Scalare & Discus?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Oliver — 8. august 2008, 19:11

Hej allesammen.

Jeg sad idag og kiggede på nogle Scalare, kom til at tænke på om de kunne gå sammen med discus? *uhh*
- og jeg kiggede lidt på artsbeskrivelserne, men jeg kunne ikke rigtig finde dem? den ville ikke søge så hvis der er nogen som har et link ville det være fedt :-).

også, hvilket Scalare er de flotteste? - og hvad for noget foder spiser sådan en fisk?

Luna — 8. august 2008, 19:14

http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?Name=Pterophyllum_scalare

http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?Name=Pterophyllum_leopoldi

http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?Name=Pterophyllum_altum

Her er lidt at læse på.

Oliver — 8. august 2008, 19:18

#2

Okay tak, lyder umiddelbart som en meget spæende art. 🙂

Luna — 8. august 2008, 19:21

Nogen vil have dem sammen med, andre vil ikke... Det kan jeg desværre ikke svare på , da jeg ikke har begge arter. Så det vil jeg lade de erfarne komme til.

tetracrusta — 8. august 2008, 19:23

jeg vil tror det har noget at gøre med discus går meget stille til foderet og alm scalare kan godt mænge sig for at for foderet,
så vil discussne ikke få så meget mad, men jeg ved det ikke det bare et gæt,
altum scalar er klart den flotteste 😀

Luna — 8. august 2008, 19:32

#5 Vist også noget med, de kan smitte hinanden med nogle sygdomme.

Lau — 8. august 2008, 19:50

Jeg har haft scalare sammen med discus før - også altum, og kender en del andre der også har eller har haft, uden problemer. 😀

Køb evt scalare'ne så unge, at de er mindre end dine discus, så lærer de hurtigt at de store bestemmer, og vil ikke jage med dine discus når de selv bliver store.

men tror sagtens du også kan indføre voksne scalarer i dit akvarium, det er på 720 liter, ikke?

tetracrusta — 8. august 2008, 19:53

lau gik dine altum i almindeligt vand eller hvordan?

Mv-Ole — 8. august 2008, 20:03

#5 du har ret...mine Discus fik ikke lov at komme til fadet..de var nu også ret små
#6 mener det er hulsyge...den bider bare ikke så hårdt på scalaren

Bruger #418058 — 8. august 2008, 20:17

hej.

jeg har selv discus, og min erfaring er at de holdes bedst når de går for sig selv.
Jeg har haft dem de to art til at gå sammen, selv om discusne er store skal de små scalare nok komme først til fodret.
Så min mening er discus holdes bedst med nogle pansermaller. Og scalar sammen med alt det andet, bare min mening.
Og ja det er rigtigt at scalar kan bære på en sygdom som discus kan være modtagelige over for, men spørg mig ikke hvad den hedder.

topper123 — 8. august 2008, 20:28

Det var da godt nok en masse gætværk og ikke ret mange gode råd i her har givet 😀:D:D
Den eneste der har givet et konstuktivt råd her er Lau og luna kom med fine links til artsbeskrivelsen 😉
Scalare er nok noget af det der går bedst sammen med discus ud over rød neon., og speciel altum scalare Jeg har aldrig hørt om nogen der har haft problemer med det.
Lau du har fuldstændig ret i det du skriver med støørelsen på scalarene, sørg for at købe dem fra små så de ved hvem der bestemmer i baljen, så skal dine discus nok få det mad som de er berettiget til.
Jeg syntes nu ikke at discus går stille til fadet når de bliver fodret, mine stod stortset stille hele tiden, undtaget når der kom foder, så skal jeg lige love for at de vågnede op.
Hvad hulsyge angår så er det rigtigt at Discus er mere modtagelige over for det en scalarene, men det har ikke noget at gøre med at scalarene smitter dem, hulsyge kommer som regel af fodret, og det er derfor jeg altid fraråder Discusfolk at fodre med røde myggelarver da disse kan indeholde nogle parasitter som discus ikke kan tåle, men det kan scalarene derimod nemmere.

Bruger #418058 — 8. august 2008, 20:47

Som du nok kan høre så er der mange meninger om det, og der er også en der mener at de andre der prøver at hjælpe bare gætter sig frem.
Men jeg er da vil da ikke udelukke at du kan få det til at fungere.
Så må du jo selv om, om du vil lytte til en der har haft discus i kun 2 år og aldrig har haft discus og scalare gående sammen og alt muligt andet i 8 år.
Men en ting er helt sikkert og det er, at når din discus lægger æg så vil scalarene æde dem omgående.

