Så er mine kampfiskeunger 12 uger...

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Mysteries — 27. juli 2008, 18:12

Alle kampfiskeungerne overlevede at jeg var på ferie - de 4 største blev sendt i pleje hos en god veninde i hver deres faunaboks, mens de 5 mindste blev passet af min kæreste herhjemme. Af de 5 var 2 stadig utroligt små og hvide, og misdannede at se på. Så selvom kæresten syntes det var synd, så er de altså blevet aflivet. Nu har jeg så 7 kampfiskeunger tilbage, 12 uger gamle, som går i hver sin faunaboks med udsigt til 2-3 naboer, så de rigtig kan gå og puste sig op. De 4 af dem er jeg rimeligt sikker på er hanner - finnerne er længere, og minsandten om ikke de har hver deres lille skumrede, til trods for at jeg skifter vandet hver 2. dag 🙂 De tre sidste kan jeg ikke rigtig finde ud af. De er lidt mindre, kortere finner, men jeg kan ikke få øje på ægknop endnu. Jeg må jo nok bare væbne mig med tålmodighed. De skal alligevel blive noget større før de skal sælges.

Jeg har forsøgt at tage fotos af alle 7 i dag - de er dog ikke så gode, som jeg kunne ønske mig, men så kan I lige se hvor fine mine unger er 🙂 De er alle pastel i en mere pink tone, flere af dem med flot grønt-blåt-lilla perlemorsskær.
Nummer 1-3 er dem jeg ikke rigtig kan bestemme køn på, 4-7 er mine "hanner". Jeg er især ret lun på 5 og 7. Jeg vil gerne beholde bare en af dem.









Alle boksene:


Nummer 6 og 7 viser lige hvor fine de er:


Og til sidst foto af en skumrede fra en lille kampfiskehan, som jo kun er en femtedel af en voksen han. Men meget produktiv 🙂

rozzzna — 27. juli 2008, 18:18

#1 fine sunde unger du har tilbage 😀

er 100% sikker på et 1+2 er hunner 😉 finnerne er hun-finner samt kropsformen signalerer hun..
nr 3, ligner en hun, men det er svært at se på billedet..

flotte hanner, men har du noget imellem beholderne ? det kan stresse hannerne noget så grusomt, hvis de kan se hinanden 24/7 uden at kunne jage hinanden væk.. hvis ikke, så sæt et stykke papir mellem hannernes beholdere. lad dem se hinanden 10 min om dagen..

' Natasja — 27. juli 2008, 18:19

ej hvor er de bare skønne!🙂
jeg har selv lige fået en lille hun kampfisk, på 2 måneder, de har præcis de samme farver som dine.
De er bare så flotte. Glæder mig til at se når de bliver større, kunne godt ske jeg blev interesseret i en af hannerne :-)

Tillykke med dem ihvert fald:)

Mysteries — 27. juli 2008, 18:34

#2 Nej jeg har ikke noget mellem beholderne. Jeg havde fået opfattelsen at de skulle kunne gå og se på hinanden, for at udvikle finnerne. Men hvis det ikke er sundt, så skal jeg da sætte noget pap imellem.

Dejligt at høre at der trods alt er nogen hunner 🙂

Og tak for kommentarerne til jer begge

Mysteries — 27. juli 2008, 18:38

Nu har jeg sat dem sådan at de to hunner har naboer af tre hanner (som så ikke er direkte naboer). Er det stadig for stressende? Jeg tænkte at så havde de stadig nogen at spille op over for.
De øvrige har fået et stykke papir mellem sig.

De har nu ikke virket stresset i de 2 dage jeg har haft dem stående så tæt.

rozzzna — 27. juli 2008, 18:39

#4 de træner finnerne ved at få lov at se hinanden på et tilfældigt tidspunkt hver dag.. du får absolut mest ud af dem ved at skærme af 😉 det mindsker også aggressiviteten når de bliver større,.,.

rozzzna — 27. juli 2008, 18:42

#5 selvom de ikke virker stressede er det netop det de er 😉 den meget hurtige skumrede bygning viser det også.. de prøver på at markere deres territorie ved at bygge en rede, når de nu netop kan se en anden han i nærheden, for på den måde at vise at det altså er dem der bor der.. når de ikke kan jage hinanden væk..

angående at stille hunner imellem dem.. se #6 ang aggressiviteten.. lad dem se hunner /hanner 10 min om dagen..

