Dario dario
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
helene — 4. august 2008, 20:30
De går 3 stks i et lille 20 liters akvarie med rejer og dværgtandkarper, og det ser ud til at være ideelt.
hunnen, tror jeg nok
Amin — 4. august 2008, 21:05
Jeg er ked af at sige, at de er 3 hanner du har der, og i længden kan hannerne være en smule stride ved hinanden 🙁 Den, som du tror er en hun, er faktisk en stresset han. De kan nemlig smide farverne meget hurtigt, så de næsten ligner hunnerne, som er ganske farveløse, men man kan se forskel på dem ved, at hannerne stadigt beholder den lyse stribe på de forreste smale finner (brystfinnerne hedder de vist). Desværre kan man normalt ikke få hunner, da de importerede fisk er 99,9% hanner, og man skal virkelig være heldig for at finde en hun. En af begrundelserne for det jeg har hørt, er fordi hunnerne er så små og farveløse, at de ingen salgsværdig har for forhandlerne, og derfor bliver der udelukkende importeret/eksporteret hanner, mens de ganske få hunner, der slipper igennem, sker ved en fejl. Jeg har holdt øje med 3 importer af arten med ikke mindre end 20-30 fisk i hver, og jeg kunne ikke finde én enkelte hun endnu, selv om jeg hver gang trak en taburet og sad foran akvariet i stive 30-40 minutter og bare gloede fisk og gjorde det over flere dage hver gang. Jaja, en nørd er man vel altid, når det gælder spændende fisk *rødmer*Jeg er efterhånden ret kendt i den butik, så når jeg skal købe fisk, så behøver jeg ikke kalde på en ekspedient, jeg går bare igang med at fange fiskene og pakker dem, og så får de lov til at skrive prisen på poserne - noget skal de jo lave alligevel 😀
Nåh, en sidespring. Altså hvis du holder dine hanner i et tæt beplantet akvarium (hvilket ser det ud til, at du allerede gør) med en del skjul på bunden, så de underkastede hanner kan trække sig tilbage, så skal de nok trives 😀
For resten de dværgtandkarper, som du holder sammen med dem, er de Heterandria formosa?
Med venlig hilsen,
Othman Amin
helene — 4. august 2008, 21:17
Nå, men mange tak for de informationer, - så det er så ikke en hun, hvor er det da ærgerligt hvis det er så svært at få fat i en hun, - jeg synes det kunne være fedt at få dem til at yngle. Jeg ved de nogengange har haft dem her i københavn, så jeg må jo så til at holde øje med om der er hunner ... Forskellen er det så bare det med den lyse stribe på brystfinnerne??
helene — 4. august 2008, 21:26
På den anden side, så var det jo også et problem med de små red cherry rejer, - men der var det hanner som var små og farveløse og derfor blev sorteret fra ved import ..
Vi må da have fat i nogle hunner altså ...
Amin — 4. august 2008, 21:44
Egentligt er forskellen det, at hunnen er nærmest farveløs i forhold til hannens strålende røde farver og lodrette striber på siderne, men hannen kan nemlig smide farverne hurtigere end du når at sige "stress", så her kommer den næsten selvlysende stribe ind i billedet ved kønsbestemmelsen, for dem mangler hunnen nemlig.
Her er et billede af et par Dario dario med den uopnåelige hun i forgrunden - lidt utydelig, men man kan da se, at der mangler de lyse striber på brysfinnerne:
Grunden til jeg spurgte, om de var H. formosa de gik sammen med, er fordi formos'erne er jo en mere eller mindre koldtvandsfisk (de kommer jo fra USA) og vil helst gå i forholdsvis køligt vand, mens Dario dario er en tropefisk (fra Indien/Bangladesh tror jeg den kommer fra), så de har lidt forskellige krav til vandtemperaturen 😉
Det var den forklaring jeg fik af min lokale fiskepusher, og den samme forklaring læste jeg også en gang på nettet, men ja, det er en mærkelig begrundelse og ganske uheldig, når man vil opdrætte arten. Jeg kender ham, der havde dansk førstegangsopdræt på arten, men han har dem desværre i mere. Det var vist en del år siden han gjorde det, så det er ærgeligt, at vi heller ikke kan få fat i hunner den vej også 🙁
Med venlig hilsen,
Othman Amin
Amin — 4. august 2008, 21:49
Den ligner næsten hunnen ovenover, men striberne er der. Jeg har faktisk set hanner, der var endnu mere farveløse end denne her, men igen var striben der til at afsløre dens køn og skuffe mig, efter jeg havde fået ham i nettet efter en længere kamp i butikken - flere gange endda *rødmer*
Med venlig hilsen,
Othman Amin
helene — 4. august 2008, 21:59
Ang. varmen, okay, - ja jeg har pt ikke varmelegeme, - men jeg vil så også skyde på at der alligevel er 25 grader, - men hvis det bliver et problem, så må de flyttes til et andet, da jeg ikke vil have varme på det lille akvarie - indtil nu et reje / dværgtandkarpe akvarie. Jeg synes lige pt. det ser ud som om de trives, hvis man skal dømme efter farverne på de to mest dominerende hanner ihvertfald ...
Jeg vil da bestemt begynde at holde øje med hunner, og skal nok give et praj, hvis jeg finder nogen her i kbh
helene — 4. august 2008, 22:11
http://www.practicalfishkeeping.co.uk/pfk/pages/show_article.php?article_id=626
steen_kbhn — 4. august 2008, 22:13
Så en eller anden Dario er der her i Kbh området.
helene — 5. august 2008, 01:05
Alexander — 5. august 2008, 01:35
Amin — 5. august 2008, 01:56
Det var faktisk H. formosa'erne jeg var lidt bekymret for og ikke omvendt 😀 Mange er nemlig tilbøgelige til at holde dem i opvarmede akvarier (mig selv inkluderet engang i tidernes morgen), selv om de helst vil gå køligt og kan tåle temperatur helt ned til 5 grader 😉 Men stuetemperaturen er skam fin nok, så held og lykke med dem 😀
Du må endeligt sige til, hvis du finder en del hunner, for de skal skam opdrættes de små skønheder. Så vidt jeg ved skal de gå i små grupper med én han med flere hunner, da hannerne er territoriale. Men hvis det er større akvarier, så kan man med lidt held have lidt flere hanner til at gå sammen, hvis man giver dem en masse gode skjule steder.
Med venlig hilsen,
Othman Amin
helene — 5. august 2008, 08:42
Tak, Alexander - men det er så den anden lille dario tror jeg ..
helene — 12. september 2008, 19:07
Men underholdende er de faktisk, der er gang i dem ... jeg har ikke ledt efter hunner nogen steder - har ikke rigtig været på 'indkøb' for nylig.
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.