Det begynder at arte sig..
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Andreas-Skjæmt — 27. juli 2008, 08:02
Det er primært adfærden jeg går efter samt fisk der er flotte i indefaldende lys og lige pt går der Bujurquina vitatta (som jeg formoder snart begynder at yngle), Thorichthys ellioti, Limia tridens samt Ancistrus og Corydoras.
Der mangler lige nogle Farlowella acus samt Biotodoma cupido, før det bliver helt perfekt, men hvad pokker... Kommer tid kommer råd.
Indretningsmæssigt vil de fleste nok mene jeg er kedelig, for da jeg er begyndt at synes netop disse fisk er kønnest i indfaldende lys fra vinduet har jeg ikke haft tændt lyset i snart 1 måned og det har sat sit præg på planterne, som der samtidig er blevet tyndet kraftigt ud i.
Det er ikke noget problem at observere fiskenes sundhedstilstand.
Derudover må der gerne lige komme en ekstra XXXL trærod deri, men det er lige det med at finde en der passer sammen med de andre rent synsmæssigt.
_______________
Hvilke akvarier går i og glæder jer over her for tiden?
Fru Albertsen — 27. juli 2008, 08:59
Alene tanken om at jeg købte akvariet som nyt/ubrugt med spandpumpe incl. filtermateriale, armatur og nyt varmelegeme til kun kr. 1500,00 kan stadig varme mit hjerte.
Jeg har siddet her på min ferie og nydt at se at mine planter gror fint (jeg har overvågning på) og at ingen fisk ser ud til at være døde. Altså har feriefoderet fungeret efter hensigten. 😎
I ugen der kommer skal jeg så "på jagt" efter mine nye fisk. Jeg skal have Scalarer, Congo Tetra, Sommerfuglecichlider samt Corydoras Julii/Sterbai. Derudover går der Amano rejer som skal blive.
Mvh
Fru Albertsen
Go´ sommer 😉
Luna — 27. juli 2008, 11:25
Jeg selv glæder mig over mit L144 yngel der ser ud til at trives og så mit nyomlagte 250 liters der skal have lidt flere Corydoras sterbai og måske et par Nannacara anomala.
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.