Oliver — 8. august 2008, 21:11

#11

Hej topper123.

Ja, da du sagde at de kunne blive syge af de røde myggelarver, smuttede jeg lige ned i dyrehandleren før lukketid, og købte mig 5 plader oksehjerte til dem, så skal vi nok være på den sikre side hehe 😀. Mine discsu er præcis på samme måde, du står også stille og roligt i vandet, indtil der er mad, så er de i toppen lige med det samme. 😎, og spiser alt fra mine små neon.

#12

Okay, ja der er mange meninger om det, jeg vil skam gerne lytte til jer alle sammen, det jo derfor jeg spørger herinde, for at få nogle delte meninger, jeg snakkede med en dyrehandler idag (som havde discus) han sagde at han godt kunne få dem til at gå sammen, og at det ikke burde være noget problem ... men der tænker jeg så, at det fordi at han bare ville have solgt mig nogle derfor gik jeg lige hjem og lavede en tråd, for lige at hører om der var nogen som havde erfaringer med det. 😀

Lau — 8. august 2008, 21:35

ang min altum, så havde jeg desværre kun en enkelt stor på 30cm+(højden). den gik fint ved alm. hanevand sammen med mine discus, men nu har jeg heller ikke det værste vand hvad angår sydamerikanere.😛 men fik aldrig købt flere altum, før jeg tog livet af hele akvariet ved en fejl.*rødmer*🙁*doh*

Den med at scalarene tager discusæggene - det skal nok passe, men hvis ikke scalarene gør det, så er der bare nogle andre fisk der gør det - bl.a. Neon.
Hvis man vil yngle med sine discus, så skal de helst gå alene hvis man vil have gode resultater med det, samt det rette vand.

Hulsyge er egentlig en mangelsygdom, som kommer pga. flagelater i fiskens tarme, disse parasitter sørger for at fisken ikke kan optage de nødvendige ting fra foderet som den ellers kunne, og derfor får den huller i hovedet.

En discus vil altid have lidt af disse parasitter i sig, og hvis den ikke behandles korrekt eller bliver stresset mv., så får parasitterne frit spil fra fiskens immunforsvar, og så får de hulsyge, så derfor kan hulsyge også opstå ved for ensartet foder, eller næringsfattigt, derfor kan man ikke nøjes med røde myg, men må også fodre med andet.

Der er dog en hel del meninger om det med røde myg, men jeg tror på at hvis man bare finder et mærke med en vis kvalitet, så sker der intet ved det - hvis de ser dårlige ud eller lugter grimt, så lad være med at bruge dem - der er alligevel ikke så meget næring i dem, som der er i andre typer discusfoder.

Det var noget af en fristil, og der er sikkert også nogle der har andre meninger end mig:D

Bruger #418058 — 8. august 2008, 21:48

#12 du har helt ret i at rødmyg er der ikke meget næring i og at det kan give nogle sygdomme. Derfor får min discus aldrig rødmyg, selv om de er helt vilde med det (tidligere erfaringer)

Oliver nu ved jeg ikke hvor du handler fisk, men du kan med 100% garanti også finde forhandler der vil råde dig til ikke at holde dem sammen.
Nu skal du huske at hvad jeg skriver her er mine egne erfaringer og hvad jeg har fra andre der har forstand på discus. og jeg mener stadig at du får de bedste fisk ud af dem ved at holde dem for sig selv.

Mv-Ole — 8. august 2008, 21:48

#11...dit indlæg var da bestemt heller ik særligt konstruktivt...du nævner jo bare de ting der er nævnt i forvejen(det er jo også det nemmeste)...og så gætter du lidt med de røde myggelarver.....men der skal jo være plads til alle herindeB)

ulvaren — 8. august 2008, 21:53

Hej

Har 4 altum scalarer og 5 discus, de har gået sammen i ca. 3 år uden problemer.
Der skal selvfølgelig vælges fisk der går under de samme forhold, altum og discus går ved den samme temperatur. Kan ikke huske hvaD alm scalare kræver.
Vi fodrer med forskellige typer myggelarver, dette sker af mange gange over lang tid. Så både discus og scalare får hvad de vil have.
Husk at sætte dem i karantæne, discus og eks. altum scalarer kræver plads. Mine altum er ca. 30cm høje.😎

