jeg tætnet med Trans7( Klar Tec7) akvariet hærdede i 7 dage, der kom vand i det var tæt i 2 dage, så blev det tømt og der kom grus og sten osv i og vand, og pludselig dryp dryp.
Nu kommer det smarte, akvariet blev ½ tømt for vand gruset skubbet væk fra front og side fuger og så fugede jeg bare oven på fugerne og glattede efter med en finger, det fik 2 ekstra gange fugning nu da jeg var igang. " bemærk fugede med vand i akvariet"

Så tørrede jeg eller godt op for vand og ventede spændt, tjekkede og dobbelt tjekkede, fyldte akvariet helt op og ja det er helt tæt nu.

L-drengen — 25. september 2008, 20:00

[citat]Hmmm utæt efter første vandtest.
Tog fugen af i det utætte hjørne og et godt stykke tilbegge sider og op.
Rensede og lagde ny fuge og glattede ud over det andet så der ingen kanter eller samling var.

endnu 2 dage til tørring.

Idag igen vandtest og f..... om det ikke stadig er utæt i samme hjørne fatter det simpelthen ikke.

Har nu taget ALLE fuger af igen og renset i bund så jeg kan fuge hele akvariet imorgen igen.
Kan simpelthen bare ikke få ind i mit lille hoved hvordan det bliver ved at komme ud samme sted.

Nå hvis ikke det virker er der en billig hobby til salg, det er sådan noget her der får mig til at miste modet.[/citat]


held og lykke 🙂 jeg har selv kun dårlige erfaringer med at "lappe" alså kun fjerne noget af silikonen...

gundersen — 25. september 2008, 20:14

L-Drengen, derfor fjernede jeg også alt første gang, fjernede et hjørne da det ikke holdt tæt og nu fjernet det hele igen.

Håber det virker denne gang.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.