Mysteries — 27. juli 2008, 18:48

ok, jamen så bliver alle afskærmede. Tak for dine udtømmende svar 🙂 Så blev jeg så meget klogere.

Mysteries — 29. juli 2008, 20:33

Der er kun et par dage siden der blev sat afskærmning op, og I skulle se hvor fint de puster sig op og spreder deres små finner over for hinanden når de får lov at se hinanden i 10 minutter om dagen! Ih hvor havde du ret Rozzzna! Jeg er sikker på de trives meget bedre nu.

GuppyMolly — 29. juli 2008, 20:37

Wow . Bliver helt misundlig på at du har så mange . 😛 Kan du give nogle tips ? Jeg står selv med 2-3 måneder gamle unger i et lille akvarie som gerne skulle vokse lidt hurtigere . Hvor har du købt faunaboksene ? Hvad er det for en plante ? Hvor står de i forhold til lys og varme ?

rozzzna — 29. juli 2008, 20:55

#9 er glad for at du kan se forskellen 😀 og glad for at de trives..

Mysteries — 30. juli 2008, 22:09

#10 Jeg synes nu ellers det er ret lidt :-)

Faunaboksene er fra Maxi Zoo, til 39,95. Jeg hamstrede en 12 stykker af dem da jeg endnu var ansat der. Planterne der er i er enten vandpest, tror jeg det hedder (den der ligner en piberenser og ikke har nogen rod). Den anden ved jeg ikke hvad hedder, men er købt som en plante der skulle plantes, skyder blade fra toppen af stænglen og bladene er runde og røde på undersiden. Jeg opdagede pludselig at jo længere den blev, så begyndte der at komme rødder på stænglen, og når jeg knækkede bidder af fungerede den fint som flydeplante hos mine kampfisk. Jeg har fået ret meget ud af den ene plante, for den bliver ved at vokse 🙂

De står med et stykke hvidt papir imellem, så de ikke kan se hinanden andet end når jeg fjerner det 10 minutter om dagen. Og så kan du ellers tro at mine små hanner bliver truende at se på. Det er så flot! Jeg er helt vild med han nummer 7 som knejser med nakken og spiler finnerne helt ud, så et flot perlemorsskær spiller over dem. Og så farer han ellers mod ruden ind mod naboen 🙂

Jeg har købt en billig halogen skrivebordslampe som står over dem, og den tænder jeg ca. 6 timer om dagen, da de i forvejen står meget lyst i nærheden af et vindue.

Det jeg er mest i tvivl om er deres foder lige nu. Jeg har ikke haft tid til at finde levende foder, så de lever af afskallet artemiaæg og knust Tetra pro flagefoder, som de virker glade nok for. (de gad ikke baby flagefoderet fra Tetra)

Men jeg er jo selv helt grøn, så mon ikke Rozzzna har mere erfaring at dele ud af? 🙂

rozzzna — 30. juli 2008, 22:15

#12 det foder du giver dem er fint.. du må gerne supplere med lidt frostfoder som feks frosne dafnier, cyclops.. småt frostfoder 😉 de skal have meget lidt af det, ikke mere end 4-5 stk dafnier pr fisk pr gang.. du kan sagtens fodre dem med dette den næste måned.. derefter kan du vænne dem fra det afskallede og nøjes med det samme som de voksne..

Mysteries — 31. juli 2008, 23:02

# 13 ok, det lyder godt. Jeg må ud og have nogle cyclops - det frostfoder jeg har virker for småt, det er nærmest støv i vandet. Det var det de fik da de var ca. 1 uge gamle.

Jeg fik lige taget et par fotos af den han jeg overvejer selv at beholde. Er han ikke lidt lækker når han sådan truer?

rozzzna — 31. juli 2008, 23:58

#14 jo han er bare superlækker 😀 self skal du da beholde ham..

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.