Vi har kun 1 pragtsmerling, ved godt det ikke er optimalt, men vi har fået den, ellers skulle den dø, og det syntes vi var synd, det ser ud som om den har det ok, spiser godt og smutter frisk rundt, men efter at havde læst lidt om pragtsmerlinger herinde, kom vi til at sidde og snakke om, om vi kunne gøre noget for at "underholde" den lidt....
vi har et lille slot den kan gemme sig i men den er snart for stor der til og svømmer ikke så tit der ind, så er der nogle sten den kan svømme imellem, men eller ikke rigtig noget...
så er der nogen der der har nogle gode ideer så kom med dem, og gerne hvis det er noget man sådan lige har i husholdningen alligevel, nu har butikkerne jo lukket for idag...
vores akvarium kan i forøvrigt se i vores profil..😉
jacob — 26. juli 2008, 17:46
Indlægget er flyttet fra 'Akvariesiden.dk - Levendefødende tandkarper' til 'Akvariesiden.dk - Karpefisk' af jacob
os — 26. juli 2008, 17:49
takker Jacob, var selv i tvivl om hvor det lige hørte til... vi lærer lidt hele tiden...😉
jacob — 26. juli 2008, 17:57
Hvor stort er jeres akvarie ? Personligt ville jeg nok ikke holde pragtsmerlinger i under 250 liter. Det er en fisk som kan blive ret stor (omend den vokser ret langsomt) og kræver godt med svømmeplads. Derudover er det godt at holde 3-5 individer. Så et godt råd vil være et stort akvarie og nogle artsfæller 🙂
I kan læse mere om pragtsmerlinger i artsbeskrivelsen : http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?Name=Chromobotia_macracanthus
Dont — 26. juli 2008, 18:00
Hvad mener du mere præcist med underholdt? Jeg tror egentlig din pragtsmerling er lidt ligeglad om der er et slot i dit akvarie.. :/ Du ved godt at den på et tidspunkt går hen og bliver ret stor ik? Det eneste du nok kan gøre for den, er at give den et par venner så den føler sig mere tryg, men jeg er desvære lidt bange for at dit akvarie ikke er helt stort nok til overhovedet at have 1, så måske du skulle prøve at få den byttet til noget andet..
Dont — 26. juli 2008, 18:01
nåh ja man har vel lov at være lidt for langsom..
os — 26. juli 2008, 18:01
ja ved det godt, og vores arkvarie er for lille ca. 50L, men syntes det var synd hvis den skulle dø uden grund... min mand vil høre på sit arb. om der er nogen der kan overtage den efter sommerferien..... der er nemlig flere der har arkvarium... så måske kan vi finde en plejefamilie til den....🙂, vi har også en enkelt tetra der skal findes en plejefamilie til..
Dont — 26. juli 2008, 18:03
Okey godt at høre 😉 Den skal nok klare det bare den har lidt gemmesteder.. Er der en grund til at i ikke har taget planterne ud og plantet dem ?
os — 26. juli 2008, 18:04
med underholdning mener vi noget den kan gemme sig i, det står der flere steder de godt kan lide, men vi kan ikke lige komme på noget vi kan proppe ned til den, ved da godt den er ligeglad med et slot, mente bare at der var jo en hule..... det var som det hele..
os — 26. juli 2008, 18:05
ja de er nye, og vi ville lige se om det var sådan de skal stå...hi hi...
Dont — 26. juli 2008, 18:07
Okey 😉 Måske hvis i bare stabler stenene lidt anderledes så den kan svømme ind under..
os — 26. juli 2008, 18:10
hi hi min mand sidder og griner, jeg elsker at flytte om, og han siger at nu går det også ud over fiskene...😛
god ide at flytte lidt rundt og lave lidt hule halløj med stenene....😉
helene — 26. juli 2008, 18:43
lige med pragtsmerlinger skal man være lidt varsom med de der slotte, - det er hørt før at de ligepludselig er blevet for store og ender med at sidde fast i dem .. så ... Hvis den er lille ville jeg tro at mallehuler, store bambusrør, halve urtepotter osv. vil kunne være lige så gode for den at gemme sig i ... og det er jo nok det som den synes er sjovt, at gemme sig, - .. og udover det tror jeg også kun at flere artsfæller vil være det som fisken ville ønske sig hvis det endelig var.
spim — 26. juli 2008, 18:53
De pragtsmerlinger jeg har haft, har været glade for sten der har ligget sådan at de kunne smutte ind under dem. Pladsen under stenen behøver ikke være stor, de ser ud til at være gladest for det, når de nærmest skal møve sig ind under stenene...
Jeg må forresten give din mand ret. Det er altså synd for dine fisk, hvis du bliver ved med at flytte rundt. 🙂
Langgaard — 26. juli 2008, 18:53
Der er 2 muligheder sådan som jeg ser det. 1. Køb et større akvarie og derefter 4-5 legekammerater til den. Så har den masser af underholdning. Pragtsmerlingen er jo en flokfisk. 2. Som du selv har været inde på, giv den væk, hvis et større akvarie er udelukket.
Det er i øvrigt en herlig fisk. Helt klart min favorit. Har 7 stk i et 325 liters:)
os — 26. juli 2008, 19:58
Spim.. det er ikke hos fiskene jeg flytter rundt hele tiden det er i vores hus, men hvis jeg skulle lave lidt hygge til vores smerling inden den finder en plejefamilie, så kunne jeg jo prøve at flytte lidt på stenen så den kan gemme sig lidt der, og det var det min mand så mente at NU var det fiskenes tur til at få flyttet rundt...
bare roligt jeg fiser ikke rundt og flytter rundt i vores akvarie i tide og utide..
og Langgaard, vi skal ikke have et større akvarium det her er fint til os, vi skal bare lige have fundet et par plejefamilier... og ja det er en super fed fisk, den er rigtig sjov at sidde og kigge på, når den sådan ligger halvvejs på ryggen og sover eller hvad den nu gør, for at i næste øjeblik at fise afsted ... men det er synd for den at den ikke er sammen med andre smerlinger i et str. akvarium så den må videre....
Dennis S M — 26. juli 2008, 20:08
Jeg kan se i din profil, at du kommer fra silkeborg. Jeg bor ikke langt derfra selv, og kan evt. tage den pragtsmerling. Jeg har pragtsmerlinger i forvejen, så den bliver ikke helt ensom.
os — 26. juli 2008, 23:11
Hej Dennis det er da helt klart en mulighed, kan jeg ikke skrive til dig hvis der ikke er nogen af min mands venner der kan tage den, for er der det, kan vi jo stadigvæk se den engang imellem...🙂 men er der ikke, kontakter jeg dig igen...
Dennis S M — 27. juli 2008, 15:41
Selvfølgelig. Du smider bare en pm.
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Vi bruger cookies til det, der er nødvendigt for at sitet virker.
Med dit samtykke bruger vi også cookies til statistik (Google
Analytics) og annoncer (Google AdSense), som er med til at
finansiere driften. Du kan altid ændre dit valg via
"Cookieindstillinger" nederst på siden.
Cookieindstillinger
Kræves for at sitet grundlæggende kan fungere (session, sikkerhed, husker dit cookievalg). Kan ikke fravælges.
Google Analytics — anonymiseret trafikstatistik, så vi kan se hvad der bruges (og ikke bruges) på sitet.
Google AdSense — viser annoncer på sitet, som er med til at finansiere driften.