Oliver — 8. august 2008, 21:59

#14

Jeg har været ude at købe noget D-50 idag, mener jeg det hed og noget oksehjerte til dem, dyrehandleren sagde det var ideelt til" "blå discus" og havde også en masse vitaminer som de havde brug for i sig. 😀

ulvaren — 8. august 2008, 22:58

Hej

Inden du køber mere så læs lidt om de forskellige fisk, jeg har haft discus i over 15 år og ved ikke hvad D-50 er.
Men vil du bruge oksehjerte så find en opskrift her www.discusforum.dk.
Jeg bruge nu mest forskellige typer af myg.

topper123 — 8. august 2008, 23:20

#16 Det med de røde myggelarver er ikke nået jeg gætter mig til, jeg er bare af den type der læser om en fisk inden jeg anskaffer den, og ikke omvendt. Du skulle læse denne artikel om netop hulsyge:
http://home1.stofanet.dk/discus-fever.dk/Danmark/Ramme.htm
Jeg siger jo ikke at alle myggelarver indeholder de parasitter, jeg siger bare at de kan indeholde dem.

[citat]Som du nok kan høre så er der mange meninger om det, og der er også en der mener at de andre der prøver at hjælpe bare gætter sig frem.
Men jeg er da vil da ikke udelukke at du kan få det til at fungere.
Så må du jo selv om, om du vil lytte til en der har haft discus i kun 2 år og aldrig har haft discus og scalare gående sammen og alt muligt andet i 8 år.
Men en ting er helt sikkert og det er, at når din discus lægger æg så vil scalarene æde dem omgående.[/citat]


#12 Du er da rigtig nok den overlegne type er du ikke? Det var ikke for at nedgøre dit råd, at jeg skrev det med gætteriet, du må har postet dit indlæg mens jeg har skrevet mit, og indtil da synes jeg bare der havde været meget gætteri.Ja jeg har kun haft Discus i ca 2 1/5 år, men jeg kan sige dig at i den tid har jeg ALDRIG haft hverken syge fisk eller døde fisk. Det er ikke så længe siden jeg solgte dem til en her på siden, og husker jeg ikke helt forkert så blev han ikke skuffet da han kom og skulle se hvad han havde købt. Det kan da osse godt være at jeg ikke selv har haft discus og scalare gående sammen, men jeg kender stadig rigtig mange der har haft og stadig har discus og altum sammen med stor succes.
Det du siger med at scalarene vil tage discus æggene har du sikkert helt ret i men det vil alle fisk du har gående sammen med discus,hvis de kan komme afsted med det, inklusiv de andre discus i baljen.

ulvaren — 8. august 2008, 23:34

Hej

Holder man en god vandkvalitet, så får man ikke mange problemer.
Kunsten ved at holde discus er at give de rigtige forhold. En god vand vandkvalitet, og så minimum 29gr. varmt vand.😎

Oliver — 8. august 2008, 23:43

#20

Har også læst så meget som jeg kunne takket være tetra her fra siden er jeg kommet rigtig godt igang, og har sunde og raske fisk, og skifter så tit vand som muligt, så det helt krystal klart og vandværdierne er gode hehe.

#21

Jeg 30C i mit, men det er der også delte meninger om, fordi det noget med deres stofskifte .. *uhh*

Bruger #418058 — 8. august 2008, 23:51

hej topper 123

Jeg mener bestemt ikke at jeg er overlegen, jeg blev måske bare lidt gnaven når du siger at folk gætter, for mener og tror at de folk som vælger at svar på denne side gør det ud fra erfaringer og viden som de selv har gjort, og gør det for at hjælpe den person som nu har brug for hjælp.
jeg har lige pt 6 discus gående, hvor der er et par som har æg, og der har de andre ikke spist dem endnu, der kommer nu ikke noget ud af de æg da de ikke går i blødt vand, men så ved jeg da i de vil og at de har det godt.
Har selv før haft discus gående sammen med scalare, de lever da og fint, men de er bestemt ikke denne samme fisk som hvis de går for sig selv.

mener der er en der har både discus og scalare tilsalg lige nu, og hvor der er billede med, der kan man rigtig se hvordan discusen ikke trives, der har de nemlig de sorte striper på.

Lau — 9. august 2008, 00:16

[citat]
mener der er en der har både discus og scalare tilsalg lige nu, og hvor der er billede med, der kan man rigtig se hvordan discusen ikke trives, der har de nemlig de sorte striper på.[/citat]

Nu behøver de sorte streger jo ikke at betyde at discus'ene ikke trives;) de bruges også til at signalere en masse andet med, og kan pludselig blive tydelige af den ene eller den anden grund.😉

Nogle discus har også de tydelige sorte streger altid - bl.a. Heckel discus, prøv at se på min profil for et billede.

Bruger #418058 — 9. august 2008, 00:57

jeg kender godt heckel og har selv haft dem, og jeg ved godt at de sorte stipper kan betyde at det er en fisk der er nede i hirakiet, men så skal der også være fisk i flokken der ikke har dem.
Der jo nok en grund til at de kaldes stress striper.

Oliver — 9. august 2008, 02:21

Jeg kom til at tænke på, kan man have discus sammen med pleccoer? 😉 (mallerne)

sølvpil — 9. august 2008, 08:54

#26
Det har jeg set andre steder man godt kan.
De spiser bla.a foderrester i akvariet. De kaldes også gibbiceps.

Oliver — 9. august 2008, 09:15

#27

Har bare hørt af en gibbiceps, kan give et hård slag på en discus. *blink*😎

bimmer — 9. august 2008, 09:47

jeg har lige fodret en flok Rød Tyrkis Discus op som skulle i en makkers akvarie sammen emd hans 9 Altum..det er ikke noget problem med discus og scalare sammen..men hvis man vil yngle med de forskellige arter så er de bedst separate..jeg bruger selv oksehjerte blanding som jeg selv laver og ellers en masse fros og ikke så meget tørfoder..det virker for mig ,men måske ikke for dig,og det med maller,det er en smags sag,jeg syntes plecoer er for store og foretrækker grenmaller som Farlowella slægtn og Sturisoma slægten.

Oliver — 9. august 2008, 10:01

#29

Okay, jeg har lige givet dem noget oksehjerte, syntes ikke rigtig at de havde lyst til at gøre det, det var dog også et stort stykke 🙂.

bimmer — 9. august 2008, 11:06

hehehe..det må du skisme undskylde..jeg har en opskrift som jeg har fået af en kanon dygtig opdrætter som bruger det meget.*rødmer*
Her er den opskrift jeg brugte sidst
1,5 kg hakket oksehjerte
3 theskefulde mæklesurt kalk
2 theskefulde sød paprika (kun farve kan godt undværes)
12 vitamin/mineral piller uden søde og smagsstoffter
15 - 20 kugler hakket spinat (fra frostposer9
"jævnes" med en passende mængde gulerodssaft

Hvis du kommer røde myg eller andet spændende i så giv lidt ekstra vitamin så det passer med blandingen

Når det er rørt godt sammen og det har en god konsistens (ca. som risengrød) puttes det i plastikposer Ca 200 g. pr poser hvorefter det klemmes flad 3 - 3½ mm.
Puttes i fryseren og der brækkes at efterhånden som det bruges.

jeg har med fordel brugt 100 gram hakket rejer istedet for paprikaen..men fodrer forsigtig..dine fisk skal spise op hvergang ellers kan foderet rådne..
jeg har købt oksehjertet hakket ved den lokale slagter for 124kr for 1,3 kilo og så er det finthakket..jeg blander så massen i en rørrermaskine og køre det igennem en kødhakker fra min "mor" så er det blandet ordentligt:D

ulvaren — 9. august 2008, 12:43

Hej

Du kan sagtens have maller til at gå sammen med, jeg L017, L66, L200 og Corydoras sterbai.
Husk de skal kunne klare temp.😎

Oliver — 9. august 2008, 12:56

#31

Det lyder godt nok lækkert, hehe 😛.

Ja, det vil jeg da overveje at bruge til dem her i den nærmeste fremtid.

#32

Okay, jeg overvejer nogle plecco'er ret store nogle, syntes de så flotte hehe. kan det lade sig gører?

ulvaren — 9. august 2008, 13:14

Hej

Kan de holde til temp. nliver det ikke noget problem, mine L017 bliver vel også en gang omkring 30cm.😎

topper123 — 9. august 2008, 16:32

Hej Oliver
Jeg havde flere forskellige maller i min discusbalje, Bl.a. en stor gibbiceps, et par golden nugget og nogle tornmaller.
Dem jeg synes der gik bedst sammen med dem var mine Golden nugget, og det er jo osse en utrolig smuk malle.
Hvad oksehjerte ang. så start med ganske små stykker indtil de får smag for det, Diskus er lidt underlige hvad nyt mad angår.
Nogle kalder dem kræsne, det vil jeg ikke kalde dem, men de kan godt være lidt bange for at prøve noget nyt, men når først de får smag for det, så skal de nok blive vilde med det.
Hvis du har mod på at prøve at lave det selv, så ville jeg foretrække det, det var mine helt syge med. Det blev spist meget hurtigere end det man køber

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.